Stamceller skal få lamme til at gå igen

Forskere har for første gang fået tilladelse til at behandle lamme patienter med stamceller. Dermed er der taget hul et helt nyt kapitel i stamcelle- terapiens historie.

Superman-skuespilleren Christopher Reeve blev lam efter en rideulykke. Han engagerede sig dybt i stamcelleforskning, men nåede ikke selv at få gavn af de nyeste resultater. Han døde i 2004. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Forskere er klar til at skrive at skrive et nyt kapitel i videnskabens historie, efter at de som de første i verden har fået tilladelse til at behandle alvorligt syge patienter med embryonale stamceller.

Forskerne fra biotekvirksomheden Geron i USA har fået tilladelse til at sprøjte stamceller ind patienter, der er lamme og ikke kan gå p.g.a. skader i rygmarven. Hvis forsøget lykkes, vil stamcellerne gendanne nerver og genskabe nerveforbindelser i rygmarven, således at patienterne får deres førlighed tilbage.

Ifølge professor Claus Yding Andersen er det »nærmest bibelsk«, at stamcelleterapi måske kan gøre det muligt at gentage miraklet fra Markusevangeliet, hvor Jesus får en syg mand til at rejse sig fra sin båre og gå hjem.

»Det er fantastisk interessant. For første gang bliver det muligt at afprøve, om de embryonale stamceller rent faktisk virker,« siger professoren fra reproduktionsbiologisk laboratorium på Rigshospitalet.

Stamcellerne kommer oprindeligt fra et enkelt embryon, et få dage gammelt fosteranlæg, og er blevet dyrket og opformeret til rygmarvsceller af forskerne fra Geron. I dag råder forskerne over så mange celler fra det ene embryon, at de med egne ord har en stamcellelinje med celler nok til at behandle samtlige tilfælde af rygmarvslæderinger i USA de næste 20 år.

Embryonale stamceller kan modsat andre stamceller blive kemisk og teknisk manipuleret til at blive til alle kroppens celler. I princippet kan de blive til nye hjerter eller nye organer. De bliver beskrevet som en slags kroppens reservedelslager.

»Den første humane stamcellelinje så dagens lys i 1998. I dag, 11 år senere, er det første forsøg med mennesker blevet godkendt. Det er gået helt utroligt hurtigt,« siger Claus Yding Andersen, der selv har været med til at udvikle 17 stamcellelinjer på Rigshospitalet:

»Teknisk og lovmæssigt er der ikke noget i vejen for, at vi kan gøre det samme herhjemme. Men det koster enorme summer. Geron har måske brugt en milliard kroner på at udvikle det her.«

Geron har fået tilladelsen efter at have indgivet en hele 21.000 sider lang ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. I ansøgningen redegør Geron bl.a. for en lang række positive dyreforsøg med stamceller.

»Den store bekymring har været sikkerheden omkring mennesker. Hvad nu, hvis nogle af de mange millioner celler, der bliver sprøjtet ind, viser sig at være kræftfremkaldende,« forklarer Claus Yding Andersen:

»Men i det her tilfælde bliver sikkerheden altså vurderet at være i orden.«

Meldingen fra Geron kommer samtidig med, at engelske forskere har fået tilladelse til at behandle patienter med hjerneskader med stamceller. Der er dog ikke tale om embryonale stamceller, men stamceller fra et menneskefoster. Altså celler, der kun kan fungere som hjerneceller.

»Det er også et meget interessant forsøg. Men det er forsøget med embryonale stamceller, der har det helt store perspektiv,« siger Claus Yding Andersen.