SR-regeringens håndtering af Eritrea-rapport undsiges af Lidegaard

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kommenterer nu for første gang den såkaldte Eritrea-sag. Han retter skarp kritik af håndteringen af sagen fra den tidligere regering, som han selv var en del af.

»Alene på baggrund af det, der på nuværende tidspunkt har været fremme i offentligheden, kan vi ikke fæste lid til den rapport. Det er helt grotesk, at rapporten ikke trækkes tilbage,« siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Med en opsigtsvækkende kritik undsiger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) nu Socialdemokraternes håndtering af den såkaldte Eritrea-sag i den tidligere SR-regering.

Kritikken kommer efter, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse tirsdag kritiserede Justitsministeriets håndtering af Eritrea-sagen, som eksploderede i nuværende S-formand Mette Frederiksens tid som justitsminister.

Sagen handler om, hvorvidt myndighederne på usaglig vis forsøgte at bremse antallet af asylansøgere fra Eritrea ved hjælp af den kontroversielle Eritrea-rapport. Martin Lidegaard, der selv var en central del af SR-regeringen som udenrigsminister indtil valget i juni, anser rapportens tilblivelse og endelige indhold som »problematisk« og »manipuleret«.

Samtidig opfordrer han Venstre-regeringen til at trække rapporten tilbage.

Den tidligere udenrigsminister peger på, at myndighederne hurtigt kom frem til, at Danmark ikke kan bruge rapporten som grundlag for asylbehandling herhjemme. Men problemet er, at selv om rapporten ikke bruges, er den formelt set ikke trukket tilbage af de danske myndigheder. Konsekvensen er, at den fortsat ligger frit fremme som grundlag for andre landes asylpraksis.

Den danske rapport er således nu grundlaget for Storbritanniens asylbehandling af eritreere, og de opsigtsvækkende konklusioner i den danske rapport bruges nu af briterne til at nægte eritreere asyl.

»Rystende og uansvarligt,« mener Martin Lidegaard:

»Det er en helt uholdbar situation. Det giver ingen mening, at vi ikke vil anvende rapporten i Danmark, fordi vi ikke finder den troværdig, men at briterne anvender den, fordi vi ikke har mandsmod til at trække den tilbage. Derfor opfordrer jeg kraftigt de relevante ministerier til at trække den tilbage. For hvis vi ikke vil anvende den, hvorfor skulle andre lande så gøre det. Danmark har et ansvar her.«

Ikke indblandet i forløbet

Hvis man ikke vil trække rapporten tilbage, mener du så, at man skal begynde at bruge den?

»Alene på baggrund af det, der på nuværende tidspunkt har været fremme i offentligheden, kan vi ikke fæste lid til den rapport. Det er helt grotesk, at rapporten ikke trækkes tilbage. Man er jo kommet til den konklusion, at man ikke vil anvende rapporten. Hvorfor sørger man så ikke for at rydde op efter sig? Justitsministeriet kom jo selv til den konklusion, at rapporten var utroværdig. Med al den tvivl, der er om lødigheden af den rapport, har jeg ikke lyst til at se danske afgørelser baseret på den rapport. Jeg har i det hele taget ikke lyst til at se afgørelser baseret på den rapport overhovedet. Derfor må man trække den tilbage og markere det over for omverdenen.«

Du var selv udenrigsminister, mens rapporten blev lavet. Hvad var din rolle i det stærkt omdiskuterede forløb? Du sad jo selv i regering ...?

»Det her fandt sted i Justitsministeriet. Jeg var hverken indirekte eller direkte involveret i forløbet. Jeg ved ikke, hvad der er foregået andet end det, jeg har læst i pressen. Ud af det konkluderer jeg bare, at der er blevet sået endog meget stor tvivl om den rapport.«

Rapporten blev udarbejdet, mens statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt (S). Hun sagde om rapporten: »Vi har ingen anledning til at kritisere den rapport«...

»Jeg har intet kendskab til, at andre end justitsministeren har været involveret i denne proces. Som det fremstår, er det jo noget, der er foregået i Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet.«

Lugter af pres ovenfra

Du var udenrigsminister under hende og betegner nu rapporten som manipuleret. Ser du Eritrea-rapporten som et stærkt kort for Thorning i relation til hendes ambition om at blive flygtningehøjkommissær for FN?

»Jeg tror ikke, at rapporten i sig selv har betydning for Helle Thorning-Schmidts kandidatur. Men det kan håndteringen af rapporten meget vel have. Og det at man har en rapport liggende ude i det internationale rum, som benyttes af andre lande, selv om man herhjemme ikke benytter sig af den – det er et mærkeligt signal at sende.«

Hvorfor betegner du rapporten som »manipuleret«?

»De embedsmænd, der har allermest forstand på Eritrea, stod frem og forklarede, at deres indstillinger og de fakta, som de stod for, de blev tilbagevist. Fakta blev taget af bordet med henblik på at nå en bestemt konklusion, som ikke var deres. Det lugter jo af, at der et eller andet sted – som jeg ikke ved, hvor er – er lagt et pres for at få rapporten til at konkludere noget, som der ikke var fagligt belæg for. Og det at man fra ministeriets side vælger ikke at anvende den, opfatter jeg som en indirekte anerkendelse af, at rapporten har været manipuleret. Og hvis man har den anerkendelse, må man også tage konsekvensen og erklære den uegnet som dokumentation såvel i Danmark som andre steder.«

Eritreere rejser fortsat mod Danmark og andre EU-lande i stort tal. Rejsen hertil er livsfarlig, og de indgår i en stor flygtningestrøm, som EU og Danmark har svært ved at håndtere. Hvorfor er det ikke OK at lave rapporter, der skal holde folk ude?

»Den eneste farbare vej er at få rapporter, der er strengt faktabaserede. Rapporter, der hverken underdriver eller overdriver den risiko, der er i det pågældende land. Hvis vi som politikere begynder at skubbe embedsmænd i bestemte retninger – eller embedsmænd skubber sig selv i bestemte retninger – af politiske årsager, så er vi ude på et skråplan uanset hvad.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Mette Frederiksen (S) eller Helle Thorning-Schmidt (S).