Industrikoncernen NKT havde også god fremgang i omsætning og indtjening i andet kvartal, og dermed har koncernen haft en meget positiv udvikling i hele første halvår.
I forhold til forventningerne lægger selskabet sig nu fast på indtjening før skat på 900 millioner kroner, hvor man hidtil har haft forventninger på 850-900 millioner kroner.
Omsætningen i andet kvartal gik 27 procent frem til 3,6 milliarder kroner, mens driftsresultatet steg med 53 procent til et overskud på 331 millioner kroner. /ritzau/