Spionchefens løsladelse skaber efterspørgsel på mere åbenhed i sagen: »Vi er ikke blevet ret meget klogere«

Efter 70 dages varetægtsfængsling løslod Østre Landsret torsdag spionchef Lars Findsen fra Hillerød Arrest. Den opsigtsvækkende drejning i det langvarige spiondrama får flere aktører til at kalde på mere åbenhed i den ellers mørklagte affære.

 
Få et komplet overblik i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og den tidligere spionchef Lars Findsen på 3 minutter. Grafik: Kenneth Holm-Dahlin Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Torsdag blev spionchef Lars Findsen lukket ud i friheden.

Tre landsdommere fra Østre Landsret gik efter mere end 20 timers behandling – ganske usædvanligt for en sag om fristforlængelse – imod byrettens beslutning om, at spionchef Lars Findsen fortsat skulle varetægtsfængsles.

Ifølge landsretten er der ikke grund til at tro, at Findsen på fri fod vil ødelægge beviser, påvirke vidner eller begå såkaldt ligeartet kriminalitet. Dermed kunne Findsen forlade Hillerød Arrest, hvor han har siddet siden 8. december 2021.

Selvom landsretten har besluttet at løslade Lars Findsen, er sigtelsen imod ham ikke frafaldet. Der er ifølge Landsretten stadig »begrundet mistanke« om, at Lars Findsen har gjort sig skyldig i at videregive statshemmeligheder. Og at han dermed har overtrådt straffelovens paragraf 109 stk. 1.

En paragraf, som kan spores 155 år tilbage, og som i dag findes i det kapitel, der handler om forbrydelser mod staten. Udover Lars Findsen er tre efterretningsfolk sigtet efter denne paragraf – det samme er også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Sagen har derfor også fået massiv politisk opmærksomhed, senest fordi en lang række toneangivende embedsmænd og ministre i klare vendinger har kritiseret regeringens håndtering af sagen.

Men i offentligheden har sagen været mørklagt. Den behandles i retssystemet bag dobbeltlukkede døre, og det er strafbart for de involverede at fortælle eksempelvis, hvad mistankerne konkret handler om.

En række aktører – for eksempel juristernes fagforening Djøf – har derfor også efterspurgt, at sigtelserne bliver lagt frem. Det samme gør Enhedslisten:

»Der er stadig behov for mere åbenhed. Vi vil gerne have mere indsigt i, hvad sigtelsen og sagen drejer sig om. Jeg har fuld forståelse for, at man ikke kan lægge alting frem, men jeg tror, der er et behov for, at vi får lidt mere at vide. Det gælder både i forhold til en fortrolig orientering på Christiansborg, men det vil nok også være fornuftigt at fortælle offentligheden lidt mere om, hvad det handler om, når det er så stor en sag,« sagde Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, til Berlingske umiddelbart efter nyheden om Findsens løsladelse.

Jurist og direktør i Transparancy Internationals danske afdeling Jesper Olsen er enig med Eva Flyvholm:

»Jeg synes, det er interessant, at man stadig vælger at holde sigtelserne hemmelige. Ud fra et hensyn til den offentlige debat, kan man jo sige, at vi ikke er blevet ret meget klogere. Det eneste, vi er blevet klogere på, er jo, at landsretten ikke finder, at der er en risiko for landets sikkerhed, ved at Lars Findsen er på fri fod. Han kan ikke gøre mere skade, end det han allerede har gjort,« siger Jesper Olsen.

Læk til pressen

Ifølge en opsigtsvækkende artikel fra DR kan Lars Findsens langvarige fængsling kobles til tre sager, der har været fremme i medierne de seneste år. De tre sager er Berlingskes artikler om den terrordømte tidligere agent Ahmed Samsam, Ekstra Bladets prisvindende artikelserie »Mettes Uønskede Børn« og så det meget omtalte kabelsamarbejde mellem FE og amerikanske NSA.

Sidstnævnte historie har en række af medier – blandt andet Weekendavisen, Berlingske og DR – dækket.

Med mørklægningen af sagen ved offentligheden ikke, hvad de sigtede konkret er mistænkt for. Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har dog i et Facebook-opslag indikeret, at det – i hvert fald i hans tilfælde – drejer sig om udtalelser, som har været fremme i offentligheden.

»Jeg har i torsdags for første gang set det materiale som ligger til grund for sigtelsen. Det bevogtes som statshemmeligheder, selvom det ikke er det. Jeg kan konstatere at det er avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed. Der er absolut intet med blå briller og skæg,« skrev Claus Hjort Frederiksen.

På den baggrund har der også været spekuleret i, om sagen mod Lars Findsen handler om noget lignende. Det synspunkt »vovede« tidligere departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn, at fremsætte i en kronik i Politiken for en uge siden:

»Alligevel vover jeg den formodning, at sagen drejer sig om, at Lars Findsen i aflyttede samtaler med pressen skulle have udtalt sig om et påstået overvågningssamarbejde mellem FE og en amerikansk efterretningstjeneste. For det taler blandt andet, at der også er rejst sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen, og at sigtelsen mod ham efter alt foreliggende ikke kan angå andet end hans udtalelser i medierne om det påståede samarbejde,« skriver Michael Lunn.

Spekulationerne får også Jesper Olsen til at efterspørge, at offentligheden får indsigt i sigtelserne.

»Det er også derfor, at jeg er uforstående over for, at vi ikke kan få at vide, hvad det handler om. Vi behøver ikke at få alle detaljer at vide, men vi burde få det at vide på en sikker måde, så vi ved, hvad det er ,vi har med at gøre,« siger han.