Stenkast mod danskere i Sverige fortsætter – nu lyder det fra tidligere drabschef: »Jeg ser to sandsynlige motiver for mig«

Der er efter måneders efterforskning ikke gennembrud i forbindelse med de mange stenkast mod danske bilister i Sydsverige. Tværtimod fortætter forbrydelserne tilsyneladende ufortrødent. Nu vil svensk politi sætte eksperter ind på at finde motivet bag. Tidligere dansk drabschef tror på ét af to motiver.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er næsten ikke til at bære, hvor meget vi ikke ved om episoderne, der i månedsvis har bragt danske bilister i fare i det sydlige Sverige.

Flere end 100 personer har indgivet anmeldelse om, at de er blevet udsat for stenkast, idet de kørte i bil på strækningen ved navn E65 mellem Malmø og Ystad, som huser færgelejet til bornholmerfærgerne.

Her ses forruden på en af de danske biler, der er blevet ramt af sten på E65 nær afkørslen til byen Rynge. Billedet er taget af bilisten og delt med Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Ingen gerningsmand eller gerningsmænd er blevet anholdt. Endnu ved de svenske myndigheder ikke, hvordan en eller flere personer bærer sig ad med at kaste eller slynge sten – angiveligt fra ly af vejsiden – mod biler, der i langt overvejende grad har danske nummerplader.

Noget ved vi trods alt.

Tidligere drabschef tror på én af to typer

»Det er næppe seksuelt, næppe hævn eller profit. Der er mange forhold, det sandsynligvis ikke handler om. Der er heller ikke noget, der tyder på, at det kan være sindssyge personer, der står bag.«

Ordene kommer fra Bent Isager-Nielsen, der er forhenværende politiinspektør og efterforskningschef, tidligere drabschef og tidligere chef for Rigspolitiets Rejseafdeling – bedre kendt som Rejseholdet.

»Man kan næsten altid sige, at politiet skulle have reageret før, men man skal jo se på, hvad svensk politis øvrige arbejde i samme område har været. Når det er sagt, og det er sagt meget nænsomt, kunne jeg godt se, at man i den bedste af alle verdener, burde have været i gang noget tidligere,« siger Bent Isager-Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Når alt kommer til alt, ser jeg to sandsynlige motiver for mig. Den ene er en spændingssøgende person, mens den anden kunne være motiveret af politisk fanatisme. Jeg kan ikke se andet, for det er mærkeligt, at det stort set kun er danske biler, der bliver ramt,« siger Bent Isager-Nielsen.

I en lang karriere har han stiftet bekendtskab med de underliggende drivkræfter, der kan få personer til at begå den værste forbrydelse af alle – drab. Det er der endnu ikke tale om i sagerne med stenkast i Sverige, men det kan være et spørgsmål om tid, mener Bent Isager-Nielsen.

En overset faktor

I denne type sager er der syv hovedmotiver, der ofte kommer i spil: jalousi, profit, hævn, udstødelse, begær, fanatisme eller magt. Den sidste kategori kalder Bent Isager-Nielsen for »spænding«.

»Spænding er en overset faktor, men dog en af de syv motivfaktorer i kriminalitet. Det er en selviscenesættelse, der ofte hører til et utilpasset menneske, som har ondt i livet på et eller andet område. Fanger man sådan en person, finder man ofte enormt mange artikler om sagerne. De har ofte fulgt minutiøst med i dem, selvom de tilsyneladende ikke giver mening,« siger han.

Den værste episode indtraf i slutningen af maj, hvor en 70-årig mand mistede venstre øje, efter at en sten blev slynget gennem bilens forrude og ramte manden.

Stenkastene er sket adskillige steder på E65, herunder ses en grafik over et punkt på strækningen, hvor der har været særligt mange hændelser.

23. juni i år var 50 danske biler blevet ramt af stenkast på den sydsvenske motorvejsstrækning. Knap tre uger efter, 13. juli, rundede antallet 100. Episoderne strækker sig over mange måneder.

Kunne politiet have gjort mere?

Svensk politi sætter nu specialister i gerningsmandsprofilering på sagerne. Et spørgsmål trænger sig på: Hvordan kan myndighederne og politiet tilsyneladende stå tomhændede i månedsvis trods talrige anmeldelser?

24. juni sagde justitsminister Nick Hækkerup (S), at han ville gå ind i sagen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) meddelte 24. juni, at han ville gå ind i sagerne om stenkast. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkivfoto).

»Jeg er alarmeret over beretningerne om, at danske bilister udsættes for systematiske stenkast i Sverige,« sagde han til DR.

Ministeren ville derpå tage kontakt til den svenske justitsminister. Om politiet i Sverige kan gøre mere, end det allerede gør eller har gjort, er svært for Bent Isager-Nielsen at svare på.

Er der en berettiget kritik af svensk politis håndtering af sagerne?

»Man kan næsten altid sige, at politiet skulle have reageret før, men man skal jo se på, hvad svensk politis øvrige arbejde i samme område har været. Når det er sagt, og det er sagt meget nænsomt, kunne jeg godt se, at man i den bedste af alle verdener, burde have været i gang noget tidligere,« siger Bent Isager-Nielsen.

Mindelserne fra de fynske motorveje

Er det opsigtsvækkende, at man tilsyneladende ikke er blevet særlig meget klogere?

»Det er det måske nok, men rigtig meget spiller ind – gennembrud, vidner, men også held,« siger han og henleder opmærksomheden på en række sager fra Danmark, der fem år efter stadig er uopklarede.

Det er sagerne om stenkast fra motorvejsbroer på Fyn, som kostede en tysk kvinde livet, mens hendes mand blev invalideret, efter en gerningsmand kastede en 30 kilo tung flise gennem forruden på bilen med ægteparret og deres barn. Barnet slap uden alvorlige skader.

Stenkast på den fynske motorvej kostede i 2016 en tysk kvinde livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

»På trods af alle sporene fra sagerne på Fyn, har man alligevel ikke fundet en gerningsmand. Det er svært, fordi der er tale om fjernforbrydelser – der er ikke nogen tæt kontakt mellem gerningsmand og offer,« forklarer Bent Isager-Nielsen.

En enormt fed fornemmelse

Har den tidligere drabschef ret i sin formodning om gerningsmandsprofilen, kan der være tale om en person, der har meget svært ved at stoppe.

»Sædelighedsforbrydere såsom blufærdighedskrænkere og voldtægtsforbrydere har meget svært ved at holde op, når først de har fået smag for det, og det har den spændingsorienterede forbryder også. De kan dog godt ligge stille i en periode, men har de først fået den enormt fede fornemmelse af at skabe uro, har de svært ved at lægge den fra sig,« siger Bent Isager-Nielsen.

Er der andre oplagte indsatser, som kunne være næste skridt for de svenske myndigheder?

»Det er svært at sige, men for mig at se har de skruet op på alle parametre nu.«