Stalin vidste alt

En russisk militærhistoriker løfter sløret for, hvad Stalin vidste om Hitlers angrebsplaner.

Udateret foto af Joseph Stalin. Fold sammen
Læs mere
Foto: STF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag mindes mange russere, at Hitler for 70 år siden indledte sin ødelæggende invasion af Rusland og andre områder østpå. Denne invasion blev begyndelsen på et rent blodbad, der gik ud over civile russere, partisaner og jøder. Nazisterne holdt sig ikke tilbage med barbariet, men Stalin og hans kommunistparti var ligeledes parat til ar myrde hvem som helst, der stod i vejen for deres sejr.

Man har længe vidst, at Stalin modtog advarsler om Hitlers planer, men valgte at ignorere dem. Sagen var, at Stalin havde haft et tæt samarbejde med Hitler og at han nødigt indså, at Hitler ville bryde dette samarbejde. Selv om kommunistpartiet altså vidste, at Hitlers militær ville angribe, var den sovjetiske hær dårligt forberedt på angrebet. Visse historikere har hævdet, at selv om Stalin var advaret, så var informationerne ikke konkrete nok til, at Stalin kunne iværksætte en angrebsplan. Der er i disse dage dukket nye udsagn op, som synes at underminere denne tese. I et interview i det russiske dagblad  Komsomolskaya Pravda siger siger den russiske  militær-historiker Arsen Martirosyan, at den sovjetiske efterretningstjeneste havde meget nøje oplysninger og man 10 dage inden invasionen vidste alt om den. 

Faktisk går den sovjetiske viden længere tilbage, siger Arsen Martirosyan. Allerede fra 1935 havde de sovjetiske ledere viden om nazistiske angrebsplaner og fra 1936 erfarede de detaljer om en storstilet angrebsplan ved navn Østkampagnen.

Ifølge Martirosyan, så gik Hitler så langt, at han i maj 1941 selv informerede Stalin om en mulig anvendelse af tyske tropper vestpå efter omgruppering. På dette tidspunkt var Hiter og Stalin endnu kammerater under den såkaldte ikke-angrebspagt, som de to udenrigsministre Molotov og Ribbentrop havde underskrevet. Men når Hitler talte om omgruppering af tropper, så skulle der vl ikke megen fantasi til at forestille sig, at disse også kunne vendes mod øst, siger Martirosyan.

Der var også andre aktiviteter, som Sovjet kunne observere. Mellem 1. og 10. juni fangede sovjetiske grænsevagter 108 spioner og sabotører og endnu 200 lige op til invasionen. Denne aktivitet burde være en klar indikation af den kommende invasion.

Den 14. juni kunne grænsevagterne meddele tilbage til hovedkvarteret i Moskva, at de havde erfaret den præcise invasionsdato fra to tilfangetagne spioner.

Først den 18. juni beordrede Stalin overvågningsflyvninger for at tjekke de tyske militære bevægelser. Disse flyvninger gav et klart billede af tyske troppestyrker, der var mobiliseret med angreb for øje. Barbarossa-angrebet var altså åbenlyst for de sovjetiske magthavere, hvis de havde ønsket at se det.

Martirosyan siger til avisen, at Stalin muligvis ikke reagerede, fordi han var bange for, at informationerne var snydeaktioner fra tyskernes side. BBC News skriver, at Martirosyans oplysninger og vurderinger skal tages med et gran salt, fordi han er kendt som en fan af Stalin. Han har i en række bøger hyldet Stalins krigsindsats. Men der er næppe grund til at betvivle hans oplysninger om, at sovjetisk efterretningstjeneste vidste meget.