Sognepræsten der krøb til korset

Den landskendte københavnske sognepræst Per Ramsdal har været til endnu en tjenstlig samtale hos sin biskop. Denne gang fordi han har rejst tvivl om det, som biskoppen kalder »folkekirkens vide bekendelsesgrundlag«.

56-årige Per Ramsdal er vokset op i et indremissionsk miljø i Hvide Sande og er blevet landskendt i sit virke i København. Først som aktivistisk præst i Brorson Kirken på Nørrebro, siden som sognepræsten fra Sydhavnen, der ikke kunne tro på, at Jesus fysisk stod op af graven. Efter at have været til »en alvorlig samtale« hos biskop Peter Skov-Jensen har han nu undskyldt sin tvivl. Arkivfoto: Mogens Flindt Fold sammen
Læs mere

Per Ramsdal er en af de senere år mest omtalte folkekirkepræster i Danmark, og nu er han atter i offentlighedens søgelys, efter at han i julen i et interview i Jyllands-Posten gav udtryk for, at han hverken tror på en skabende gud eller på et liv efter døden.

Således kaldte han det blandt andet en nødløgn, når han til en begravelse taler om, at afdøde og efterladte skal møde hinanden igen i det hinsides. Han lod også forstå, at han »ikke kan tro på, at Jesus stod fysisk op af graven«.

Så var Fanden løs. Politikere udtalte sig om sagen, det samme gjorde meningsmagere og andre præster. Nogle krævede den 56-årige Ramsdals afgang fra folkekirken, andre forsvarede ham, og hans biskop, Peter Skov-Jakobsen, indkaldte ham til en tjenstlig samtale.

Præsten fra Frederiksholms Kirke i det københavnske Sydhavn Sogn rejste tvivl om det, som biskoppen kalder »folkekirkens vide bekendelsesgrundlag«.

Tirsdag i denne uge var det så tid til den tjenstlige samtale. Bagefter kunne biskoppen meddele, at Ramsdal nu har »distanceret sig fra begrebet nødløgn i forbindelse med præstens forkyndelse og har bekræftet, at han står ved sit præsteløfte og på ingen måde ønsker at distancere sig fra folkekirkens vide bekendelsesgrundlag«.

Ramsdal selv undskyldte efter samtalen sin udtalelse vedrørende nødløgn i forbindelse med bisættelser og begravelser. Han erklærede også, at han står ved sit præsteløfte, ligesom han erkendte, at hans »udtalelser vedrørende den apostolske trosbekendelses første artikel om Gud som himlens og jordens skaber, den anden artikel om opstandelse og evigt liv samt udtalelserne om bøn er misforståelige, og at det derfor kan se ud som om, at jeg vil distancere mig fra folkekirkens bekendelsesgrundlag«.

Efter at være krøbet til korset skal Ramsdal på en slags teologisk efteruddannelsen og deltage i et såkaldt mentorforløb på seks måneder.

»I løbet af den tid vil flere nyere fremstillinger af den kristne troslære blive læst og drøftet,« lyder det fra biskoppen.

Sigtet for at skjule flygtninge

Det er Ramsdals anden tjenstlige samtale med Københavns biskop. Tilbage i 2009 var Per Ramsdal præst i Brorson Kirke på Nørrebro, der i løbet af sommeren havde huset en lang række afviste asylansøgere fra blandt andet Irak.

Efter at politiet i august have ryddet kirken og fjernet flygtningene, blev Ramsdal i september kontaktet af en journalist fra BT, der udgav sig for at ville huse afviste asylansøgere ulovligt. Ramsdal lod over for journalisten forstå, at han var villig til at formidle kontakt til flygtningene. BT bragte historien, biskoppen læste den , og efter den tjenstlige samtale blev Ramsdal sendt på tre ugers ferie.

Børne- og ungdomspræsten fra Nørrebro blev senere anmeldt til politiet af Konservativ Ungdom for at ville hjælpe illegale flygtninge. Han blev siden sigtet, men i 2010 frafaldt politiet sigtelsen. Sigtelsen fik dog ikke biskoppen til at vakle i sin tro på Ramsdal. Han brugte ordet »fremragende« i sin beskrivelse af børne- og ungdomspræsten.I øvrigt overvejede Ramsdal i røgen efter politiets raid i Brorson Kirke selv at anmelde andre for injurier. Daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) beskyldte Ramsdal for at manipulere med virkeligheden i sin beskrivelse af politiaktionen i kirken.

Ramsdal fortalte, hvordan han kom ind i kirken på et tidspunkt, hvor irakerne havde forsamlet sig oppe ved altret:

»De stod ved billedet af den lidende Kristus på korset. Der stod de med deres børn og babyer, og så var der fyldt med kampklædt politi med visir, knipler og hjelme i resten af kirken. Det kunne jeg ikke bære at se.«

Men politiet offentliggjorde efterfølgende en video fra aktionen, og på den var betjentene ikke, som hævdet af Ramsdal, kampklædte. Det fik justitsministeren til at sige, at der »ingen tvivl« var om, at »præsten sender et noget usandt billede ud til offentligheden«.

Ramsdal endte dog med ikke at foretage injurieanmeldelser med henvisning til, at det ville være for ressourcekrævende.

»Har det med at boble over«

Den omdiskuterede sognepræst fik formentlig også nogle kirkefolk op af stolene, da han i 2012, samme år som han skiftede fra Nørrebro til Sydhavnen, gjorde sig til fortaler for, at lukningstruede kirker i Københavns Stift godt kunne blive overdraget til for eksempel muslimer.

Der er også delte meninger om det bud på en ny trosbekendelse, som han for nylig og før samtalen med biskoppen postede på Facebook.Kilder omkring Per Ramsdal beskriver ham som en social engageret præst, der »har det med at boble lidt over«. Det kan, hedder det, forklare, hvorfor han sagde, som han gjorde, i Jyllands-Posten. Han gør sig ikke strategiske overvejelser, hedder det også, og nogle gange »taler han, før han tænker«.

Ramsdals sociale engagement er der dog ingen tvivl om. Bare spørg de tidligere sognebørn på Nørrebro, lyder et skudsmål. Han er en præst og et menneske »med en umiddelbar tilgang til sine omgivelser«.

Per Ramsdal er vokset op i Hvide Sande ved Vestkysten i et indremissionsk miljø, og hans udmeldinger i julen kan måske læses ind i et slags opgør med den kristendom, han kender fra sin baggrund. Til gengæld kan det også være fra samme baggrund, han har fået »sit store sociale engagement«, som det lyder.