Francois Ozons »Sommer 85« begynder i en solblændet by på Normandiets kyst, hvor 15-årige Alex af den lidt ældre dreng David bliver reddet fra sin kæntrede jolle under et uvejr, der symbolsk trækker op med mørke tordenskyer.

Efterfølgende gør David stormende kur til den groggy Alex, der dårligt nok har nået at finde sine ben på landjorden. I filmen udfoldes deres romance til tonerne af datidens musik, og hele perioden er genskabt med stor kærlighed med alt inklusive stonewashed jeans og kunstfærdigt opsatte frisurer. Men bedst som passionen blomstrer, indtræffer katastrofen, og sjældent er kærlighed blevet destrueret så grusomt.

Læs hele anmeldelsen her.