Soldat lå med hætte og håndjern på stengulv i 15 timer lang gidseløvelse

Efter 70 km vandring blev manden lagt på stengulv i belastende stillinger og har bagefter anmeldt skader i knæ og ryg. En nedværdigende behandling, som Forsvaret ville tabe i retten, vurderer jurist.

En oversergent i Forsvaret blev tidligere på året som led i en gidseløvelse placeret i belastende stillinger på et hårdt og koldt stengulv i 15 timer med hætte over hovedet og håndjern på ryggen - ARKIVFOTO 2015 af Forsvarets militærøvelse i Finderup ved Viborg - Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

En oversergent i Forsvaret blev tidligere på året som led i en gidseløvelse placeret i belastende stillinger på et hårdt og koldt stengulv i 15 timer med hætte over hovedet og håndjern på ryggen.

Efter gidseløvelsens ophør konstaterede først en fysioterapeut og siden en læge, at manden som følge af de mange timer på stengulvet havde nedsat bevægelighed i både venstre knæ og i den nederste del af rygsøjlen.

Af arbejdsskadeanmeldelsen, som Radio24syv har fået aktindsigt i hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fremgår det, at oversergenten også efterfølgende blev nægtet at flyve og videresendt til yderligere udredning.

Af sagen fremgår det også, at manden indledningsvis gennem tre dage havde vandret 70 km gennem skove, marker og moser, før han blev taget til fange som en del af den såkaldte CAC-uddannelse (red,. Conduct after Capture), som træner Forsvarets personel i at modstå det pres, der kan opstå, hvis de bliver taget som gidsler.

Efter tilfangetagelsen blev oversergenten, der til daglig gør tjeneste ved Flyvestation Aalborg, placeret på det kolde stengulv i 15 timer med hætte over hovedet og håndjern på ryggen.

Hvad der mere præcist skete under tilfangetagelsen, fremgår ikke af arbejdsskadeanmeldelsen, og Hærens Efterretningscenter ved Varde, der forestår Forsvarets gidsel-uddannelse, ønsker af fortrolighedshensyn ikke at oplyse om uddannelsens øvelser.

Man afviser, at soldaterne udsættes for tortur, men at behandlingen ”befinder sig i en gråzone i forhold til konventionerne."

”Formålet med øvelserne er ikke at presse øvelsestagerne, men at uddanne dem til en hensigtsmæssig adfærd. Deltagerne på disse øvelser bliver på ingen måde udsat for tortur, men får en håndfast behandling, som befinder sig i en gråzone i forhold til konventionerne, og som afviger fra den behandling vi selv giver tilbageholdte,” skriver Forsvaret i en mail til Radio24syv.

Men ifølge chefjurist hos menneskerettighedsinstituttet Dignity, Therese Rytter, er der tale om en krænkelse af soldaten ved den konkrete gidseløvelse, og hun vurderer, at Forsvaret ville tabe i evt. retssag.

Hun har gennemgået Radio24syvs akter i sagen og vurderer, at Forsvarets behandling af soldaten overtræder Menneskerettighedskonventionens bestemmelser om, at man ikke må udsætte andre for umenneskelig eller nedværdigende behandling.

”Når man sammenligner med den retspraksis, der ligger på området, så vil 70 km vandring og 15 timer med hætte over hovedet og i håndjern klart gå ind under de områder, der handler om umenneskelig eller i hvert fald nedværdigende behandling. En domstol, der får denne her sag forelagt, vil nok ikke være i tvivl,” siger Therese Rytter til Radio24syv.

Hun henviser til den Østre Landsret-dom fra januar 2012, hvor en række demonstranter fra klima-topmødet COP15 fik medhold i, at de i december 2009 fik en nedværdigende behandling, da de af politiet blev sat i ’fut-tog’ på jorden i fire timer.

”Hvis man sammenligner de to tilfælde, så er sagen fra COP15 langt mildere end sagen med soldaten. Det overgreb/behandling, som demonstranterne får, er ikke så alvorlig, som den soldaten får. Behandlingen af ham er værre,” lyder det, og derfor er Forsvaret ude af ’gråzonen’ i den konkrete sag med oversergenten, vurderer Therese Rytter fra Dignity.

”Gråzoner er noget, man bruger, når man er i tvivl om, hvorvidt noget er en krænkelse eller ej. Det er en konkret afvejning, der skal til, og det kan være belejligt at bruge udtrykket, ”vi er i gråzone”. Når man ser på de nærmere omstændigheder i denne her sag, så vil jeg sige, at det bestemt ikke er i en gråzone, for vi helt klart oppe i de nedre dele af forbuddet mod tortur og umenneskelig behandling,” siger hun.