Stedfamilier kræver stor ærlighed

Sammenbragte familier et et socialt eksperiment, mener familieterapeut Jesper Juul. Familiemedlemmerne elsker ikke nødvendigvis hinanden, og det gør det endnu mere vanskeligt at overleve som - ny - familie.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anden gang er det endnu sværere at få en familie til at lykkes og blive sammen.

Sammenbragte familier, også kaldet stedfamilier, har omkring 20 procent højere risiko for blive skilt fra hinanden end de familier, vi stifter, første gang vi får børn.

»Stedfamilierne går oftere i opløsning end andre familier, og det er let at forstå hvorfor. Medlemmerne af familien har store dele af deres engagement og interesser uden for stedfamilien. Stedfamilien kræver meget eftertanke og psykologisk arbejde hos den enkelte, hvis den skal fungere,« siger professor i socialpsykologi Lars Dencik, der er leder af Center for Barndoms- og Familieforskning på RUC.

Hvert tolvte barn lever i en stedfamilie, og det svære i de sammenbragte familier er blandt andet, at familiemedlemmerne ikke nødvendigvis elsker hinanden, mener familieterapeut Jesper Juul.

»Det tager mindst fem år at kvalificere sig til at opdrage på andre folks børn. Opdragelse er et indgreb i børns personlige integritet, men når forældre opfordrer børn til at opføre sig på en bestemt måde, hører børnene som regel efter, fordi de ved, at mor eller far elsker dem højt. Børn ved, at det gør mors kæreste ikke,« siger Jesper Juul, der mener, at de sammenbragte familier er den nye type af familier, der kræver allermest af voksne i dag.

Børn skal snakke ud
»De sammenbragte familier er et socialt eksperiment. Der er aldrig nogen i moderne tid, der har prøvet det før. Hvert enkelt par er derfor nødt til at genopfinde familien. På hvilke betingelser og præmisser er vi en familie? Hvor meget elsker vi hinanden? Og kan vi tænke det højt?,« spørger han.

Han opfordrer familierne til at få problemerne på bordet og snakke lige ud af posen om, hvordan man har det med hinanden.

»Det er specielt vigtigt, at børnene får mulighed for at udtrykke sig, fordi de i forvejen er udenfor - ikke fordi deres mor eller far er ligeglade med dem, men fordi konsekvensen af at være nyforelsket er, at man er ret utilgængelig som forælder.«

Ét ud af otte børn oplever mindst to familieskift under deres opvækst. Det vil sige, at de i deres barndom måske har boet i tre familier, for eksempel først sammen med forældrene, så kun med moderen og derefter med moderen og en ny kæreste. Dette er vist i en ny undersøgelse af professor Lars Dencik.

»Man kan dårligt ønske for nogen, at de ender i en sammenbragt familie,« siger han.

»Det er en meget stor og vanskelig opgave at leve i sådan en familie. Den bærer kimen i sig til misundelse, jalousi og retfærdighedskrav foruden en masse praktiske vanskeligheder. Hvordan skal man sidde ved konfirmationen? Kan man tale om den ferie, man skal på med sin nye familie, mens børnene fra det tidligere ægteskab hører det? De, der kan klare at leve i en stedfamilie, må have en meget stor bevidsthed om, hvad de gør. Ja, folk skal nærmest være sociologer for at få det til at fungere,« siger Lars Dencik.