Sportsredaktør: Danmarks perfekte punktum

Ingen olympisk afslutning kunne have været bedre for den danske sports­nation end den vi fik. Ingen.

Danmarks håndboldherrer på podiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARKO DJURICA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ingen olympisk afslutning kunne have været bedre for den danske sports­nation, end den vi fik. Ingen. Intet kunne have fyldt mere hjemme i de danske hjem. Ingen kulmination på et meget stort dansk OL kunne have været større end det sensationelle guld til håndboldherrerne.

Guld i den idrætsgren vi hævder selv at have opfundet, og som har overtaget titlen som familien TV-Danmarks foretrukne efter en sejr over de dobbeltforsvarende franske giganter og det perfekte punktum for den danske medaljebonanza i Rio.

Efter en turnering, der på et tidspunkt så ud til at skulle slutte tidligt efter nederlag til både Frankrig og Kroatien i det indledende gruppespil, voksede det danske håndboldlandsholds præstationer i takt med, at landstræner Gudmundur Gudmundsson tilsyneladende blev stadig mere modig.

Det danske herrelandshold har vundet trofæer og været i finaler i årevis, men ved OL har det været forbandet. I 1984 nåede Bolsjedrengene semifinalen og kastede i årevis skygger over følgende generationer, der alle havde kvaliteterne til at gøre det endnu bedre, men aldrig nåede helt til tops, når det hed OL.

I 2008 og 2012 blev Danmark europamestre og burde have haft kvaliteten til at vinde, men gjorde det først på et år, hvor forventningerne hverken før eller under legene var store. Efter den første uge var der ikke mange – om nogen – af håndboldjournalisterne i Rio, som ikke havde talt eller skrevet om presset på landstræner Gudmundur Gudmundsson, der efter skuffelserne ved EM på hjemmebane i 2014 og ved VM i december 2015 resultatmæssig havde gjort det skidt nok til at blive fyret.

Det erkendte sportschef Ulrik Wilbek i går helt åbent over for Ritzau. Men han så en udvikling, der gjorde, at det var værd at holde fast i ham. Tak for det. Det blev det perfekte punktum på et historisk OL, der resulterede i 15 medaljer. To af guld.

Bag hver eneste medaljer ligger der halve livs træning, opofrelse og afsavn, og ingen af jer, der læser disse linjer, og slet ikke mig, der skriver dem, kunne have gjort det bedre end de danskere, der rejser hjem fra Rio som medaljevindere. Det er de ypperligste præstationer, man kan foretage sig med den menneskelige krop, og man i folkesund­hedens navn kan man ønske, at det vil motivere flere til at forsøge at gøre det efter. Eller til helt generelt at stræbe efter det bedst mulige. Det er jo en vigtig del af den olympiske idræts raison d’être.

Som udgangspunkt er ingen sportsgrene finere end andre, men det er dog et faktum, at noget bliver både set og dyrket mere end andet. Svømning, badminton, cykling og atletik er alle på top 15-listen over verdens største sportsgrene målt på parametre som interesse, udøvere og dermed konkurrence, og ud fra den betragtning har de medaljer, vi har hentet i netop de discipliner, vakt størst genklang ude i verden.

Men enhver af OLs vindere er bedst inden for netop sit felt. Min biologilærer i gymnasiet var verdens førende ekspert i grævlinger. Pernille Blume er verdens bedste til at svømme hurtigt fra den ene ende af et bassin til den anden. Fælles for dem er, at de har øvet sig helt vildt meget.

Med 15 medaljer har de danske atleter præsteret 50 procent bedre, end Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark havde sat som succeskriterium, inden de drog af sted mod Rio. Olympiaden mellem legene i London for fire år siden og Rio i år havde givet de bedste danske sportsfolk flere top tre-placeringer i internationale konkurrencer end nogensinde før, og på den baggrund var det logisk at hæve ambitionsniveauet fra for fire år siden.

Dengang forventede DIF og Team Danmark otte medaljer, hvorefter Danmark vandt ni, men at de forventede ti medaljer i 2016 skulle vokse til 15, havde kun de allermest optimistiske forventet. Var ambitionen sat for lavt? Tja måske. Men faktum er, at Danmark har vundet flere medaljer i Rio end ved nogen andre olympiske lege siden 1948.

Det er en usandsynligt flot præstation, der vidner om, at de seneste års elitesatsning har været helt rigtigt disponeret, og at de øgede økonomiske ressourcer er brugt godt. Siden legene i London for fire år siden havde den danske OL-satsning modtaget 55 mio. kr. fra Sallingfondene og Dansk Supermarked, der også op til London havde doneret 20 mio. kr.

Det har givet atleterne mulighed for at få bedre materiel (bedre cykler, både, kajakker og så videre), bedre forberedelser (for eksempel boede roerne ikke i den olympiske by i Rio, men på en dyrere destination tæt på rostadion), bedre international matchning op til legene gennem deltagelse i flere og stærkere besatte turneringer for bare at nævne nogle af effekterne.

Den afledte succes betyder også, at der er logik bag Team Danmarks og DIFs satsning på at hente 100 mio. kr. fra private donorer frem mod de kommende lege i Tokyo, og at det givetvis også vil blive nemmere at stampe pengene op.

God arbejdslyst. Der er medaljer i det.