Soldater på mission bliver stadigt dyrere

Mens Hæren bliver mindre, stiger efterspørgslen på den. Det samme gør prisen. Dansk forsvar befinder sig ifølge en forskningsrapport i et uløseligt paradoks.

Mens den danske hær er blevet kvalitativt bedre er den samtidig blevet mindre. Alligevel stiger efterspørgslen på de danske soldater - og prisen for at sende soldaterne ud på mission stiger samtidig også voldsomt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Et ægte paradoks, uden løsninger. Sådan lyder beskrivelsen af den suppedas, som den danske hær befinder sig i. Hæren er blevet kvalitativt bedre og har mere slagkraft per soldat end før, men størrelsen er blevet mindre. Efterspørgslen på den mindre hær stiger, og især stiger prisen for at udsende soldater nærmest eksplosivt.

Det konkluderer seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen i en rapport om den fremtidige brug af hærstyrker og om de vanskeligheder, Europas hære står i. For det danske paradoks gælder også mange andre landes hærenheder, fremgår det af rapporten.

Årsagen til den knibe, som de vestlige landmilitære styrker – og politikerne der har ansvaret for dem – er havnet i, skal søges i verdens uforudsigelighed, fastslår rapporten.

Stor uforudsigelighed betyder, at hærenhederne skal stå i højt beredskab. De skal være klar til hvad som helst, og det hele skal kunne foregå i en fart.

Den – dyre – teknologiske udvikling har gjort hærenhederne mindre og bedre til at kæmpe – men ikke nødvendigvis bedre til at vinde. Skal man vinde, skal man kunne kontrollere et landområde, men med de relativt få soldater, der er til rådighed, er det svært.

Samtidig er efterspørgslen på hærenheder stigende, og de opgaver, Europas hære bliver sat til atl løse, bliver stadig mere komplekse.

Hæren skal kunne kæmpe i gamle, konventionelle konflikter, men også i ny, hybrid krigsførelse for eksempel i form af de »grønne mænd« i umærkede uniformer, der annekterede Krim til fordel for Rusland. Hertil kommer stabiliseringsindsatser, både i form af oprørsbekæmpelse og opbygning af civilsamfund.

Behov for prioritering

Uforudsigelighed, stigende efterspørgsel og ingen ekstra penge til forsvaret efterlader ingen nemme løsninger til politikerne. Så hvilke muligheder er der?

»Hvis man vil have landmilitær magt, må man gøre sig klart, hvad den skal bruges til, og hvad man vil betale for den. I modsætning til perioden fra 11. september 2001 til vi trak os tilbage fra Afghanistan, har dansk forsvar haft fokus på at producere bataljonskampgrupper til Afghanistan. Det har vi brugt de sidste ti år på at finkalibrere. Nu er efterspørgslen meget mere fleksibel, og den politiske opgave er at finde ud af, hvordan forsvaret skal indrettes til det meget mere uforudsigelige marked,« siger Kristian Søby Kristensen.

Han nævner som eksempel på behovet for prioritering af forsvarets kapaciteter, at politikerne sagde nej til at sende 250 logistiksoldater til Mali for at køre bevæbnet konvoj for FN-styrken i landet. I stedet sender Danmark en lille gruppe specialstyrker.

Årsagerne var dels en forventning om, at der kan blive brug for logistiksoldaterne til en anden opgave og dels et ønske om at have en økonomisk reserve til internationale operationer næste år.

»Man må tage en beslutning om, hvor man vil fokusere sin indsats. Man må beslutte, om man vil nøjes med at være ét sted ad gangen eller sende noget mindre til flere missioner,« siger Kristian Søby Kristensen.

Da forsvarsforliget med besparelsen på 15 procent blev indgået i 2012, sagde politikerne, at forsvaret skulle kunne det samme som tidligere. Men Kristian Søby Kristensen konstaterer, at forsvarets evne til at opretholde en udsendelse er blevet mindre.

 

Rapporten om fremtidens »landmagt« er bestilt og betalt af Forsvarsministeriet.