Der findes helt klare mål for, hvor længe børn og voksne skal sove. Det betyder bare ikke, at vi følger dem. Nu har et nyt studie, foretaget på 2.458 små drenge og piger, fundet både en årsag til og et råd for de søvnløse nætter.
Første runde starter lige efter aftensmaden med godnatsang og afdæmpet lys.
Du håber og tror, at dit barn nu vil falde til ro og sove igennem natten.
Men igen ender du i pendulfart mellem dit eget og dit barns værelse.
Men nu viser et nyt studie, at der findes en særlig årsag til søvnløsheden.
I lang tid har søvnforskere arbejdet ud fra tesen om, at søvnløshed er noget, vi udvikler senere hen i livet.
»Vi har tendens til at tro, at søvnløshed udvikler sig senere i livet, men med studiet her viser vi tydeligt, at de tidligste tegn på risikoen for søvnløshed i voksenalderen er til stede allerede i den tidlige barndom,« siger en af hovedforfatterne, Eus van Someren, som til dagligt leder afdelingen for søvn på Institut for Neurovidenskab på Amsterdam Universitet, til CNN.
Men nu viser det sig altså, at søvnløshed er genetisk betinget.
Hvilket også betyder, at den giver sig til kende allerede tidligt i livet, lyder hovedkonklusionerne i det nye store forskningsprojekt, der afdækker børns søvn, og som har fulgt 2.458 europæiske børn gennem 15 år.
Forskningsprojektet blev udgivet onsdag i sidste uge i tidsskriftet Journal of Child Psychology and Psychiatry, skriver CNN, og det er herhjemme blevet beskrevet i Jyllands-Posten.
Der er håb.
En anden af hovedforfatterne bag søvnstudiet, Desana Kocevska, som forsker i søvn på afdelingen for børne-og ungdomspsykiatri på Universitetshospitalet Erasmus i Rotterdam, har et godt råd.
Hun mener nemlig, at der er grund til at tro, at det særligt er børn med forældre, der selv lider af søvnproblemer, der har børn, som sover dårligt.
Derfor skal der ganske tidligt i barndommen etableres gode og faste rammer for dit barns søvn.
Forskerne bag søvnstudiet fandt allerede frem til børnene under mødrenes graviditet, hvor de indsamlede DNA-prøver af blod fra navlestrengen.
Derefter blev forældrene interviewet om deres børns søvn, henholdsvis da barnet fra et år og fire måneder, tre år, seks år og mellem ti og 15 år.
Spørgsmålene omhandlede blandt andet, hvordan børnenes søvnvaner var – og om de havde svært ved at falde i søvn og ofte vågnede om natten, og om deres mødre oplevede, at de sov mindre end andre jævnaldrende børn.
Derudover fik en gruppe af børnene tracket deres søvn gennem søvnregistrerende ure.
De mange forskellige prøver viste et overraskende resultat.
Der var nemlig et særligt mønster i særlige gener, som var kendetegnende for de børn, hvor mødrene oplevede, at de sov dårligt, ligesom de søvnregistrerende ure også viste, at børn med bestemte gener sov tre minutter mindre hver nat og vågnede oftere.
Hvis du er en af de mange forældre, som hver dag har stort besvær med at få dit barn til at sove, så er der måske en løsning for dig.
I hvert fald, hvis man skal tro på det nye søvnstudie.
Det handler nemlig om, at man blandt andet forsøger at indordne hverdagen efter barnets naturlige døgnrytme.
»Hvis dit barn falder sent i søvn, så lad være med at tving det til at gå tidligt i seng, og hvis det er svært at vække om morgenen, så forsøg at imødekomme behovet for at sove på dette tidspunkt,« siger Desana Kocevska.
Om end hun anerkender, at skolesystemet kan være en udfordring for mange, da det primært er indrettet til børn, der står tidligt op.
»Skoletiderne er helt forkerte. Det er et stort problem, som vi har påpeget længe,« siger hun.
En anden ting, man kan gøre, er at sætte ind med en god, varieret kost – ligesom at aftensmaden skal planlægges et par timer før sengetid.
Det kan også være en god idé at mørklægge dit barns værelse så meget som muligt – alt efter hvad dit barn har det godt med, mener Desana Kocevska.
Det kan være svært at vurdere, om man har et barn, der sover dårligere end normalen. Hvis man reelt set føler, at ens barn har et søvnproblem, så bør man ifølge søvnforskeren opsøge en søvnspecialist.
»Er det noget, du kan leve med? Fungerer børnene? Virker de glade ellers? Klarer de sig godt fagligt, socialt? Måske behøver du ikke gøre så meget, hvis du kan svare ja. Men hvis ikke, så kan det være en god idé,« siger hun afslutningsvist.
At være genetisk disponeret for søvnproblemer kan også bare være en lille del af et større problem – derfor er det det fulde billede af dit barns sovevaner, som i sidste ende vil have mest at sige, mener Eus van Someren.
