Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det fortæller BTs reporter, der fulgtes med Akkari i en taxa hen til den bygning i Gellerup Parken, hvor han i aften skal holde foredrag.
»Der blev kastet sten mod den taxa, Ahmed Akkari ankom i. Jeg sad i taxaen sammen med ham. Vi blev nødt til at køre over for rødt for at komme væk,« fortæller BTs reporter.
Ahmed Akkari bliver mandsopdækket af politifolk, men det har ikke afholdt unge fra at ruske i dørene og banke på væggene til det baglokale, hvori den islamkritiske debattør befinder sig. Der bliver også kastet med kanonslag i området, fortæller BTs mand på stedet.
Politiet har indført visitationszone i området og 14 personer er blevet anholdt i en fritidsinstitution forud for Akkaris foredrag. Det oplyser vicepolitikommissær Jesper Bøjgaard fra Østjyllands Politi.
»Vi har klokken 18:30 foretaget præventive anholdelser af 14 personer. De befandt sig i et fritidstilbud ved navn Fristedet, hvor der blev fundet sten og kanonslag,« siger Jesper Bøjgaard.
Ahmed Akkari spillede en aktiv rolle i Muhammedkrisen i 2005, hvor han deltog i den delegation, som drog til Mellemøsten for at søge opbakning til fordømmelsen af Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Siden vendte han Islam ryggen og holder i dag foredrag, hvor han advarer mod islamisme og politisk islam.
Da Ahmed Akkari i september deltog i et debatmøde i Vollsmose, blev han overdænget med ukvemsord og politiet anholdt to personer, der ikke ville rette sig efter politiets anvisninger.