Sparekrav vil ramme udsatte uddannelser

Torsdag demonstrerede studerende mod besparelser. De vil især ramme erhvervsskoler og udkantsgymnasier, mener professor.

Tusindvis af studerende var i går på gaden i protest mod uddannelsesbesparelser – her på Christiansborg Slotsplads. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gymnasier og erhvervsskoler står til at blive de helt store tabere, hvis regeringen kommer igennem med sit krav om, at uddannelsesinstitutionerne de kommende år skal spare to procent årligt i såkaldt omprioriteringsbidrag. Også de videregående uddannelser vil blive ramt, men de er større og bedre rustet til at modstå og håndtere sparekravene.

Det vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, som ikke mindst udtrykker bekymring for erhvervsskolerne. De har i forvejen så svært ved at tiltrække og fastholde elever, at besparelserne kan gøre det endnu sværere.

»Som jeg ser det, har vi en række uløste problemer i forhold til erhvervsskolerne, som gør det nødvendigt at udskyde besparelserne,« siger han.

Også forskningsleder Jørgen Søndergaard er bekymret for erhvervsuddannelserne.

»Der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring på erhvervsskoleområdet. Hvis der ikke er penge til rådighed, er det sværere at få gennemført den ønskede udvikling, hvor skolerne både skal tiltrække flere og stærkere elever,« siger Jørgen Søndergaard, der var formand for den tidligere regerings kvalitetsudvalg for de videregående uddannelser.

Erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i dette skoleår, skal gøre erhvervs­skoler mere tillokkende. I dag søger kun knap 19 procent af de unge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen – reformens mål er, at tallet skal op på 25 procent allerede i 2020.

Torsdag gennemførte »Uddannelsesalliancen«, som består af 35 organisationer, store demonstrationer i både København og Aarhus mod de bebudede besparelser, der løber op i 8,7 milliarder kroner frem mod 2019. Forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) kalder det »glædeligt, at unge giver udtryk for deres mening« og vælger at demonstrere: »Det tyder på samfundsengagement, men jeg er selvfølgelig ikke enig med dem,« lyder det fra ministeren.

På Virum Gymnasium spærrede elever for adgangen til lokalerne, ligesom lærerne efterfølgende nedlagde arbejdet. Ifølge rektor Mette Kynemund vil ledelsen i første omgang se på besparelser på lærernes forberedelsestid og på de fag, der udbydes:

»Den enkelte lærer skal nå meget mere på den samme tid, så deres arbejdsvilkår bliver forringet. Eleverne vil formentligt opleve en dårligere kvalitet af undervisningen. Endeligt vil det påvirke kulturen på skolen, for hvad sker der, hvis en femtedel af lærerne forsvinder på denne baggrund?«

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan omprioriteringsbidraget betyde, at små gymnasier i ikke mindst provinsen må lukke, fordi de allerede er hårdt ramte på økonomien. Han vil ikke sætte tal på, men det »kan blive fem, det kan blive 15« ud af cirka 140 gymnasier.

Gymnasierne må ikke hæve klassekvotienten over 28, og dermed kan de ikke opnå det, som professoren kalder stordriftsfordele. De kan heller ikke spare »otte procent på varmen«, og derfor er der kun undervisning og personale at spare på, forklarer han.

Spar penge ved at lukke små studier

Anderledes ser det ud på de videregående uddannelser, der i langt de fleste tilfælde kan finde de fornødne besparelser, mener Per Nikolaj Bukh, mens Jørgen Søndergaard påpeger, at man også i kvalitetsudvalget fandt besparelsesmuligheder, som ikke nødvendigvis går ud over kvaliteten:

»Man kan ikke sige, at besparelser på to procent automatisk giver to procents dårligere kvalitet. De videregående uddannelser har for eksempel ufatteligt mange små udbud af uddannelser, som man kunne rydde op i og samle de studerende på færre institutioner. Så kan man for færre penge lave uddannelser, som endda er af bedre kvalitet end dem, man har nu.«