Sprogforsker: »Vi har et sprogligt hul som er rigtig usundt«

Danskerne har brug for at italesætte det nye og ukendte, men der mangler ord i indvandrerdebatten, lyder det fra sprogforsker.

ARKIVFOTO 2010 af børn der flager i forbindelse med regentparrets besøg i Randers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da de første folk med anden etnisk herkomst kom til Danmark, fik de betegnelsen »gæstearbejdere«. Problemet var bare, at mange endte med at blive i landet, og ordets betydning var ikke længere korrekt i forhold til den virkelige situation. Og så opstod forvirringen. For vi havde ingen ord i det danske sprog, der kunne bruges til den nye gruppe af mennesker.

Fordi vi var usikre på vores eget sprog, smittede det af på dem, det hele drejede sig om, for hvad var de så?

Ifølge Michael Ejstrup, der er sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, eksisterer den problematik stadig. For selvom ord som indvandrer, efterkommere og tosproget er kommet til, så mangler der ord, der har den rigtige betydning.

»Det sproglige hul, vi har, er rigtig usundt for os. Der er en form for on going konflikt, der ikke bliver bedre, fordi ordene alene kan få bålet til at blusse op. Det kan være rigtig skidt,« siger han og pointerer, at løsningen heller ikke er, at man skal gå på listefødder og tabuisere ordene, for så ulmer bålet for til sidst at eksplodere. 

Michael Ejstrup mener ikke, at man skal undervurdere sprogets betydning og vigtigheden i at få talt om, hvordan vi på den bedste måde omtaler folk med anden etnisk herkomst. 

»Sproget er med til at skabe verden. Derfor skal vi gøre det ordentligt. I og med at vi kan skabe verden med sprog, så kan vi lige så godt tage os sammen og gøre det godt,« siger han.

Men hvorfor er det så vigtigt at putte folk i kasser? 

»Mennesker i hele verden er generelt nysgerrige, og de kan godt lide at kategorisere verden. Vi kalder det ikke bare kæledyr, vi kalder det hunde, katte og hamstere. Vi kan ikke nøjes med kæledyr, vi skal have et specifikt
niveau. Vi har brug for at tale om det, der er nyt og anderledes. Det kræver nogle ord,« siger han. 

Basim skal på banen 
Danmark var, ifølge Michael Ejstrup, faktisk godt på vej med ordet perker, der opstod i midten af 1980erne. Ordet er en blanding af perser og tyrker, hvilket især var de to grupper, der for alvor kom til Danmark på det tidspunkt. Men det formåede aldrig at blive den gode betegnelse, som vi i dag efterlyser. 

»Det er ærgerligt, for det kunne være endt som et neutralt ord, men i stedet blev det helt vildt negativt,« siger han.

Michael Ejstrup forklarer, at han nogle gange sammenligner perker med ordet bøsse. Et ord der har været negativt engang, men med årene er begyndt at blive mere accepteret. Forskellen er, at ordet perker ikke er blevet godkendt. Løsningen skal findes hos den gruppe, det hele drejer sig om. For accepterer modtagerne ikke det givne ord, så kan det styre mod en konflikt.  

 »Folk kan have de bedste intentioner med at bruge ordet indvandrer, men betydningen er ikke gjort før dem, der er modtager har dannet betydningen. Hvis de får noget dårligt ud af det, så er vi fanget i, at vi ikke kan bruge det ord, men skal have et andet,« siger han. 

Hvordan det skal findes, har Michael Ejstrup ikke et facit på, men han synes, at folk som sangeren Basim, der har fået hovedrollen i debatten med ordene »Jeg er ikke indvandrer«, skal komme på banen og italesætte problematikken.

»De skal op af hullerne og ud af husene og hjælpe til med at finde på noget. Jeg tror ærlig talt, at det var det, der gjorde det med ordet bøsse. Det var, at bøsserne selv sagde: »Så kalder vi det bare det, fordi vi er enige om, hvad vi taler om, og hvilken betydning der ligger i det,« forklarer han.