Staten tager kørekortet: Stramme regler gør livet surt for udenlandske medarbejdere

Erhvervsliv og arbejdsmarked forsøger at råbe regering og erhvervsminister op med en række anbefalinger til mere simple regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

MODELFOTO
Læs mere
Fold sammen

Uforståelige regler for dansk kørekort til udlændinge, mindst ligeså uforståelige regler for udbetaling af løn til udlændinge og ikke mindre uforståelige regler for ansættelse af udlændinge.

Ifølge Dansk Industri (DI) er der flere eksempler på, at regler inden for ikke mindst udlændingeområdet på den ene eller den anden måde gør livet surt for danske virksomheder og deres internationale medarbejdere.

Nu forsøger DI sammen med eksperter og andre af arbejdsmarkedets parter i Virksomhedsforum for enklere regler at henlede regeringen og erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) opmærksomhed på de mange regler.

I alt kommer de med 16 forslag til, hvordan politikerne kan forenkle reglerne i forhold til udenlandske arbejdskraft, ligesom de kommer med 15 bud på regelforenklinger inden for transportområdet.

Forslagene bliver tirsdag offentliggjort på enklereregler.dk.

I DI henviser chef for global talent, Linda Duncan Wendelboe, til, at »rekruttering af udenlandsk arbejdskraft er underlagt mange komplicerede regler, som virksomhederne i den grad bøvler med«.

»Reglerne påfører erhvervslivet store administrative byrder,« siger hun:

»Selvfølgelig skal der være regler, men de skal være til at leve op til,« siger hun.

Linda Duncan Wendelboe forklarer, at de komplicerede regler fører til langsom sagsbehandling, hvilket igen fører til, at udenlandske vidensarbejdere vælger Danmark fra.

Lige nu har en global virksomhed som Grundfos »kæmpe udfordringer« med en ny regel på udlændingeområdet, fortæller af leder af Global Mobility Service, Maj Øhle Storri.

Reglen trådte i kraft i sommer og betyder, at medarbejdere fra lande uden for EU/EØS nu skal have en dansk lønkonto, hvis de udfører egentligt arbejde i hovedkvarteret i Danmark. Det kunne være en inder, der er i Danmark ti, måske 20 dage for at arbejde i løbet af et år. Grundfos har 80 selskaber i 45 lande verden over.

Men mange bankafdelinger vil ifølge Maj Øhle Størri ikke oprette en lønkonto for udlændinge, der ikke bor i Danmark. Bankerne henviser til reglerne i loven om hvidvaskning af penge.

»Det drejer sig i mange tilfælde om løn for maksimalt 20 arbejdsdage om året. Men de ressourcer, vi bruger på det, er helt ude af proportioner,« siger hun.

På samme måde har hun svært ved at se det hensigtsmæssige i, at en medarbejder fra f.eks. Kina på denne måde skal møde fysisk op i en dansk bank for at få en konto, mens kort og pinkode til gengæld sendes til kineserens hjemadresse.

Hun undrer sig i forbindelse med den nye regel over, hvordan Brian Mikkelsen for nylig i Financial Times fortalte, at han gerne vil have finansielle virksomheder i London til at flytte til Danmark efter Brexit.

»Det harmonerer dårligt med den her praksis,« mener hun.

Brian Mikkelsen siger i en skriftlig kommentar til Berlingske, at det er »væsentligt, at vi kan tiltrække de dygtigste talenter til Danmark«.

»Vi lever i en global verden, og heldigvis har vi rigtig mange dygtige internationale danske virksomheder. Det skal vi blive ved med... Drfor skal det heller ikke være besværligt og bureaukratisk for danske virksomheder at ansætte talenter fra udlandet,« lyder det fra ministeren.

Han forholder sig dog ikke til de konkrete anbefalinger over for Berlingske.

»Det er regeringens ambition at gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark, og forslag fra Virksomhedsforum bidrager til at identificere, hvad virksomhederne oplever som bøvlet,« siger ministeren.

Hvor svært kan det være?

Her følger fire eksempler på unødvendige regler inden for udlændingeområdet ifølge Virksomhedsforum for enklere regler:

Kørekort: En udenlandsk statsborger med arbejde og fast bopæl i Danmark skal have ombyttet sit udenlandske kørekort til et dansk kørekort. Det sker ved henvendelse til borgerservice, hvor kørekort fra hjemlandet bliver afleveret til ægthedsvurdering af Rigspolitiet, der beholder kørekortet, imens det tjekkes. Medarbejderen får i mellemtiden et midlertidigt kørekort, der dog kun kan benyttes i Danmark, Norge og Sverige, hvorfor medarbejderen ikke kan køre bil i det øvrige udland. Ægthedsvurderingen tager ofte cirka seks måneder. Ifølge Virksomhedsforum for enklere regler bør udlændinge kunne beholde deres oprindelige kørekort, mens ægthedsvurdering foretages via IT-systemer.

Lønkonto: En nye regel fra 1. juli betyder, at en udlænding ansat i en afdeling af en dansk virksomhed i et land uden for EU/EØS skal have en dansk lønkonto, hvis vedkommende også arbejder for virksomheden i Danmark. Også selvom vedkommende måske kun arbejder ganske få uger i Danmark om året. Reglen gælder virksomheder, der er fast-track-certificerede og dermed med kort varsel kan ansætte højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og først efterfølgende få udført papirarbejdet. Kan den pågældende udlænding ikke få en dansk lønkonto, kan vedkommende ikke få arbejdstilladelse i Danmark. Men det kan være svært for en ikke-EU/EØS-statsborger at få en konto herhjemme, da banker kan afvise dem pga. regler om hvidvask af penge. Virksomhedsforum for enklere regler efterlyser, at medarbejder under fast-track-ordningen skal kunne arbejde herhjemme i tre ikke sammenhængende måneder inden for et år uden at have bankkonto i Danmark.

Nyt arbejde: Hvis en udenlandsk medarbejder får nyt arbejde, skal der søges om ny arbejdstilladelse. Men ifølge Virksomhedsforum for enklere regler er det uklart, hvad nyt arbejde er. Således kan »ændringer i medarbejderens ansættelsesvilkår som eksempelvis ændret stillingsbetegnelse, ændret firmanavn, lønforhøjelse eller anden fysisk placering betyde, at ansøgning om ny arbejdstilladelse skal indgives«. Virksomhedsforum for enklere regler anbefaler, at »der udstedes klare retningslinjer på nyidanmark.dk med beskrivelser af, hvornår der skal indgives ny ansøgning, og hvornår der er tale om forhold, der normalt ikke kræver ansøgning om en ny arbejdstilladelse...«

Ulovlig arbejdskraft: En virksomhed straffes, hvis den har en udlænding ansat uden gyldig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark i hele eller dele af ansættelsesperioden. Det kan ske, hvis medarbejderen får sin opholdstilladelse inddraget, uden at virksomheden opdager eller får besked om det. Virksomhedsforum for enklere regler anbefaler, at de forskellige registre såsom SKAT i højere grad end i dag bliver samkørt i et system med en »funktionalitet, der opdager hvis der laves en lønudbetaling til en person, som ikke har gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Systemet skal herefter med det samme orientere den relevante virksomhed om problemet«. Virksomhederne bør også selv have mulighed for at søge i systemet, hedder det.