Sorgenfrey: Fagbevægelsen skal tage ansvar i verden

På FTFs kongres slår formand Bente Sorgenfrey fast, at fagbevægelsen skal tage ansvar i verden og ikke være egoistiske og vende flygtninge ryggen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Terrorangreb i Paris og flygtninge på flugt fra Mellemøsten.

På FTFs kongres lægger formand Bente Sorgenfrey ud med et perspektiv, der går langt ud over medlemmerne i fagforeningerne i FTF. For hun ønsker en fagbevægelse, »der tager ansvar i verden«.

»Vi må ikke bøje nakken og lade angst og egoisme få overtag. Vi må blive ved med at leve et normalt liv og ikke lade os true eller kue til at opgive de værdier, vi tror på,« siger hun i sin beretning.

»Situationen i Mellemøsten har sendt millioner på flugt, og mange søger mod det mere fredelige Europa. Kan vi vende dem ryggen? Nej det kan vi ikke,« lyder det videre.

Hun mener, både samfundet og fagbevægelsen må forpligte sig til at finde holdbare, kreative løsninger på disse store udfordringer, uden at den danske aftalemodel undermineres med eksempelvis lav indslusningsløn.

Et af de store fokuspunkter på kongressen handler om den mulige fusion med LO, der skal diskuteres. Det berører Bente Sorgenfrey også i sin tale.

»Der er mange kloge perspektiver i at udvikle samarbejdet med LO. Jeg ser frem til de diskussioner, vi skal have her på kongressen og i fremtiden. Jeg håber personligt, det vil lykkes,« siger hun.