Speget Starbucks-sag udstiller krig mod skattely

Verdens toppolitikere har erklæret krig mod multinationale selskaber, der kreativt placerer sig i skattely og stort set ikke betaler skat. Temaet topper dagsordenen på G8-topmødet i Nordirland. Kaffesalg udstiller skattekrigen.

Britiske cafeer er gået i krig med Starbucks, som stort set ikke betaler skat. Det er ulige konkurrence, fastslår de over for kunderne. Fold sammen
Læs mere

LONDON/BRUXELLES: De brygger en djævelsk god kaffe på den lille cafe Taylor St. Baristas, der er som en hyggelig dagligstue med sine charmerende træstole, gamle borde og farverige malerier på væggene.

Selvsikkert annonceres der på et skilt uden for cafeen på strøget i Richmond i London også med, at her får man »den bedste kaffe i Richmond«. Gæsterne på cafeen bekræfter gerne dette med et enkelt nik hen over kanten på kaffekoppen.

Spørgsmålet er så, om kvalitet er nok til at klare sig i konkurrencen med den amerikanske, multinationale kaffegigant Starbucks, hvis grønne skilte på den anden side af gaden kan ses gennem cafevinduet.For de to cafeer konkurrerer slet ikke på lige vilkår, selv om de ligger lige over for hinanden og dermed forsøger at lokke akkurat de samme kaffehungrende kunder ind fra gaden. For Starbucks har kreativt arrangeret sig på en måde, så kaffekæden stort set ikke betaler skat, og dette er en ikke uvæsentlig grund til, at kæden med eksplosiv fart har kunne ekspandere i Storbritannien – Starbucks har i dag over 800 cafeer på de britiske øer – og mange flere andre steder i verden, hvor de har kunnet presse andre cafeer på det lukrative kaffemarked.

Bestyreren på Taylor St. Baristas, Alese Butler, får da også et anstrengt ansigtsudtryk, da talen falder på den ulige konkurrence med giganten på den anden side af gaden.

»Det er virkelig ikke fair. Vi andre kan ikke bare lade være med at betale skat. De er en del af et stort selskab, og så kan de slippe af sted med det,« siger Alese Butler opgivende og knokler videre med alt fra at brygge kaffe til at arrangere kager på fade.

I dag og i morgen mødes topledere fra verdens otte største økonomier til G8-topmøde på det femstjernede golfresort Lough Erne i Nordirland for netop at drøfte det uholdbare i, at verdens største selskaber stort set ikke betaler en klink i skat.

Skatteunddragelse og skattesvindel har været et varmt politisk emne i måneder, og det har fået momentum, efter at The International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) i samarbejde med medier verden over siden april har offentliggjort striber af afslørende historier om skattely på baggrund af en læk af 2,5 mio. dokumenter. ICIJ valgte i weekenden at offentliggøre hele basen, The Offshore Leaks Database, så folk kloden over, for første gang i historien, selv kan søge i de mange informationer.

Allerede på EU-topmødet i Bruxelles i sidste måned blev banen kridtet op til et historisk opgør med bankhemmeligheder og indførelse af automatisk udveksling af bankoplysninger i EU, så velhavere ikke kan gemme sig bag skuffeselskaber for at undgå at betale skat af deres formuer.

På G8-topmødet i Nordirland har værten, den britiske premierminister David Cameron, ligeledes sat skat øverst på dagsordenen, men hvor EU-topmødet primært var rettet imod rigmænd, der snyder i skat ved at operere via skattely, så vil G8-topmødets deltagere – USA, Rusland, Tyskland, Frankrig, Italien, Canada, Japan og Storbritannien – altså fokusere på de multinationale selskabers kreative skatteunddragelse.

For flere og flere toppolitikere er vrede over, at succesrige giganter såsom Starbucks, Google, Apple, Amazon, Microsoft og Yahoo ikke påtager sig en større del af det sociale ansvar for at betale skat i de lande, hvor de tjener deres penge – og det oven i købet i en krisetid hvor almindelige skatteborgere må holde hårdt for med højere skatter og nedskæringer.

I stedet placerer selskaberne typisk blot deres hovedselskaber i skattely, så de slipper med at betale håndører i skat. Nogle af dem er afsløret i at betale under én procent til trods for, at de tjener milliarder.

Men det skal være slut, har mødeleder David Cameron proklameret op til G8-topmødet. På et møde i Downing Street 10 i lørdags fik han de oversøiske skattely under britisk overherredømme – Bermuda, de Britiske Jomfruøer, Cayman Islands, Gibraltar, Anguilla, Montserrat, Turks- og Caicosøerne, Jersey, Guernsey og Isle of Man – til at bakke op om et OECD-ledet intiativ om at slå ned på skatteunddragelse.

»Et meget positivt skridt fremad,« proklamerede David Cameron, selv om det foreslåede register over selskaber dog ikke inkluderer fonde, og selv om erhvervslivet sandsynligvis vil protestere.

Men premierministeren har længe og stædigt fastholdt, at det er nye tider. »Der er virkelig momentum bag dette tema. For at styrke vores økonomi og hjælpe udviklingslande ud af fattigdom. Vi har en virkelig mulighed for at gøre denne sommer til et vendepunkt, hvor vi nedbryder murene omkring selskabers hemmelighedskræmmeri.«

27 mia. i omsætning – 79 mio. i skat

Skattekrigen udstilles og skærpes af en speget sag med Starbucks.

Både i USA og i Storbritannien har parlamentariske udvalg de seneste måneder gransket en række af de multinationale selskabers skattebetalinger – eller mangel på samme – og i Storbritannien har det skabt stor forargelse, at kaffekæden viste sig i løbet af 14 år kun at have betalt 79 mio. kr. i skat af et britisk kaffesalg på 27 mia. kr. i samme periode. For kæden har placeret sit europæiske hovedsæde i Holland, hvor den afregner skat og desuden har forhandlet sig til en skattefordel.Da historien om Starbucks skat kom frem, satte konkurrerende cafeer i London demonstrativt skilte ud på gaden med tekster som »Vi betaler vores skatter og laver stadig bedre kaffe end Starbucks«.

Efter dagevis med kras kritik fra toppolitikere og trusler om boykot fra forbrugere, begyndte kaffekæden at blive nervøs for såvel boykot som sit image og lovede at »lytte til feedback fra vores kunder og ansatte« og at genoverveje, hvor meget af fortjenesten der føres til udlandet.

Efter at være i tænkeboks nogle dage, udstedte Starbucks et løfte om frivilligt at betale 87 mio. kr. ekstra i skat i Storbritannien i både 2013 og 2014 i et forsøg på at vinde kundernes tillid tilbage efter stormen om den minimale skattebetaling.Men Kris Engskov, direktør for Starbucks i Storbritannien, slog samtidig fast, at Starbucks dermed frivilligt indvilligede i at betale en skat »over hvad der for øjeblikket er lovpligtigt«.Dette har fået politikere og skatteeksperter til at tale om, at Starbucks håner skattesystemet. Formanden for det britiske parlaments parlamentariske udvalg, Margaret Hodge, har sagt, at der er fare for, at betaling af selskabsskat nærmest bliver »frivillig«, og at dette må stoppes.

»Det er skandaløst og en fornærmelse mod britisk erhvervsliv og mod borgere, der betaler deres rimelige andel af skatten,« konkluderede hun.

Søren Sønderholm, partner i revisionsselskabet KPMG, finder det også »helt uacceptabelt og fundamentalt forkert«, at selskaber selv kan bestemme deres skatteprocent. Men han mener, det er uholdbart, at man kan have et system, hvor virksomheder presses til at betale mere, end de skal, »fordi deres anvendelse af reglerne falder folk for brystet«. Revisoren understreger, at det er politikerne – og ikke virksomhederne – der har ansvaret for at skrue skattereglerne sammen. »Man kan ikke fortænke virksomheder i at bruge reglerne, de gør det ikke af ondskab. Skat er en omkostning på linje med andre omkostninger, som virksomhederne gør, hvad de kan, for at minimere,« siger Søren Sønderholm.

Er blevet til et spørgsmål om moral

Uanset hvad har politikere verden rundt med ét gjort selskabers lave skattebetalinger – selv om de er lovlige – til et spørgsmål om moral.

Dette er en helt ny udvikling, som kan dæmpe selskabers aggressive skattespekulation, fordi de kan »tabe sagen moralsk og dermed tabe omsætning«, påpeger Jan Pedersen professor med speciale i skat ved Aarhus Universitet.

Ifølge reglerne om god selskabsledelse, såkaldt »Corporate Social Responsibility«, skal virksomheder vise samfundsansvar.

»Er det samfundsansvar at bevæge sig lige inden for lovens rammer, men i en gråzone offentligheden finder moralsk forkastelig?« spørger professoren og konkluderer:

»Nu fanger bordet for de virksomheder, der siger, at de mener noget med CSR. Virksomheder kan vælge at gå lige til grænsen af skattejuraen, men gør det med risiko for at blive hængt ud. Det indebærer risiko for, at kunderne vælger konkurrenten – eller den lokale kaffebar i Starbucks´ tilfælde.«

Jan Pedersen tilføjer, at udfordringen for alle globale koncerner er, at deres konkurrenter udnytter skattereglerne som en del af arbejdet med at minimere omkostningerne.

»Skattespekulation og aggressiv skatteplanlægning er et kæmpe problem. Derfor er Obama, Hollande og Cameron optaget af at komme det til livs. Det er uhyre kompliceret, men verdensøkonomien kan ikke holde til, at de globale koncerner konkurrerer om, hvor lidt de betaler i skat. Der er ikke råd til det, så opgøret er nødvendigt.«

Folkeligt oprør i vente

Folkelige oprør kan også ventes, hvis politikerne ikke snart sætter hårdere ind mod selskaber, der spekulerer i at undgå skattebetaling.

En måling forleden i The Guardian afslører, at 42 pct. af alle forbrugere i Storbritannien er rede til at boykotte selskaber, som, de mener, ikke betaler nok i skat.Symbolværdien i at slå ned på private velhavere er stor, men politikernes troværdighed er på spil, hvis individer jagtes mere end selskaber, påpeger Sine Nørholm, lektor og ekspert i EU-spørgsmål ved CBS i København. »Det er et problem, at individer – rigmænd eller ej – snyder i skat, og EU vil styrke sin legitimitet ved at slå hårdere ned på snyderne,« siger hun. »Men når det så samtidig står klart, at store globale koncerner mere eller mindre selv kan bestemme deres skat, vil borgerne begynde at spørge: Går man efter de forkerte?«På cafeen Taylor St. Baristas spørger Alese Butler allerede, om man ikke går efter de forkerte. For de småpenge, som kunder dumper ned i en dåse til drikkepenge, kan hun ikke leve af. Så i dag efterlyser hun ligestilling, så hun ikke skal betale langt mere i skat end konkurrenten på den anden side af gaden.

»Men vi kan intet stille op.«