Sprognævn: Virksomheder skal have sprogregnskaber

Danske virksomheders brug af engelsk er i dag så udbredt, at Dansk Sprognævn opfordrer dem til at indføre sprogpolitik og sproglige regnskaber.

Danske virksomheder har et ansvar for at sikre det danske sprog og bør derfor indføre sprogpolitiske regnskaber, akkurat som de har etiske, sociale og grønne regnskaber.

Sådan lyder opfordringen fra direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, til danske virksomheder, fordi mange af dem udskifter dansk med engelsk som koncernsprog.

Engelsk er i dag så udbredt som koncernsprog, at det formentlig bliver brugt i alle større videns- og eksportvirksomheder, ligesom en undersøgelse fra 2007 fra Dansk Industri (DI), når frem til, at hver fjerde virksomhed organiseret i DI har engelsk som koncernsprog.

»Det er et domænetab. Endnu et område, hvor dansk taber terræn til engelsk,« siger sprognævnets direktør med henvisning til, at dansk også er trængt af engelsk som forsknings- og undervisningssprog på universiteterne:

»Virksomhederne har også et ansvar for at bevare det danske sprog. Det kan de gøre ved at indføre en sprogpolitik og få klarlagt, i hvilke sammenhænge de kun anvender engelsk, og hvilke sammenhænge de anvender dansk.«

Engelsk kan være dyrt
Med sprogpolitik og sprog-regnskaber bliver virksomhederne ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen i stand til at »reflektere over« deres brug af engelsk.

»F.eks. er der ikke mange virksomheder, der har overblik over de omkostninger, der er forbundet med oversættelser og anden tekstproduktion,« siger hun.

Hvad med at indføre egent-lige love og regler, sådan som nævnet har foreslået for universiteterne?

»Vi skal ikke gøre som i Slovenien, hvor en virksomhed bliver straffet med bøde, hvis dens hjemmeside udelukkende er på engelsk. Men vi kan godt appellere til virksomheder om at sikre, at dansk ikke går tabt,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Hun fremhæver i den forbindelse medicinalvirksomheden Lundbeck som et eksempel på en virksomhed, der forsøger at sikre såkaldt parallelsproglighed. Altså at kommunikation foregår på både dansk og engelsk.

»Der er en del virksomheder, der har en sprogpolitik. Men det er langtfra alle,« siger hun.

»Ikke brug for regler«
Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann kalder sprognævnets forslag »sympatisk i forhold til endemålet om at sikre dansk«. Men: »Det er ikke noget, der skal indføres regler for. Der er nok af administrative byrder i forvejen. Det er noget, virksomhederne selv kan indføre, hvis de har behov for det,« siger han:

»Vi må bare konstatere, at vores medlemmer benytter sig meget af engelsk, som er det globale handelssprog.«

Ifølge lektor Jakob Lauring fra Handelshøjskolen Aarhus Universitet er engelsk i dag koncernsprog i langt de fleste større danske videns- og eksportvirksomheder, ligesom brugen af engelsk i dansk erhvervsliv har aldrig været mere udbredt end i dag.

»Jo større virksomhederne er, jo større er chancen for, at de benytter engelsk,« forklarer Jakob Lauring, der arbejder på handelshøjskolens institut for ledelse og i mange år har forsket i virksomheders sprogbrug.

Virksomhederne bruger engelsk forskelligt. I nogle bliver engelsk kun brugt til at kommunikere med udenlandske kunder, i andre bliver alle møder afholdt på engelsk, hvis der er udenlandske medarbejdere til stede, ligesom der også er virksomheder, hvor al kommunikation fra chefer til medarbejdere foregår på engelsk.

Mest for ledere
Berlingske Tidende er dog ikke stødt på eksempler på, at danske medarbejdere er tvunget til at tale engelsk med hinanden, når de er på arbejde.

Men er virksomhederne ikke tvunget til at bruge engelsk. De kan jo ikke kommunikere på dansk med deres udenlandske medarbejdere, og de opererer på et globaliseret marked?

»Så længe, der kun bliver talt engelsk på ledelsesgangene og i forsknings- og udviklingsafdelingerne, så går det nok,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen:

»Men når der breder sig et krav om, at al kommunikation skal foregå på engelsk, skaber det problemer for de medarbejdere, der ikke er så trygge ved engelsk. Kravet kan brede sig videre nedad i systemet og lægge et pres på resten af samfundet om at bruge engelsk. Det kan betyde, at underleverandører skal levere ydelser på engelsk. Ja, det kan betyde, at selv dem på lagerne og dem, der gør rent, skal kunne begå sig på engelsk.«