Sommerfuglemysteriet i whiskybæltet

En af Europas største sommerfugle var ved at slå sig ned som yngledyr ved Gentofte Sø med æg og laver. Men så forsvandt den. Sommerfuglevenner frygter, at der er piratsamlere på spil.

Almindelig svalehale kan nå et vingefang på op mod ni centimeter. Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Samlere vil gå mere end langt for at få fingrene i genstandene for deres begær.

Det fremgår af et mørkt kapitel i den ellers så glædelige historie omtalt på bl.a. b.dk om, at en af Europas største dagsommerfugle har gjort comeback som yngledyr i Danmark efter cirka 40 års fravær.

Således er en larve af den sort-gule almindelig svalehale med et vingefang op til ni centimeter blevet fundet i vestjyske Hodsager Plantage. Larven stammer formentlig fra hun, der har lagt æg i plantagen, efter at den tidligere på sommeren er blæst til landet sammen med hundredvis, måske tusindvis af andre svalehaler fra Sverige og Tyskland.

Men der er også fundet indtil flere larver og æg af den store sommerfugle et andet sted i landet. Nemlig ved Gentofte Sø. Som i Hodsager Plantage stammer de fra forsommerens invasion af voksne svalehaler.

Men larverne i Whiskybæltet er væk. Det samme er æggene.

Det fortæller biologisk konsulent som sommerfugleekspert, Lars Andersen. Han er sikker på, at det ikke er fugle eller frøer, der taget dem. Det er derimod samlere, der »bare ikke kan lade være«, som han siger.

»Nogle samlere er vilde i varmen,« siger han og forklarer, at der i det danske sommerfugle- og insektsamlermiljø ellers er give håndslag på ikke at røre de nye dyr.

»Vi kalder det et indsamlingsstop. For at give arten en chance,« siger han og erkender, at piratindsamlingen mere er et moralsk end et juridisk problem:

»Det er rigtigt, at det rent juridisk er lovligt at tage dem.«

Han har ikke noget bud på, om piratsamlerne er medlem af foreninger, arbejder på egen hånd eller er med i en slags lyssky netværk. På samme måde er det uklart, hvad de gør med æg og larver. Men formentlig prøver de at opdrætte dem til voksne dyr.

Almindelig svalehale er, som navnet antyder, vidt udbredt andre steder i Europa. Men den lyssky indsamling kan være med til at kvæle det, der ellers kunne vise sig at blive til en levedygtig bestand i Danmark.

Midt i juni blev der fundet 11 æg siddende på planten kærsvovlrod ved Gentofte Sø. For sikre dem valgte Lars Andersen og andre sommerfuglevenner med kommunens opbakning at evakuere larverne til en ø ude i søen. En måneds tid senere var han tilbage på øen. Larverne var væk.

»Der var tydelig spor af mennesker. Jeg er sikker på, at de er blevet taget. Det er ikke bare drengestreger. Det kræver viden,« mener Lars Andersen.

På samme måde med fem larver, der blev opdaget et andet sted ved søen. Også de forsvandt. Og igen er Lars Andersen overbevist om, at de er blevet indsamlet.

Læren er ifølge Lars Andersen at være forsigtig med at offentliggøre fund af sjældne eller sårbare arter.

»Som udgangspunkt skal fund offentliggøres. Men nogle gange kan det være en god ide at holde det hemmeligt,« siger han.

Hvilket han da også har valgt at gøre med et par andre fund af larver, han den forløbne sommer har gjort ved såen. Han vil ikke sige hvor. De er i øvrigt også forpuppet nu. Hvis alt går vel, kommer de på vingerne til maj næste år som svalehaler made in Denmark.

Det er langt fra kun inden for insekternes verden, piratsamlere er på spil og kan gøre livet surt for naturen. Berlingske har de senere måneder beskrevet, hvordan samlere også er på jagt efter andre af naturens skønheder. Det gælder alt fra orkideer til fugleæg.

Således er det blevet nødvendigt at videoovervåge orkideen frueskos eneste levested i Danmark, i Rold Skov, efter at der i sommer blev gjort endnu et indhug i bestanden. Ja, faktisk er begæret efter at eje vilde orkideer så stort, at det bliver sat i forbindelse med, at det går tilbage for de sjældne og fredede planter i skovene syd for Aarhus.

Andre insekter er som svalehalen genstand for et frivilligt indsamlingsstop af foreninger for at fremtidssikre dem. Det gælder bl.a. billerne månetorbist og bombarderbillen, fortæller medlem af Entomologisk Forenings bestyrelse, Palle Jørum.

Godt nok er billerne ikke fredet, men de er sjældne herhjemme. Månetorbisten lever efter alle tegn i sol og måne at dømme i dag kun på Nordsamsø, mens bombarderbillen kun hænger ud et eneste sted på Bornholm.

»Månetorbisten er helt sikkert sårbar over for indsamling. Det står bedre til med bombarderbillen,« siger Palle Jørum:

»Det er en slags signalværdi. En opfordring til samlere. Lad tvivlen komme billerne til gode.«

Til sidst tilbage til svalehalelarven i Hodsager Plantage, der forhåbentlig ligger trygt i sin puppe nu.

Glæden var stor, da den blev opdaget. Men den forsvandt såmænd også, efter fundstedet var blevet offentliggjort på fugleognatur.dk. Dog ikke indsamlet af en larvetyv. Nej, viste det sig, en bekymret naturelsker havde såmænd fjernet den til et andet sted for at redde den fra langfingrede samlere.