Historien om krigshesten Joey er født som børnebog, opvokset som teaterstykke og er nu vokset til at springe kækt omkring på lærredet i alle verdens biografer. Det er let at gøre grin med en film om en hest, men lad mig dog slå fast med det samme, at Spielbergs »War Horse« er en solid historiefortælling med hjertet på rette sted og ganske stramme tøjler på violinmusikken.
Hesten Joey bliver købt alt for dyrt i en brandert af en bonde i England (Peter Mullan), der er for stolt til at lide et nederlag til sin chef på en auktion. Selv om Joey ikke er en trækhest, får bondens søn Albert (Jeremy Irvine) trænet den op til at føre en plov, og han er grædefærdig, da hans far sælger hesten til deltagelse i Første Verdenskrig. Den stærke og modige hest er dog godt hjulpet af sine evner og kan trække kanoner op over stejle bjerge.
I to og en halv time fortæller Spielberg historien om hesten, der skifter ejer flere gange efterhånden som krigen skrider frem og som overlever selv alvorlige forhindringer. Spielberg har talent for både de store scener og dem, der handler om filmens mange karakterer. Hesten er hovedpersonen og mennesker omkring den træder ud og ind, og her er Spielberg en mester til med få scener og få replikker at tegne de forskellige karakterer, så de ikke bliver overfladiske. Han er simpelthen en mester i fortælleteknik. En mester der naturligvis er så eftertragtet at arbejde med, at han får de dygtigste skuespillere i selv de mindste roller, hvilket også betyder noget for bundniveauet. Med på den lange rolleliste er både Daniel Dencik, som nummer 38 og Nicolas Bro som nummer 11. Dencik spiller determineret og sømløst i rollen som motorcykelofficer i ganske få scener. Nicolas Bro er med lidt længere som en tysk soldat, der passer heste og han begaver karakteren med en følsom side af sit gemyt. Et mindre danskpræget engelsk må så vente til næste gang.
Instruktørens håndelag er der ikke noget i vejen med. Det ved vi. Men derfor lander ikke alle hans film i bunken med mesterværker. Han har lavet 27 film i løbet af 37 år og han kan fejle delvist, som han gjorde det med »Always« og »Amistad«. Han kan ramme plet med både tema og teknik som han gjorde i »Dødens gab«, »Schindlers liste« og »München«.
Der er naturligvis bare det, at »War Horse« virker som en film, hvor Spielberg er knap så meget i nærheden af sit hjerteblod som i de to andre store værker. Og så rammer han en forkert tone i en del af filmen med en fransk bedstefar og barnebarnet, der finder hesten. Det bliver for tuttenuttet og de to skuespillere taler et frygteligt aparte engelsk. Derfor ender »War Horse« i den midterste bunke af Spielberg-film, hvor man kan finde velolierede underholdningshapsere som »Catch Me If You Can« og »War of the Worlds«.