De ukrainere, der lige nu flygter over hals og hoved, skal hurtigst muligt blive en del af det danske samfund, hvis de ønsker at slå sig ned her.

Det var ambitionen bag den særlov – også kendt som ukrainerloven – som et bredt flertal i Folketinget vedtog i midten af marts.

Og siden vedtagelsen har næsten 17.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse efter særloven, viser de nyeste tal fra Udlændingestyrelsen.

Men kun en mindre del af dem, der har søgt, har fået godkendt deres opholdstilladelse, som er den første forudsætning for at komme i job.

I alt er 1.827 ukrainere således blevet tildelt opholdstilladelser efter særloven, viser tallene. Langt størstedelen er kvinder og børn.

Fredag oplyste udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at mellem 25.000 og 30.000 ukrainske flygtninge er kommet til landet.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den forbereder sig på, at mindst 100.000 ukrainere vil krydse grænserne og slå sig ned i Danmark.

Flygtninge behandles på danske hospitaler

Særloven skal blandt andet sikre ukrainerne opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler.

Den giver også de ukrainske flygtninge adgang til det danske sundhedsvæsen. Og det kan man så småt begynde at mærke på de danske hospitaler.

Her er flygtninge med kroniske sygdomme og psykiske traumer efter krigen og flugten nemlig begyndt at melde sig.

I Region Syddanmark har omkring 100 flygtninge indtil videre været i behandling på regionens hospitaler, og der har været 64 henvendelser til en krisehotline, som er oprettet for at hjælpe mod akutte psykiske problemer.

Også i andre regioner har der været henvendelser til psykiatrien fra flygtninge med psykiske problemer.

Det er dog usikkert, hvor stort et træk der kan komme på sundhedsvæsenet i Danmark som følge af tilstrømningen af flygtninge fra Ukraine.