Spionchefen, der sagde for meget, skal i fængsel

Tidligere PET-chef Jakob Scharf blev fredag idømt fire måneders fængsel i Københavns Byret for at overtræde sin tavshedspligt.

Tidligere PET-chef Jakob Scharf arbejder i dag i sikkerhedsselskabet CERTA, som han er medstifter af. Gennem syv år stod han i spidsen for Politiets Efterretningstjeneste (PET). Fredag blev han idømt fire måneders fængsel for at overtræde sin tavshedspligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Det er uden fortilfælde i dansk og vestlig retshistorie, at en tidligere leder for en efterretningstjeneste sendes i fængsel.

Men det var præcis, hvad der skete fredag i Københavns Byret. Spionchefen, der fortalte om sin tid hos efterretningstjenesten, skal i fængsel.

»Thi kendes for ret,« begyndte dommer Karsten Henriksen fredag klokken 14.01:

»Tiltalte Jakob Scharf straffes med fængsel i fire måneder«.

Med to stemmer mod én fandt byretten Jakob Scharf skyldig i 24 ud af 28 anklager om, at han under særligt skærpende omstændigheder, havde overtrådt den tavshedspligt, han som tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) er pålagt. Udover fængselsstraf skal Scharf betale sagens omkostninger og aflevere 397.625 kroner, som han angiveligt har tjent på bogsalget, til staten.

Ifølge flertallet af de tre dommere i Københavns Byret var det i strid med straffeloven, at Jakob Scharf i interview med journalist Morten Skjoldager fortalte om sine syv år i spidsen for PET.

»Syv år for PET« er opdelt i kapitler, der hver især beskriver en sag eller et tema fra Scharfs tid i chefstolen hos PET. Ifølge et af de 24 punkter i anklageskriftet, som Jakob Scharf er dømt for, fortæller han i kapitlet om »Operation Cyclone«, at PET overtalte en ung kvinde til at overlade sin lejlighed til en international topterrorist, der var ved at planlægge en blodig massakre i København på bl.a. Jyllands-Posten.

»Det betød, at vi kunne plastre lejligheden til med aflytningsudstyr og overvågning, og det ville give os nogle unikke muligheder. Det var aftalt med amerikanerne, og alt var på plads til, at Headley skulle komme til Danmark,« er Jakob Scharf citeret for at sige i »Syv år for PET«.

Terroristen David Headley spillede en hovedrolle i planlægningen af et terrorangreb i Mumbai i 2008, hvor ni gerningsmænd dræbte 166 mennesker med rifler og bomber, og det er offentligt kendt, at Headley var i færd med at planlægge et lignende angreb i København i 2009. Det er heller ikke nyt, at han havde villet benytte en ung kvindes lejlighed til formålet.

Men ifølge byrettens dom mod Scharf var det »af væsentlig betydning for statens sikkerhed« at hemmeligholde oplysningerne om amerikanske myndigheders rolle i sagen og kvindens samarbejdede med PET.  Byrettens dommere henviser bl.a. til den nuværende PET-chefs vidneudsagn under Scharf-sagen:

»Henset til den forklaring, som chefen for PET, Finn Borch Andersen, har afgivet om skadesvirkningerne af en offentliggørelse af citaterne i bogen, lægger retten til grund, at tiltaltes videregivelse af oplysningerne medførte risiko for, at PETs udenlandske samarbejdspartnere fremover ikke ville give oplysninger i samme omfang som hidtil.«

Sagt på en anden måde vægtede byretten den nuværende PET-chefs ord tungere end forklaringen fra den tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Ifølge byrettens dom »forklarede tiltalte (Jakob Scharf, red.), at han ved alle sine udtalelser til bogen overvejede, om det var fortrolige oplysninger, og om oplysningerne kunne skade PETs arbejde«. Scharfs vurdering var, at han ikke overskred sin tavshedspligt, og han har nægtet sig skyldig i anklagerne.

Juraeksperter har op til dommen netop peget på, at sagen dermed på sin vis var ord mod ord på det punkt mellem en nuværende og en tidligere PET-chef.

Jakob Scharf har som tiltalt været til stede ved retssagen mod sig. Han har lyttet til vidneudsagn fra chefer i PET, som ikke just hjalp forsvarets sag, og han var der, da journalist Morten Skjoldager i sit vidneudsagn sagde, at PET efter hans opfattelse i stigende grad lukker sig om sig selv, og at forsvindende lidt i bogen »Syv år for PET« ikke var offentligt kendt stof.

Scharf afgav også selv forklaring. Han følte et ansvar for at bidrage med sin perspektivering af en skelsættende periode i dansk retshistorie, sagde han. En periode »med en stigende terrortrussel, et voksende PET-budget og stribevis af forpurrede terrorplaner«, som der står i forordet til bogen.

Men fredag i byretten holdt Jakob Scharf sig væk. Ti minutter før dommen ankom den tidligere PET-chefs forsvarsadvokat, Lars Kjeldsen. Han hilste først på anklageren og derefter på et par af de fremmødte journalister. Nej, Scharf selv skulle de ikke forvente at se.

»Det er jo ikke et resultat, som vi har arbejdet for at få. Og nu må jeg overveje resultatet sammen med min klient, og om vi skal gå videre med en anke,« sagde Lars Kjeldsen til DR uden for byretten efter dommen.

Både forsvaret og anklagemyndigheden har 14 dage til at beslutte, om man vil anke sagen til landsretten.

Anklager i sagen, vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsen, var tilsyneladende godt tilfreds, men han vil ikke afvise, at han vil forsøge at få straffen skærpet yderligere.

»Jeg er meget tilfreds med, at retten i langt overvejende grad har fulgt anklagemyndighedens påstand om domfældelse i 24 ud af 28 punkter. Og strafniveauet er et udtryk for, at der er tale om en meget alvorlig forbrydelse,« sagde han til DR.

I en skriftlig kommentar til pressen understregede sagens hovedperson, at byrettens dom ikke får ham til at vakle:

»Jeg kan fortsat stå helt inde for mine udtalelser, som aldrig har haft til formål at skade PET. Tværtimod.«

Han peger på, at »i intet tilfælde er der fremlagt konkrete beviser for, at jeg skulle have overtrådt min tavshedspligt, og i realiteten har bevisbyrden været vendt om, så jeg har skullet føre beviset for, at jeg i hvert enkelt tilfælde har overholdt min tavshedspligt. Det er i sagens natur en vanskelig, ja nærmest uoverkommelig, opgave.«

Jakob Scharf understreger, at han ikke har fortrudt, at han medvirkede i bogen.

»Jeg har altid taget tavshedspligten meget alvorligt, både mens jeg var chef for PET og efterfølgende. Men jeg har også altid ment, at tavshedspligten ikke udelukkede en vis åbenhed om PET, og at en sådan åbenhed ikke bare er hensigtsmæssig i forhold til efterretningstjenestens arbejde, men også nødvendig i et demokratisk samfund,« lyder det fra den nu dømte tidligere PET-chef.

Tidligere i januar blev dagbladet Politiken dømt for på trods af et fogedforbud at udgive »Syv år for PET« i et særtillæg. Den ansvarshavende chefredaktør for samme avis, Christian Jensen, blev i samme ombæring idømt en bøde på 50.000 kroner.

Journalist Morten Skjoldager afviser at kommentere dommen mod Jakob Scharf. Forfatteren til »Syv år for PET« er fortsat sigtet for at have videregivet fortrolige oplysninger om PET.