Spionagesagen får ingen konsekvenser

Den diplomatiske forbindelse mellem Rusland og Danmark er for vigtigt til, at spionagesagen vil få konsekvenser for vores indbyrdes forhold, lyder vurderingen fra flere eksperter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fire unavngivne russiske agenter har forladt landet i kølvandet på den verserende spionagesag, hvor PET har rejst tiltalt den finske professor Timo Kivimäki. Men den russiske spionage i Danmark vil ikke få videre konsekvenser for forholdet til bjørnen i øst, lyder vurderingen fra flere eksperter.

- Jeg tror ikke, at sagen får nogle konsekvenser. Indtil nu er der ikke blevet sat navn på de diplomater, der måske er blevet udvist. For Rusland er det et tegn på, at Danmark ikke har tænkt sig at udstille situationen yderligere. Bliver navnene på diplomaterne lækket til pressen, vil nogle her i Moskva givetvis tolke det, som et tegn på, at den danske stat er klar til en konfrontation. Derfor tror jeg, at russerne holder et vågent øje med de danske medier, lyder vurderingen fra den russiske journalist Andrev Soldatov, som har et indgående kendskab til det russiske efterretningsvæsen.

Han understreger, at det endnu er for tidligt til at konkludere noget i sagen, da der ikke er megen information ude. Men netop den sparsomme information tyder på den russiske efterretningstjenestes interesse.

- Den sædvanlige strategi er, at den russiske efterretningstjeneste benægter alt, og det kan de stadig gøre i denne her sag, når der er flere beviser.

Samme vurdering lyder fra Efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet Flemming Splidsboel, som ligeledes påpeger, at vi indtil videre ved meget lidt om sagen med de russiske diplomater.

- I forhold til det forhold vi havde i starten af nullerne, har vi et godt forhold nu, og det er begge lande interesserede i at fastholde, lyder vurderingen fra efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet Flemming Splidsboel, med henvisning til det meget anstrengte forhold mellem vores nationer efter Zakajev-sagen, hvor Danmark nægtede at udlevere den tjetjenske eksilpolitiker, der var til verdenskongres i Danmark.

Siden er forholdet blødt noget op, specielt efter den danske regering i 2009 gav tilladelse til, at den russisk-tyske gasledning Nordstream kunne gå igennem dansk farvand tæt ved Bornholm.

Spionage hver dag

Ingen af de to eksperter er overraskede over, at der øjensynligt stadig foregår russisk spionage i Danmark.

- Det er da en opsigtsvækkende sag, men der foregår spionage hver dag, også fra nogle af de andre ambassader, som måske er mere venligtsindede. Det er en del af gamet, og det accepterer begge parter, siger Flemming Splidsboel. Han påpeger, at navnlig industrispionage i dansk nano- og bioteknologi kan være interessant for udenlandske efterretningstjenester.

- Spionagesagen er på ingen måde overraskende. Skandinavien, specielt Danmark og Finland, har historisk været meget interessant for den russiske efterretningstjeneste, og det er det stadig, ikke kun på grund af NATO, men på grund af den geopolitiske situation, såvel som kommunikationen imellem landende, supplerer Andrej Soldatov.

Den finske professor Timo Kivimäki er tiltalt for at have hjulpet russiske spioner med indsamling af information i Danmark. Siden kom det frem at fire diplomater fra den russiske ambassade har forladt landet. Hverken Udenrigsministeriet eller den russiske ambassade vil oplyse, om de er blevet udvist eller har forladt landet frivilligt.