Soldater frygter uerfarne officerer

Uenighed i forsvarets ledelse om hvorvidt fremtidens officerer bliver tilstrækkeligt kvalificerede. Men ifølge Forsvarsakademiets chef tvinger sparekrav forsvaret til at tænke i nye baner.

Både nuværende officerer og menige frygter for kvaliteten af den nye officersuddannelse, som kommer til at mangle praktisk islæt. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Den største trussel mod menneskeheden: En officer med et kort.«

Sådan lyder en humoristisk beskrivelse af risikoen, soldater udsættes for, hvis deres fører træffer sine beslutninger på slagmarken ud fra teori og kort frem for at kigge på terrænet og den virkelighed, som han og hans soldater befinder sig i. Den slags officerer kan være livsfarlige. Men den type kan der blive flere af, når den fremtidige officersuddannelse er gennemført.

Det mener i hvert fald en del af de konstabler og sergenter, der risikerer liv eller helbred på missioner som i Afghanistan. Ifølge en rapport om den nye officersuddannelse fra rådgivningsfirmaet Cowi er konstabler og sergenter bekymrede for at blive udsendt med officerer uden missionserfaring. En stor del af fremtidens officerer skal således rekrutteres til forsvarets officersuddannelse fra universiteter og andre læreanstalter, når de har bestået en bacheloreksamen. De erfarne konstabler og sergenter nævner i Cowi-undersøgelsen, at man kan få for mange »discountofficerer,« som der ikke bliver lyttet til, fordi de ikke har kamperfaring.

Vil mangle praktisk erfaring

Bekymringen for uerfarne officerer genkender løjtnant Kurt Jørgensen, 28 år, der er i gang med sit tredje år på den nuværende uddannelse på Hærens Officersskole. Når han næste år bliver udnævnt til premierløjtnant, vil han have modtaget en uddannelse, der er omtrent et år længere end den fremtidige uddannelse. Han har to udsendelser i Afghanistan bag sig, først som gruppefører i 2007 og derpå som delingssergent i 2010, og han er ikke i tvivl om, hvilken officerstype han har været mest tilfreds med.

»De officerer, jeg har været udsendt med, har været bragende dygtige som ledere og også som praktikere. Jeg vil helst have en leder med erfaring – han skal ikke kun kunne læse en bog,« siger han.

En af styrkerne ved den nuværende uddannelse er ifølge Kurt Jørgensen, at officerseleverne – kadetterne – veksler mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Den fremtidige danske uddannelse vil komme til at ligne den britiske, hvor kadetterne forlader officersskolen Sandhurst uden praktisk uddannelse eller erfaring og først skal oplæres i deres funktioner, når de er nået til deres enheder. Af den grund har den britiske hær traditionelt et meget stærkt befalingsmandskorps, som »opdrager« de unge officerer og sørger for den praktiske ledelse i enhederne.

Fremtiden byder på mere specialisering

I sin tale ved Hærens Officersskoles 300 års jubilæum i august kritiserede skolechefen, oberst Eigil Schjønning, den fremtidige uddannelse for at medføre ringere uddannelse. I en kronik i Berlingske i dag imødegår chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, angrebet.

»Jeg anerkender bekymringen. Men der er jo også lagt op til en betydelig rekruttering fra forsvarets egne rækker,« siger Nils Wang.

Han mener, at en mere overskuelig uddannelse vil tiltrække flere af forsvarets konstabler og sergenter. Desuden lægger han vægt på, at de fremtidige officerer ikke som i dag alle skal lære det samme, men kommer til at specialisere sig mere end nu.

»Specialisering bliver en reel mulighed, og vi får mulighed for at belønne specialisterne. Bekymringen for, om vi får for meget tænkehat og for lidt hjelm på hovedet, forstår jeg, men det kan vi gøre noget ved.«

Ifølge det seneste forsvarsforlig skal de nuværende tre officersskoler samles under Forsvarsakademiet, men Nils Wang afviser, at hans forsvar for den nye uddannelse er drevet af imperiebyggeri.

»Men jeg er besluttet på, at når forsvaret skal spare 2,7 mia. kr. om året og stadig være et godt forsvar, så skal vi tænke ud af kassen.«

Officerer frygter for kvaliteten

Officerernes formand, Bent Fabricius, fastslår, at der stadig hersker stor usikkerhed om indholdet af den nye officersuddannelse, ligesom han tvivler på, om forsvaret kan rekruttere det ønskede antal.

»I Cowis rapport er der bestemt ingen garanti for, at man får dem, man ønsker,« siger han.

Hvis du havde en søn eller datter, der skulle udsendes – ville du så foretrække at det blev sammen med en officer med den nuværende eller den ny uddannelse?

»Den nuværende. Om den nye uddannelse ved vi jo kun, at den bliver kortere. Vi risikerer, at den også bliver ringere.«