Spejdere modtager en million fra Spies Fonden

Spies Fonden overrakte mandag en million kroner til en række danske spejder- og spejderlignende børne- og ungdomsorganisationer. Det var Janni Kjær, der er formand for Spies Fonden, der fordelte de mange penge mellem de forskellige spejdergrupper. Hun blev trakteret med snobrød og helstegt pattegris af de 60 fremmødte spejdere på Holmen, hvor overrækkelsen fandt sted.