Statsminister i øjenhøjde

Med nytårstalen ville statsministeren i øjenhøjde med danskerne, og derfra vil han udvikle den dialog med befolkningen, som skal sikre genvalg.

Politiske modstandere tegner ofte et billede af Anders Fogh Rasmussen som en stædig og arrogant leder, der kun følger sin egen kurs og er utilbøjelig til at foretage justeringer.

Kritikken har den kerne i sig, at Fogh selv kan udvikle visioner og planer, i modsætning til de kolleger, som skal have sekretariater til at tænke for sig. Har han lagt en linie, holder han fast, ligesom det er åbenbart, at han hader at erkende fejl i al offentlighed.

Men på afgørende punkter er kritikken forfejlet: Fogh har siden sin tid som ungdomspolitiker konstant demonstreret, at han er villig til at lære nyt, revidere standpunkter og søge nye veje, og set i det lys blev nytårstalen i går en understregning af, at han fortsat både lytter og reagerer.

Mere end noget andet brugte Fogh talen til at komme i øjenhøjde med danskerne, og dermed tog han et skridt tilbage mod udgangspunktet i 2001, hvor han præcist forstod at identificere og svare på vælgernes ønsker til det politiske lederskab.I NYTÅRSTALENS UDENRIGSPOLITISKE del gav Fogh sig ikke en millimeter i forhold til den suverænt største sag i 2006 - Muhammedkrisen. Han fremhævede nødvendigheden af at stå fast på demokratiske frihedsrettigheder. Men han undgik omhyggeligt at tale om de mennesker, som efter hans mening svigtede. Han talte ikke om får og bukke, men fastslog, at Danmark kom styrket ud af krisen, fordi »vi stod sammen, da det gjaldt«.

Her talte en statsminister, som ønskede at samle, ikke sprede.

I forhold til krigen i Irak var den bombastiske retorik fra talen ved Folketingets åbning i oktober gemt væk. I stedet roste statsministeren de danske soldater, som gør tjeneste »under meget svære forhold«, og han udtrykte håb om, at 2007 bliver året, hvor irakerne overtager ansvaret for sikkerheden i Sydirak. Hvilket kan bane vejen for en reorganisering, en reduktion og i sidste ende hjemsendelse af de danske soldater.I TALENS INDENRIGSPOLITISKE afsnit forsøgte Fogh at demontere den kritik, som oppositionen vil rulle frem i 2007.

Han fremhævede, at dansk økonomi er i forrygende form og var generøs nok til at konstatere, at det skyldes et sejt træk siden 1982. Uden at sige det direkte anerkendte han Nyrup, Lykketoft og Jelveds resultater i 1990'erne.

Samtidig appellerede han til fagbevægelsen om at arbejde videre på en succesfulde epoke ved at vise ansvarlighed i forårets overenskomstforhandlinger, hvor de faglige ledere må kæmpe mod medlemmernes forventninger til lønfest efter, at topfolk som f.eks. Henning Dyremose tog imod ekstraordinære gager i 2006.

Talens vigtigste pointer handlede om velfærdspolitik. Fogh betonede, at den fremragende økonomiske udvikling ikke må resultere i et todelt samfund med en elite, der griber globaliseringens muligheder og en restgruppe, som hægtes af. En historisk lav arbejdsløshed giver chancen for at få alle med, understregede Fogh.

I forhold til kommunalreformen, som formelt trådte i kraft i går, appellerede han til tålmodighed. Han sagde netop ikke, at der ikke er noget at komme efter, men udtrykte forståelse for, at mange kan føle forandringerne som krævende.

Statsministeren undgik på tilsvarende vis at tale om ballademagere, da han omtalte efterårets proteststorm mod standarden i vuggestuer, børnehaver og skoler. Han viste forståelse for, at danskerne vil se, at udviklingen i privatøkonomien smitter af på kvaliteten i børnehaver, skoler, plejehjem og sygehuse. Men han fastholdt sigtet i sin kvalitetsreform af den offentlige sektor - nemlig at penge ikke er et mirakelmiddel i en tid, hvor det sværeste bliver at finde arbejdskraft.

Talens ideologisk betonede slutning handlede om vigtigheden af det personlige ansvar, men var holdt i vendinger, som ikke skabte brudflader.

Talen kan ikke udviske indtrykket af et krisepræget efterår for regeringen. Såvel liberale ildsjæle som modstanderne i oppositionen vil stå parat med kritik. Men dem henvendte Fogh sig ikke til. Med nytårstalen ville statsministeren i øjenhøjde med danskerne, og derfra vil han udvikle den dialog med befolkningen, som skal sikre genvalg.