I dag går landets skoleelever på sommerferie. Om cirka syv uger kommer de dummere tilbage i klasselokalerne.

Det fremgår af flere års international forskning, der kortlægger, hvad sommerferien gør ved børns læse- og regnefærdigheder.

Ifølge en omfattende amerikansk analyse, der sammenfatter 39 publikationer, så mister børn op mod en måneds skolelærdom på en sommerferie. Især matematikken glider ud af hjernen, især elever i de større klasser glemmer, hvad de har lært, og især børn fra fattige familier bliver sat tilbage.

Karl Alexander er ph.d. ved The Johns Hopkins University i Baltimore, USA, og forsker i, hvorfor nogle børn klarer sig godt i skolen, mens andre sakker bagud.

En af hans undersøgelser viser, at børn – uanset social klasse – starter i første klasse med kun en lille forskel i læse- og regnefærdigheder. De bliver alle stabilt klogere gennem skoleåret, men allerede i femte klasse er rige børns hjerner spurtet fra de børn, der har fattige forældre.

»Det var bemærkelsesværdigt,« siger Karl Alexander til Berlingske - så han lavede en supplerende undersøgelse.

Nu målte han børnenes kunnen, fra skoleåret sluttede, til det nye startede. På den måde kunne han kortlægge, hvad der skete i sommerferien, og det var her - mens solen stod højt på himlen - at de fattige børn rent intellektuelt stod fuldstændigt i stampe og blev direkte dummere. Det vil følge dem resten af livet, påpeger Karl Alexander:

»Det viste sig, at i niende klasse lå børn fra lavindkomstfamilier i gennemsnit tre karaktertrin under børn fra familier med høj indkomst. To tredjedele af den afvigelse kunne forklares med forskellen i, hvad de lærte og ikke lærte i sommerferierne. Det har store konsekvenser for deres muligheder i resten af livet,« siger han.

Skoleforsker Niels Egelund fra Aarhus Universitet fortæller, at de amerikanske erfaringer kan overføres til danske forhold:

»Børn fra velstillede familier vil typisk komme et sted hen med forældrene, hvor de skal betale med fremmede penge, gange og dividere, ligesom de sandsynligvis vil have nogle ting med, de skal læse. Men for børn fra mere fattige hjem vil der typisk ikke ske noget særligt i sommerferien - andet end at se fjernsyn,« siger han.

Hjernen forfalder i ferien

Ifølge Niels Egelund går danske børn i snit i skole 200 dage om året. Det er relativt højt i forhold til mange andre vestlige lande, hvor børnene bruger 180 dage i klasselokalerne. Men det er relativt lavt i forhold til lande som Japan og Sydkorea, som har et skoleår på omkring 240 og 220 dage.

»I de lande er de endnu ikke faldet i søvn på grund af velfærd. Der er uddannelse din eneste chance for at blive til noget i livet. Så der er ikke tid til at holde ferie,« siger Niels Egelund, der anbefaler længere skoledage - især i de små klasser.

Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, mener derimod, at man med fordel kunne skære en uge af sommerferien og placere dagene på et andet tidspunkt.

»Syv uger er meget lang tid, og mange når at blive sløve. Det, der sker rent hjernemæssigt, hvis man ikke laver noget, er, at man glemmer. Man aflærer. Hjernen forfalder simpelthen i takt med, at man ikke bruger den,« siger han.

Forelagt forskningsresultaterne lægger forældrenes talskvinde, Benedikte Ask Skotte fra Skole og Forældre, nu op til en debat om, hvordan sommerferien er indrettet.

»Hvis børnene kan få mere ud af de ti år i folkeskolen, så er spørgsmålet, om vi med afsæt i denne forskning ikke skulle kigge på ferieplanerne.«