Det er lidt som et eventyr. At vejret, der fra den tidlige morgenstund var træt og gråt, blæser væk og giver plads for solens glødende stråler over Danmarks største barokke haveanlæg lige i det sekund, Dronningen slår vinduet op i Fredensborg Slot.

Den internationale presse er mødt talstærkt op ved slottet nær Esrum Sø i Nordsjælland i anledning af regentens 75 års-fødselsdag. Fredensborg, hvor regentparret tager ophold i forårs- og efterårsmånederne, blev bygget trinvist og indviet på Frederik IVs 51 års-fødselsdag i 1722.

Slottet fik navn efter den 80-årige fredsperiode, den hidtil længste i Danmarks historie, der tog sin stille begyndelse i 1720. I dag hersker freden også. Foran det hvide slotsanlæg bryder snak på forskellige sprog den sprøde morgenluft.

»Er det her virkelig dansk forår?« spørger en hollandsk fotograf og klasker håndfladerne mod hinanden for at få lidt liv i de stivfrosne lemmer.

Dronning Margrethe er ikke kun »good news« herhjemme. 65 medier har søgt akkreditering til begivenhederne på regentens fødselsdag. Heraf er lidt over halvdelen fra udlandet – primært Holland, Sverige, Norge, Storbritannien og Luxembourg, oplyser IPC (International Press Centre), der tager sig af at uddele ståpladser til pressen ved kongelige begivenheder.

Ind mod slotshaven slår en bidsk vind, og alle hopper lidt på stedet. Trods det ugæstfrie vejr er et par hundrede borgere stimlet sammen nederst i haven et par hundrede meter fra slottet siden kl. 6:30.

Blandt andre Fredensborg-borgeren Anne-Mette Andersson og hendes to border collie-hunde, Snif og Holly, der i dagens anledning har fået to dannebrogsflag i halsbåndene.

»De er royalister. Det er vi vel alle!« siger hun og fortæller, at de som regel kommer op for at hilse på Dronningen, når der er fejringer og andre begivenheder.

Over gårdspladsen tripper en gruppe damer i sort/hvide uniformskjoler. »Hvem er I? Hvad er jeres funktion? Hvad er I for Dronningen?« vil en journalist vide. De er Fredensborg Slots kokke og kammerjomfruer, fortæller de. Der bliver nikket og taget noter.

Få minutter i kl. 8:30 drejer Prinsesse Isabella og Prins Christian som de første om hjørnet af slottet. Prinsen peger op på det vindue, hvor deres farmor om lidt skal tilsynges.

De skutter sig lidt i blæsten. Og kigger sig om efter deres forældre, der sammen med de yngste børn, Prins Vincent og Josephine, nu kommer gående som de forreste i en gruppe af familie og venner, der tæller Prins Joachim og Prinsesse Marie, deres børn samt Prins Felix og Prins Nikolai og dronningens søster, Dronning Anne-Marie, det svenske og hollandske kongepar og en række af regentparrets nærmeste venner.

Kl. 8:30 fyrer et kanonbrag igennem luften. Efterfulgt af to til. Alle de fremmødte vidste, at det ville komme. ”Uh!” lyder det alligevel.

Dronningen slår et af de sprossede vinduer op. Og nu! NU fandt solen vej igennem dynen af skyer over Fredensborg. Fotografernes klikkende blitz-salve overdøver næsten Studentersangernes dybe stemmer, der overtager luften med en fortolkning af ”I Østen Stiger Solen op”, mens Det Kgl. Kapels blæserinstrumenter fyger i akkompagnement med vinden.

Vinduet synes stort om Dronningen. Ved hendes side er et tomrum. Prins Henrik, hendes ægtemand igennem 47 år, er til stede i form af hans fravær. »Prinsgemalen er fortsat syg og når desværre ikke at blive rask til at kunne deltage i de kommende dages festligheder,« blev det bekræftet fra Hoffet forleden, og også Dronning Margrethe udtrykte på pressemødet tirsdag sin bekymring omkring Prins Henriks helbred med ordene: »Influenza er ikke til at spøge med«.

»Hun ser glad ud«, siger en journalist til en anden. Og det gør Dronning Margrethe. Hun hviler overkroppen i vindueskarmen og vinker ned til sine nærmeste. Scenen minder om, men er en anden end den ikoniske junimorgen i 1992. Morgenen for regentparrets sølvbryllup, hvor danskerne stod op til live-billeder af en afslappet Prins Henrik og Dronning Margrethe, der iført morgengevandter og løst hår hang ud ad vinduet og hilste på gæsterne og pressen med hele kroppen og en sitrende begejstring, der drev ungpigesmilet fra øre til øre og helt ud i de vinkende fingerspidser.

Sangen er slut, men det er dagen ikke. Der bliver råbt ”hurra”! Og Dronningen forsvinder ind bag ruden, ind i sit slot, efter det første punkt på en lang dags fejring af hendes 75-årige liv som landets monark, som datter, søster, hustru, mor og bedstemor.

»Der er rundstykker og kaffe«, bliver der gjaldet. Dronningens gæster vender om og går mod et hvidt, klassisk havetelt, der er slået op i gården til anledningen. Forrest danser Prinsesse Isabella af sted, mens Kronprinsesse Mary har tvillingerne, Prinsesse Josephine og Prins Vincent, i hånden.

Den lille lyshårede prins trasker af sted med et dannebrogsflag i hænderne og kaster hovedet bagover, mens han spørger »Far? Faaar?«

»Sidste gang kom vi da tættere på«, bemærker en af de engelske fotografer. »Well, hvis was exciting«. Fotograferne pakker deres små stiger og store kameraer sammen og sætter i småløb mod bilerne. Billederne skal afleveres, og så går turen ellers mod København og resten af Majestætens dag, der skal fejres og dækkes.

Ved middag kl. 12 vil Dronning Margrethe vinke fra balkonen på Amalienborg til de mange tusind fremmødte danskere på Amalienborg, hvorefter hun skal køre i karet igennem hovedstaden til Københavns Rådhus, hvor der venter frokost, gaver og underholdning. Om aftenen vender hun tilbage til Fredensborg, hvor 230 gæster er indbudt til festivitas.