Statsadvokats hemmelighed kan skade tillid til anklagemyndigheden

Det er en tilsidesættelse af god forvaltningsskik, at statsadvokat Mohammad Ahsan har undladt at informere Rigsadvokaten om sin brors tiltale for momssvig af særlig grov karakter. Sagen kan underminere myndighedens legitimitet, siger eksperter.

Statsadvokat og chef for 1. juridiske afdeling i Rigsadvokaturen, Mohammad Ahsan, burde have informeret sine foresatte om, at hans bror står anklaget i en af de største sager om momssvig herhjemme. Sådan lyder det fra en række eksperter i offentlig forvaltning og forvaltningsret.

Mohammad Ahsans stillingsbeskrivelse i anklagemyndighedens top betyder nemlig, at han blandt andet skal føre tilsyn med statsadvokaten for Københavns Politi, der anlægger sagen mod hans bror. Og selv om man sagtens kan være statsadvokat og have en bror, der er tiltalt i en alvorlig sag, bør man ifølge professor i forvaltningsret ved juridisk Institut ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, informere om familierelationen.

»Der findes jo det, man kalder »god forvaltningsskik«, der ikke er juridisk bindende, men noget som følger almindelig sund praksis. Ud fra det perspektiv ville det være smart, at han havde nævnt familieforholdet, når han nu ved, at sagen kører,« siger Jørgen Albæk Jensen og uddyber:

»Det ville have det rette at gøre for at forebygge mistanke om, at der er noget, man prøver at stikke under stolen.«

Mohammed Ahsans bror modtog et anklageskrift i foråret 20013. Ahsan tiltrådte sin stilling som Statsadvokat under Rigsadvokaturen i august 2013, sagen skal for retten i juni. Ifølge anklageskriftet er broren sammen med to andre mænd blev tiltalt for momssvig af særlig grov karakter. Broren skal have været med til at unddrage statskassen for godt 50 mio. kroner.

Intet tyder på, at statsadvokat Mohammad Ahsan har haft sin brors sag og anklagerne om momssvig af særlig grov karakter inde på sit bord. Men som embedsmand i et hierarkisk system skal man bringe de informationer, man har, videre. Det betyder, at Mohammad Asan ikke har fulgt den sandheds- og oplysningsforpligtigelse, der gælder for embedsmænd, siger Anders Berg-Sørensen, der er lektor i forvaltningsetik ved institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»I det øjeblik, hvor han ikke har noget at skjule, hvorfor så ikke også orientere om forholdet med broderen? Ved at fortie oplysninger sår han tvivl om sin egen »renhed«, habilitet og sin evne til at forvalte embedet ud fra et sagligt grundlag,« siger Anders Berg-Sørensen.

Af tjenestemandsloven følger et kodeks om værdighed, der kun skærpes jo højere i hierakiet, man befinder sig. Hvis man mistænkeliggør sig selv ved eksempelvis at tilbageholde oplysninger, så beklikker man den værdighed, fortæller Anders Berg-Sørensen videre:

»Han tilbageholder bevidst information, der ganske vist ikke er omfattet af de snævre habilitetsregler, men alligevel i en bredere habilitetsforståelse kan stille spørgsmålstegn ved, om han er værdig til embedet,« siger Anders Berg-Sørensen og understreger, at det ikke kun er Mohammad Ahsans egen legitimitet i anklagemyndigheden, der er på spil:

»Han risikerer i sidste ende at skade tilliden og opfattelsen af legitimitet i den myndighed, han repræsenterer.«

Også lektor Birgitte Poulsen, der forsker i offentlig administration, styring og forvaltning på Roskilde Universitet hæfter sig ved, at hemmelighedskræmmeriet kan skade anklagemyndighedens legitimitet.

»Det er en prekær sag. Broderen er tiltalt for svindel med mange millioner kroner, og det er en tæt familierelation. Hemmeligholdelsen kan give anledning til, at man beklikker anklagemyndighedens neutralitet som myndighed, selv om intet på nuværende tidspunkt tyder på, at der er sket brud på habilitetsreglerne i den konkrete sag.«