Som fotograf er han kommet helt tæt på rytterne: »Jeg er hele tiden bange for at stå i vejen og være skyld i et styrt«

Gennem 20 år som fotograf under Tour de France har Nils Mejlvang set rytterne på godt og ondt. I en ny bog har han samlet de vigtigste billeder fra sin tid ved verdens største cykelløb.

Tour de France 2021: Nils Mejlvang venter på rytterne mellem vinmarker ved Saint-Émilion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vincent Mejlvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Synet af en bevidstløs Jens Voigt i vejkanten fulgte længe fotograf Nils Mejlvang.

I bil var han kørt forbi den tyske cykelrytter kort tid, efter at han var styrtet i et sving på vej ned af Col du Petit Saint Bernard under Tour de France i 2009.

»Han var virkelig dårlig. Det kunne jeg læse i ansigterne på de mennesker, som stod omkring ham. Jeg tænkte bare på, at han havde fem børn. Det var virkelig uhyggeligt,« siger Nils Mejlvang.

I løbet af sin karriere som fotojournalist har han dækket Touren 20 gange. Han var til stede, da Bjarne Riis vandt Tour de France som den første dansker nogensinde, da Festina-skandalen chokerede branchen få år efter, og han var med, da endnu en dopingskandale ramte danskejede Team CSC.

Nu har Nils Mejlvang samlet 151 af sine bedste billeder fra cykelløbet i bogen »Le Tour – 20 års Tour de France fortalt i billeder«, der udkom tidligere på sommeren. Mange af fotografierne er ledsaget af citater fra cykelrytterne selv – fra Rolf Sørensen til brødrene Schleck til Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard.

Blandt andet kommenterer Jens Voigt et billede, Nils Mejlvang tog af ham kort inden sit voldsomme styrt. I bogen fortæller cykelrytteren, at han var faldet tilbage i løbet for at hente vand:

»Så̊ husker jeg ikke mere, og jeg ønsker heller ikke at huske mere, for det var et frygteligt styrt,« siger han i bogen.

Styrt er en uundgåelig del af Tour de France, og Nils Mejlvang har set flere end de fleste. Dog har han aldrig været skyld i et, siger han. Men det har altid været en frygt.

»Det handler frem for alt om rytternes sikkerhed, og der skal være plads til, at de kan tage et lille sving, men det kan være svært som fotograf, når man rigtig gerne vil tæt på – og man også lige skal foran den fan, som står ved siden af med et stort flag. Man skal altid have styr på sit gear, for det kan ende i en katastrofe,« lyder det.

Nils Mejlvang tog til Frankrig for at dække Touren første gang i 1996, da cykelsporten ikke var nær så udbredt i Danmark, som den er i dag. Men allerede hans første sæson ændrede det sig, da en dansker for første gang vandt løbet.

Han red på bølgen af Bjarne Riis' succes, mener han.

»Vi solgte sindssygt mange aviser, hvilket smittede af på os, der lavede dækningen. Jeg blev helt høj på det. Det er vel, ligesom hvis man dækker VM, og Danmark vinder,« siger Nils Mejlvang, som dengang arbejdede for B.T.

Da han begyndte at dække Touren, vidste Nils Mejlvang hverken noget om cykelsport eller om, hvordan man dækker etape efter etape til verdens største cykelløb.

Det er nemt at stå det forkerte sted på ruten, at misse de vigtige øjeblikke og miste pusten, når man dag efter dag skal levere gode billeder.

2012. 9. etape, enkeltstart til Besançon. Sylvain Chavanel. Billede fra bogen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Mejlvang.

»Jeg har en vis form for vægelsind, så jeg har altid kæmpet med at tage en beslutning og stå fast ved den. Og det er sindssygt stressende. Hver etape tænker jeg, at de billeder, jeg har taget, ikke er nær så gode, som de kunne og burde have været. Det må være fotografens lave selvværd,« siger Nils Mejlvang:

»Men når jeg kigger på mine billeder nu, kan jeg tydeligt se, at jeg er blevet bedre år for år. Da jeg startede ud, gik det galt ni ud af ti gange. Nu går det galt én ud af ti gange.«

Fra begyndelsen havde han en ambition om at fotografere rytterne før og efter, de konkurrerede på etaperne. På den måde er han kommet tæt på dem, både i deres bedste øjeblikke og i deres værste.

Derfor var han nervøs, da han kontaktede rytterne for at få dem til at medvirke i sin bog.

»Vi har set hinanden hver dag – gennem godt og ondt – og hvis de syntes, at jeg havde været gennemgående træls, havde de nok sagt nej eller ignoreret mig, men det gjorde de ikke. Alle sagde 'ja tak',« siger Nils Mejlvang.

»Det har været en stor oplevelse at snakke med dem. Vi har jo ikke omgået hinanden på den måde, men passet vores job på afstand. Det har været rørende at vise rytterne mine billeder og se dem huske tilbage og komme i tanke om helt små detaljer om det øjeblik, jeg har fanget. Det har været vildt.«