Statsadvokaten og hans bror

Statsadvokat Mohammad Ahsan fra Rigsadvokaten tav over for sine foresatte om, at hans bror er tiltalt i en sag om grov momssvindel. Hvem er brødrene? Vi tegner et portræt.

Dette er en historie om to brødre fra Pakistan. Den ene er Statsadvokat med en blændende karriere i Højesteret, Justits- og Statsministeriet. Den anden er tiltalt for momssvig af særlig grov karakter.

Den ene har, siger han, aldrig villet andet end loven og retfærdigheden. Den anden bør ifølge den anklagemyndighed, hans bror nu fører tilsyn med som chef i Rigsadvokaten, straffes med fængsel op til otte år. Broren nægter sig skyldig i sagen. Hans påståede brøde: Grov økonomisk kriminalitet i 50 mio. kroners-klassen, som dog ifølge Kammeradvokaten snarere beløber sig til flere end 100 mio.

Hvis statsadvokatens bror måtte blive dømt, befinder brødrene sig pludselig på hver sin side af loven. Det er ikke første gang i historien, at familiemedlemmer oplever det – tværtimod kan ikke så få politibetjente fortælle historier om en bror, som har en fortid med at stjæle biler eller en stribe af voldsdomme bag sig. Men der er næppe noget fortilfælde, hvor den påståede kriminalitet for den enes vedkommende er så grov – og karrieren i justitsvæsenet omvendt så formidabel for den anden.

Det kan virke aparte, og det forekommer næppe heller hver dag, at en statsadvokat hos Rigsadvokaten medvirker til tilsynet med en myndighed, som på sin side fører en stor sag mod statsadvokatens bror. Men det er ikke nødvendigvis i sig selv en skandale. Ifølge Rigsadvokaten tyder intet på, at statsadvokaten konkret har deltaget i behandlingen af brorens sag. Dermed foreligger der ikke i juridisk forstand inhabilitet.

Men, og det er her, sagen alligevel bliver usædvanlig: Statsadvokat Mohammad Ahsan tav over for sine foresatte om brorens sag, selv da han i august 2013, formelt udpeget af Dronningen, blev ansat direkte under Rigsadvokaten, fik ansvaret for bl.a. at føre tilsyn med Statsadvokaten for København, som på sin side fører tilsyn med den store straffesag mod Mohammad Ahsans bror.

Dumt og forkert, hvis man skal tro de eksperter, Berlingske har forelagt sagen.

Den historie er ikke nødvendigvis slut endnu, og hvor den ender, er ikke til at sige.

Men det er ikke svært at se, hvor den begynder.

De blev født med kun et års mellemrum i Pakistan – Mohammad som den yngste i 1970 – hvorfra forældrene indvandrede til Danmark. Brødrene voksede op på Frederiksberg, og Mohammad gik på Metropolitanskolen i gymnasiet. Han fortalte i 2011 til de jurastuderendes blad på Københavns Universitet, hvad der fik ham til at blive jurist:

»Grunden til, at jeg blev jurist, er egentlig ret primitiv. Da jeg gik på Metropolitanskolen, tænkte jeg en del over, hvad jeg skulle lave efter gymnasiet. Dengang var der en meget populær tv-serie, der hed »L.A. Law«, og jeg syntes, at juristerne i serien havde meget spændende sager.«

På Metropolitanskolen kom der elever ud fra de forskellige studieretninger og fortalte om muligheder efter gymnasiet: »Dengang var der én, der studerede jura på 3. år, som holdt et oplæg, som jeg fandt ret interessant. De to ting, altså »L.A. Law« og det spændende oplæg, blandet med at jeg interesserede mig for samfundsfag og samfundsmæssige forhold gjorde, at jeg valgte jura.«

Mohammad indskrev sig på jurastudiet og blev færdig som cand. jur. fra Københavns Universitet i 1998. Samme år begyndte han som fuldmægtig i Justitsministeriet, indtil han i perioden 2001-2004 flyttede til en stilling som dommerfuldmægtig i Højesteret og kunne iføre sig den røde kappe. Ikke nogen helt almindelig bedrift for en dreng fra Pakistan.

Det gik også mere end almindeligt godt for Mohammads bror, hvis navn, stilling og bopæl i dag er beskyttet af et navneforbud. Gennem nullerne drev han en forretning med IT-udstyr i København. Angiveligt sad forretningen på to procent af PC-salget i Danmark, da det gik bedst.

Computerworld interviewede broren i 2003 og spurgte om baggrunden for hans succes:

Det var hans erfaring, forklarede Mohammads bror til bladets journalist, at nydanskere var parat til at arbejde hårdere og længere end almindelige danskere uden at stille samme høje krav om firmabil og andre goder.

På det tidspunkt havde firmaet 23 ansatte og et overskud på 3,5 mio. kroner. Men det skulle snart blive hårde tider: PC-salget flyttede i stigende grad på nettet, konkurrencen på markedet var benhård.

Ifølge anklagemyndigheden hos Københavns Politi begyndte firmaet i foråret 2007 at snyde med momsen. Firmaet købte en stor del af sine varer fra en svensk leverandør. I strid med momslovgivningen fratrak firmaet købsmoms af varer købt i Sverige, mener anklagemyndigheden. Derved afgav de i alt tre tiltalte i sagen firmaets momstilsvar for lavt. Momssvigen fortsatte ind i 2009, da Kammeradvokaten på vegne af Skat begærede flere selskaber kontrolleret af samme personkreds konkurs. Momssvindelen beløber sig ifølge anklageskriftet til godt 50 mio. kroner. Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten vurderer, at der i det samlede kompleks af selskaber snarere er snydt for flere end 100 mio. kroner.

I februar 2009 skrev Mohammad Ahsans bror under på en efterangivelse af det skyldige beløb, og firmaet gik konkurs. Men broren nægter sig – ligesom de øvrige tiltalte – skyldige i grov momssvig.

Berlingske har gennemgået kurators løbende redegørelser i sagen. Til sammen tegner de et billede af et mildt sagt specielt konkursbo, hvor værdierne synes pist væk:

  • Der er ifølge kurator foretaget en række bankoverførsler, som ikke synes begrundet i almindelige forretninger, til konti i bl.a. Dubai. På få måneder forlod 14 mio. kroner på den måde landet.
  • Der er efter kurators opfattelse indsat pakistanske stråmænd i nogle selskaber, som reelt synes kontrolleret af de tiltalte i sagen.
  • Et af de få aktiver i boet var et skøde på en grund i Tyrkiet. Dette skøde er et falsum, mener kurator, efter at have undersøgt sagen nærmere. Grunden har vist sig at være en kendt tyrkisk park, som ville repræsentere en værdi på milliarder, men som ikke tilhører firmaet.

De fleste af Mohammad Ahsans brors firmaer er i dag konkurs, og der er indsat nye ledelser. Hvad han lever af nu, vides ikke. Han har ikke ønsket at stille op til interview.

I 2011 forlod Mohammad Ahsan Jusititsministeriet som kontorchef for at blive særlig kommitteret i juridiske spørgsmål i Statsministeriet. I den type stillinger på Slotsholmen gælder det ikke om at tiltrække opmærksomhed omkring sin person, men alene at tjene regeringen bedst muligt. Mohammed Ahsan har sat sine diskrete aftryk på alt fra bandepakker til tilsynet omkring PET og FE. Hans største faglige bedrift er ifølge ham selv den nye offentlighedslov, som han førte pennen på. Loven var genstand for heftig kritik i offentligheden, men nød bred politisk opbakning, og ingen kunne sætte en finger på Mohammad Ahsans arbejde. Kun én gang lykkedes det ham at bringe sig selv i fokus: Der var en fejl på den liste over nye ministre, som han i oktober 2011 sendte til Dronning Margrethe.

Til Ekstra Bladet sagde Mohammad Ahsan dengang: »Det gik for stærkt. Og ja, rent ud sagt er det noget værre lort.«

I august 2013 fik han jobbet som statsadvokat lige under rigsadvokat Ole Hasselgaard, som han kendte fra sin tid i Justitsministeriet.

Han blev nu en af de øverste chefer og tilsynsførende for de i alt 1.100 medarbejdere ved den danske anklagemyndighed. I det daglige møder anklagerne i landets 12 politikredse i byretten. Anklagemyndigheden består herudover af statsadvokaturerne, der fører tilsyn med politikredsene og fører straffesager ved landsretten. Øverste leder af anklagemyndigheden og over statsadvokaturerne er Rigsadvokaten, som statsadvokat Mohammad Ahsan arbejder direkte for.

Men Mohammad Ahsan bragte ikke brorens sag om momssvig rejst af anklagemyndigheden i København op over for Rigsadvokaten hverken før eller efter sin ansættelse. Han tav.

Mohammad Ahsan beklager i dag, men ønsker ikke at lade sig interviewe. I en e-mail til Berlingske skriver han:

»Jeg er meget ked af denne sag – også fordi man sætter mig og min arbejdsplads i forbindelse med sagen, som ikke har været i nærheden af mit skrivebord. Men i dag kan jeg godt se, at jeg måske på et tidligere tidspunkt burde have fortalt min arbejdsgiver om den familiemæssige relation for dermed at undgå enhver spekulation.«

Foreløbig tyder intet på, at brorens straffesag har været behandlet hos Rigsadvokaten i den periode, Muhammad Ahsan har været ansat, skriver rigsadvokat Ole Hasselgaard i en udtalelse:

»Den pågældende statsadvokat har i dag orienteret mig om, at han har en familiemæssig relation til en af de tiltalte i den omhandlede straffesag. Ansatte hos anklagemyndigheden skal naturligvis gøre deres arbejdsgiver opmærksom på forhold, der i en konkret sammenhæng kan begrunde inhabilitet. For en sikkerheds skyld har jeg nu bedt om at få en samlet oversigt over de konkrete sagsgange, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at det undervejs i sagens behandling har været aktuelt at tage spørgsmålet om statsadvokatens inhabilitet op.«

Berlingske fortsætter de kommende dage sin undersøgelse af sagen. Tip os, hvis du ved noget på: mnf@berlingske.dk eller meda@berlingske.dk