Søværnets helikopter flyver på lånt tid

De 30 år gamle helikoptere, der redder liv i Nordatlanten og jagter pirater i Aden-bugten, har længe stået til udskiftning. Men i forsvarets spareplan undersøges det, om de kan holde i endnu flere år.

En af Søværnets 30 år gamle Lynx-helikoptorer Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lynx-helikopterne redder liv i Nordatlanten og i Grønland, og bevæbnet med maskingevær jagter de pirater i Aden-bugten. Deres hjem er i hangarerne på Søværnets store skibe: Inspektionsskibene og de nye støtteskibe. Snart skal de også flyve fra Søværnets tre nye fregatter. Skibsbaserede helikoptere er en uundværlig del af et flådefartøjs udrustning. Et skib uden helikopter er som en bil uden hjul.

Men i år er det 30 år siden, den første Lynx kom til Danmark, og udskiftning til en ny og større model har længe stået på forsvarets og politikernes ønskeseddel. I 2004 skrev politikerne første gang køb af maritim helikopter på forsvarets indkøbsliste. Helikopterens stel blev udskiftet omkring årtusindeskiftet, og samtidig bliver det stadig sværere at skaffe reservedele, fordi mange andre landes flåder skal holde liv i deres aldrende Lynx-helikoptere.

Flyver på lånt tid

Alligevel undersøger Forsvarskommandoen nu, efter ordre fra forsvarschef Knud Bartels, om den gamle helikopter kan levetidsforlænges for anden gang, så en milliardinvestering i nye helikoptere kan udskydes i endnu en længere årrække.

Men de britisk-byggede Lynx-helikoptere flyver på lånt tid. I de sidste to år har Søværnets Helikopter Tjeneste kæmpet hårdt for at holde tre af sine i alt otte helikoptere flyvende. Søværnets inspektionsskib i Grønland skal altid have en helikopter om bord, og det samme skal støtteskibet »Absalon« eller søsterskibet »Esbern Snare« i Aden-bugten.

En tredje skal bruges til at uddanne og vedligeholde træningen af piloter og besætningsmedlemmer hjemme i Danmark. Færøerne, der har etableret sin egen redningstjeneste, er rykket ned i Søværnets prioritering og får kun lejlighedsvist besøg af et inspektionsskib med helikopter.

»Situationen har ikke ændret sig ret meget de sidste par år. Der er bølgetoppe, hvor det går bedre, men vi er i en daglig kamp, hvor vi lige akkurat holder skansen,« siger chefen for Søværnets Helikopter Tjeneste, kommandørkaptajn Søren Tversted, der lige nu har fire af de otte helikoptere i flyveklar stand.

Og det er flere, end han længe har haft. Manglen på flyvetimer betyder, at et antal af flyvetjenestens personel ikke kan opretholde deres status til at flyve eller til at udføre bestemte typer operationer.

Presset på Søværnets helikoptere stiger ikke kun på grund af Lynxernes høje alder, men også fordi Søværnet i disse år kraftigt forøger antallet af skibe, der kan tage en helikopter om bord. Ud over de tre inspektionsfartøjer i Nordatlanten har Søværnet fået to støtteskibe og to inspektionsfartøjer med helikopterplatform, og fra 2011 tilgår yderligere tre fregatter.

Samtidig har Folketinget øget kravet til Søværnet om at kunne udsende to skibe med helikoptere samtidigt, hvilket skal lægges oven i kravet om mindst én helikopter i Nordatlanten plus et par stykker til uddannelse hjemme på Flyvestation Karup. Dét anser man i Søværnet for komplet urealistisk med de nuværende otte gamle Lynx'er.

Dømt til skrotning

I en rapport om forsvarets materiel fra 2007 dømmes Lynx'erne til snarlig skrotning. Motorområdet kal­des »kritisk«, helikopterens instrumentering og en række andre systemer er fra 1970erne.

De nuværende »kritiske vedligeholdelsesmæssige problemer« vil fortsætte og forværres, og den beskrivelse har ikke ændret sig til det bedre, siger chefen for Forsvarets Materieltjenestes kapacitetscenter Luftsystemer, oberst Henrik Lundstein.

Sidste år forsøgte Forsvarets Materieltjeneste at gennemføre en modernisering af helikopternes instrumentering. Projektet, der efter Berlingskes oplysninger hav­de en størrelsesorden på 200-300 mio. kroner, strandede imidlertid på grund af en konflikt mellem forsvaret og Erhvervsministeriet, hvis indgriben i processen førte til, at udbuddet måtte annulleres. Henrik Lundstein vil ikke udtale sig om sagen, men siger generelt, at »hvis ikke vi gør noget, vil Lynx-helikopternes kapacitet falde over tid«.