Speciallæger protesterer over mangel på senge

Flere speciallæger har deltaget i en underskriftsindsamling mod nedlæggelser af sengepladser i psykiatrien i Region Hovedstaden. De føler ikke længere, de kan stå inde for den lægefaglige behandling af patienterne. Det skriver Information.

Ifølge speciallægerne er der i dag så få sengepladser til de psykisk syge i Region Hovedstaden, at det går alvorligt ud over behandlingen. 77 fortrinsvise overlæger har indtil videre skrevet under i en underskriftsindsamling på nettet i protest mod »de uacceptable forhold, vi byder nogle af de sygeste mennesker, vi er sat til at behandle«.

»De (patienterne red.) bliver simpelthen udskrevet for tidligt. Det er den daglige vurdering. Man vil gerne have dem indlagt i længere tid, men det kan man ikke, for der står tre andre patienter og banker på,« siger overlæge på Sankt Hans Hospital, Danny Reving, til Information. Han er en af dem, der har skrevet under.

Han mener, det nu har nået et kritisk punkt, hvor det arbejde, der foregår, er lægeligt uforsvarligt.

BNB