Somalisk talsmand: DF står bag trusselsbrev

Somalisk talsmand beskylder nu Dansk Folkeparti for selv at have fabrikeret det famøse brev, der fortalte om truslerne mod Pia Kjærsgaard.

Talsmand for det somaliske forbund i Danmark Ahmed Dualeh ved moskeen på Nordre Fasanvej. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det somaliske miljø retter nu hårde anklager mod Dansk
Folkeparti efter et anonymt brev førte til anholdelsen af fem
mænd.

På et pressemøde i moskéen på Nordre Fasanvej sagde A. S.
Dualeh, der er talsmand for en række somaliske foreninger, at
brevet må være fabrikeret af Dansk Folkeparti selv.

- Jeg mener ved mine fulde fem, at det er Dansk Folkepartis
værk. Men det bærer somaliske fingeraftryk. Og jeg tror det er
et samarbejde mellem nogle i det somaliske miljø og Dansk
Folkeparti, siger han.

Ifølge ham er der somaliske organisationer, der præsenterer
sig selv som forkæmpere for demokratiet, der kan være dem, der
har navngivet de fem anholdte.

En af dem, der blev anholdt torsdag og løsladt efter et par
timer, deltog også i pressemødet.

»Jeg har aldrig været i konflikt med loven«

Manden, der kun vil kaldes Faissal, fortalte, at han blev
voldsomt chokeret, da "mindst 20" politifolk sparkede døren ind
til hans lejlighed.

- Jeg er flygtet fra krig og elendighed. Men uanset hvor jeg
flygter hen, så er det som om, at det forfølger mig, siger han.

Han har aldrig før været i konflikt med loven.

- I de 15 år, hvor jeg har boet i Danmark, har jeg kun været i
kontakt med politiet for at få et nyt pas og et kørekort,
fortæller han.

Ifølge Faissal fortalte politifolkene ham torsdag, at der var
tale om en "falsk anklage", da han efter afhøringen fik lov at
gå.

/ritzau/