Sorg kan blive en diagnose

Verdenssundhedsorganisationen WHO vil med alt sandsynlighed optage diagnosen »forlænget sorgreaktion« i sin diagnosemanual. Derefter vil diagnosen også kunne benyttes af det danske sundhedsvæsen.

På den militære kirkegård i Nicosia markerer kors gravene over græske og cypriotiske soldater, som blev dræbt ved den tyrkiske besættelse af Cypern i 1974. Fold sammen
Læs mere
Foto: KATIA CHRISTODOULOU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Din ægtefælle dør, og efter seks måneder er du stadig voldsomt ramt af sorgen. I det tilfælde kan du i fremtiden blive en af dem, der får diagnosen »forlænget sorgreaktion«, som Verdenssundhedsorganisationen WHO efter alt sandsynlighed vil optage i sin diagnosemanual i 2018, skriver Kristeligt Dagblad. Derefter vil den også kunne benyttes af det danske sundhedsvæsen.

Det vil formentligt ske, fordi flere internationale studier har dokumenteret tilstanden, siger Atle Dyregrov, faglig leder af Center for Krisepsykologi i Bergen i Norge til avisen.

»Man kan beklage, at vi med en forlænget sorg som diagnose sygeliggør flere aspekter af vores liv, men det er den bedste måde til at hjælpe de mennesker, som reelt lider og i dag typisk ikke får den hjælp, de har brug for. Den nye diagnose kræver, at man skal have kæmpet med sorgen i mere end seks måneder, før man får en diagnose, og på den måde undgår man at sygeliggøre alle, som mister. Der forskes ganske lidt i sorgreaktion, men når forlænget sorgreaktion bliver en diagnose, vil man også få bedre muligheder for at forske i feltet,« siger Atle Dyregrov til Kristeligt Dagblad.

Mellem 10 og 15 procent af alle efterladte menes ifølge Atle Dyregrov at leve op til kriterierne for diagnosen.