Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I årevis har Tyrkiet og USA presset Danmark for at få lukket den omstridte kurdiske TV-station ROJ TV, men efter tirsdagens opsigtsvækkende terrordom over tv-stationen befinder Danmark sig midt i en hastigt udviklende diplomatisk krise med Tyrkiet.
I går forsøgte udenrigsminister Villy Søvndal at dæmpe den tyrkiske vrede over sagen i en samtale med den tyrkiske udenrigsminister Ahmet Davutoğlu.
- Jeg havde en drøftelse på telefon i går med min tyrkiske udenrigsminister-kollega om Roj-TV, hvor jeg gjorde det klart, at nu må vi afvente. Vi har uafhængige domstole og et uafhængigt Radio/TV-nævn, og der er fire ugers ankefrist, siger Villy Søvndal om samtalen.
Sender videre
Baggrunden for den tyrkiske vrede skyldes det paradoks, at ROJ TV tirsdag blev dømt for at være kontrolleret og finansieret af den forbudte kurdiske oprørsgruppe PKK, men at byretten samtidig afslog at inddrage TV-stationens sendetilladelse.
Dermed kan den terrordømte TV-station uhindret sende videre fra Danmark, hvilket har ført til en usædvanlig skarp kritik fra Tyrkiet.
- Jeg understregede også, at den danske regering naturligvis synes, at byrettens dom er bemærkelsesværdig, og at Danmark naturligvis ser med megen stor alvor på al terror og tilskyndelse til terror. Sådan er det, siger Villy Søvndal og tilføjer:
- Den danske regering er selvfølgelig vidende om, at sagen er følsom for Tyrkiet, og det havde min tyrkiske kollega mulighed for at påpege.