Akut syge borgere i hovedstadsområdet må forberede sig på, at de fortsat kan komme til at vente længe på at komme igennem til den omstridte akuttelefon 1813 – og de kan også komme til at vente i længere tid, før akutlægebilen med den ypperste ekspertise dukker op til de alvorligste tilfælde som f.eks. akut hjertetstop og voldsomme skader ved trafikulykker.

Dét kan blive konsekvensen af den nye, store sparerunde i Region Hovedstaden, hvor hospitaler og andre dele af sundhedsvæsenet skal skære 150 mio. kr. i år og mindst 225 mio. kr. til næste år for at sikre, at der er balance i økonomien.

Flere regionspolitikere vurderer nu, at det derfor kan komme på tale at skære ned på antallet af akutlægebiler i regionen, og på dagsordenen er også at lempe de politiske servicemål til svaretiderne på 1813.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Leila Lindén, mener således, at man skal gå væk fra det nuværende mål om, at 90 pct. af opkaldene skal komme igennem til en medarbejder inden for tre minutter, som 1813-akuttelefonen på intet tidpunkt har været blot i nærheden af at leve op til. I stedet skal målet være, at 90 pct. skal have hjælp indenfor seks-syv minutter, foreslår hun.

»Meget af kritikken af 1813 skyldes de forbistrede tre minutter, som gør, at man glemmer at se på, hvor mange der egentlig er glade og tilfredse med ordningen. Vi er nødt til at afstemme forventningerne til, hvad der er muligt, og man kan jo også komme til at vente seks-syv minutter på at komme igennem, når man ringer til sin praktiserende læge. Alle er også godt klar, at hvis den er helt gal, og man har forfærdeligt ondt i brystet, så skal man ringe 112,« siger Leila Lindén.

Meldingen kommer, efter at administrationen i Region Hovedstaden har fremlagt et »inspirationskatalog« med »ideer«, som politikerne kan drøfte i forbindelse med arbejdet med at få økonomien til at hænge sammen. En af ideerne er at »tilpasse« de politiske servicemål for svartiderne på 1813, som i første omgang vil betyde, at man ikke vil skulle bruge penge på at udvide normeringer for at leve op til den nuværende målsætning. »Hvis yderligere ventetid for den enkelte kan accepteres, vil det være muligt at realisere en besparelse,« hedder det i inspirationskataloget.

Færre men mere effektive akutlægebiler

I kataloget nævner man også muligheden for at reducere antallet af akutlægebiler, den dyreste og mest avancerede del af det akutte beredskab uden for hospitalerne. Bilerne er bemandet med en speciallæge i anæstesiologi og en rutineret ambulancebehandler eller en paramediciner, og de sættes ind, når der er tale om livstruende tilstande.

Antallet af akutlægebiler er øget gennem de senere år i Region Hovedstaden, som i dag har fem af slagesen, hvoraf de tre er i aktion hele døgnet. Her kunne godt være noget at hente, vurderer Leila Lindén.

»Det er ikke sådan, at de skal afskaffes. Men jeg tror godt, at det kunne køres mere effektivt og med færre biler. Derfor må vi ind at se nærmere på organisationen på dette område,« siger hun.

I dag har to af akutlægebilerne base på hovedbrandstationen ved Rådhuspladsen og dækker København. En akutlægebil er placeret på Hvidovre Hospital og dækker den sydlige del af regionen, en fjerde bil er placeret ved Herlev Hospital og dækker den midterste del, mens den nordlige del af regionen dækkes af en akutlægebil, som er placeret på Hillerød Hospital.

De Konservatives gruppeformand og medlem af sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Mette Abildgaard, er med på at se nærmere på denne sparemulighed. »Akutlægebilerne er ekstremt dyre, og det er oplagt at få fremlagt nogle tal for, hvor meget de bruges,« siger hun.

Mette Abildgaard er til gengæld lodret modstander af at lempe på kravene til 1813-akuttelefonen. »Når man har lavet noget makværk, er det nemmeste selvfølgelig bare at ændre målsætningerne. Men når man nu har noget, man kalder en akuttelefon, og i januar oplever, at der er en maksimal ventetid på over én time, så er det galimatias ikke at ville gøre mere for at nedbringe ventetiderne,« siger hun.