Peter Loft, daværende departementschef. I dag konsulent og sendt hjem fra ministeriet med løn:

Den tidligere departementschef har vist sig som moder-edderkoppen i skattesagens væv. Møder, notater, e-mail, spørgsmål og kommissionens vidneudsagn har afsløret Lofts udstrakte interesse for Thornings skattesag i sommeren 2010. Loft har forsvaret sig med, at han ville sikre, at sagen blev behandlet efter alle kunstens regler, men er i risiko for alligevel at have overtrådt Skat Københavns suveræne afgørelseskompetence. Loft kan med al sandsynlighed se frem til kritik for håndteringen af en efterfølgende sag hos Folketingets Ombudsmand. Kommissionen har afdækket, hvordan han medvirkede til at sløre, hvor tæt ministeriet havde overvåget Thornings sag. Sminkede redegørelser, ændringer i en aktliste til Ombudsmanden og ideen om at fjerne akter fra aktlisten har påkaldt sig kommissionens lup. Det er mere tvivlsomt, men dog en mulighed, at Loft får kritik for at have båret et notat, som entydigt pegede på Kinnock som skattepligtig, til Skat København uden at oplyse notatets afsender, dagbladet BT. Desuden kan kommissionen komme med kritiske bemærkninger til fire meget omtalte linjer, som Loft ville have ind i Thornings skatteafgørelse. Men hele forløbet bag linjerne er særdeles mudret. Loft gav også en stribe misvisende svar til medierne sommeren 2010.

Steffen Normann Hansen, daværende produktionsdirektør. I dag på vej på pension.

Agerede Lofts højre hånd under skattesagen og har siddet med til en række af sagens centrale møder. Dokumenter, som involverer Normann Hansen, afslører Skatteministeriets interesse for Thornings sag, f.eks. Thornings tidligere afgivne oplysninger til Justitsministeriet, betydningen af et bindende svar og krav om løbende at blive orienteret. Normann Hansen er også i farezonen for at få kritik for at have medvirket til at vildlede Ombudsmanden.

Erling Andersen, daværende direktør for Skat København. I dag direktør i Skat med ansvar for Indsats.

Andersen har en spektakulær dobbeltrolle i skattesagen. Han blev oprindeligt opfattet som den robuste embedsmand, der sagde fra over for Skatteministeriets forsøg på magtmisbrug. Under afhøringerne har Andersen fremlagt en stribe beskyldninger om en »urimelig interesse« fra ministeriet, men ingen håndfaste beviser. I stedet risikerer han kritik for at have medvirket til at vildlede Ombudsmanden. Andersens redegørelse til Ombudsmanden er faktisk den mest sminkede og står i direkte modstrid med den redegørelse, han senere skrev til regeringen om forløbet. Andersen har sendt et personligt brev til kommissionen, hvor han forklarer, at han blev presset af Loft. Stort set alle hovedaktører fik under sagsbehandlingen kendskab til rygtet om Kinnocks homoseksualitet. Det er værd at hæfte sig ved, at kommissionen ikke kun skal forholde sig til lækagen af Thorning og Kinnocks skattepapirer, men til videregivelse af fortrolige oplysninger i bred forstand, og her er Andersen i åbenlys fare for at blive kritiseret for at have bragt homorygtet ud af Skat København.

Lisbeth Rasmussen, daværende direktør i Skat København. I dag underdirektør for Jura i Skat:

Er især central for kommissionen, fordi hun skrev dagbog under sagsbehandlingen. Dagbogen indeholdt rygtet om Kinnock og beskrev en passage om, at Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt angreb frifindelsen af Kinnock, hvad der blev udslagsgivende for, at undersøgelseskommissionen blev nedsat.

Troels Lund Poulsen, daværende skatteminister. I dag Venstres forsvarsordfører:

Var oprindeligt den potentielt helt store skurk i sagen, men forløbet har flyttet fokus fra politikerne til embedsværket. Loft har detaljeret beskrevet, hvor tæt Lund blev orienteret om sagsgangen, hvilket Lund har tilbagevist. Et lukket møde 16. september 2010 er der, hvor Lund kom tættest på sagsbehandling, fordi han – og spindoktor Peter Arnfeldt – stillede særdeles komplekse skattetekniske spørgsmål, som alle gik i retning af, at Kinnock måtte være skattepligtig, ligesom ministeren dagene efter modtog stribevis af dokumenter om skatteret. Lund har undskyldt sig med, at han som minister havde tilsynspligt. Det er værd at bemærke, at tilsynspligten modsvares af habilitetspligten. Lund kunne således roligt have erklæret sig inhabil i sagen, fordi han havde en åbenlys interesse i, at Thorning blev ramt politisk, uden at han svigtede sin tilsynspligt. Lund kan forvente fokus på at have viderebragt homorygtet til to ministersekretærer og sin spindoktor. Man skal notere sig, at kommissionen som følge af lovgivningen ikke direkte vil kritisere en tidligere minister, men i langt højere grad beskrive forløbet. Generelt skal kommissionen være mere forsigtig end en domstol.

Peter Arnfeldt, daværende spindoktor for Troels Lund Poulsen. I dag selvstændig:

Sigtet for at have lækket Thornings skatteafgørelse til BT. Hverken Københavns Politi eller kommissionen har offentliggjort skyggen af beviser.

Dagbladet BT:

Åbnede oprindeligt diskussionen om Thorning og Kinnocks skatteforhold og modtog parrets skatteafgørelse i 2011. BT vil ikke afsløre kilden.

Helle Thorning-Schmidt, daværende statsministerkandidat. I dag statsminister:

Kommissionen skal ikke forholde sig til Thorning og Kinnocks oprindelige skattesag. Thorning har ikke profiteret politisk af undersøgelseskommissionen; kommissionen er tværtimod gået tæt på hendes og Kinnocks privatliv.