Søster slægter bror på

Kvinder med tvillingebrødre er mindre fertile, men de bliver bedre til at gribe bolde. Forskning kortlægger – igen – at miljøet i livmoderen spiller en kæmpe rolle for resten af vores liv.

8-årige tvillinger Chiara og David fra Sydslesvig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At have en tvillingebror sætter sit præg på en kvindes hele liv – og hun er helt forsvarsløs imod det. Hun får større tænder, end hun ellers ville have haft. Hun bliver dygtigere til at gribe bolde qua en bedre rumlig sans, men må til gengæld leve med en mere firkantet kæbeform. Og, viser ny forskning, hun vil formentlig gå gennem livet som mindre fertil, få færre børn og sjældnere indgå ægteskab. Alt sammen fordi hun påvirkes af hans testosteron i de ni måneders fostertilstand.

Forskere fra University of Sheffield i Storbritannien har med data fra finske kirkebøger fundet frem til, at kvinder med en tvillingebror havde 15 pct. mindre sandsynlighed for at blive gift og 25 pct. lavere chance for at få et barn end kvinder med en tvillingesøster. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.

Forskerne ville gerne have vidst, om det lavere antal ægteskaber og børn skyldtes en øget forekomst af lesbiske blandt kvinderne med tvillingebrødre. Det kunne være et vægtigt argument for, at homoseksualitet er medfødt, men de gamle finske kirkebøger indeholdt naturligvis intet om seksuelle præferencer. Til gengæld ved man, at visse kræftformer og PCOS – en hormonel forstyrrelse, der kan gøre det vanskeligt at få børn – er mere udbredte hos kvinder, der som fostre har været udsat for forhøjet testosteronniveau, så det kan være forklaringen på den lavere fertilitet.

Og hvad skal vi, der ikke er tvillinger, bruge den viden til? Jo, forskningen fortæller os noget om, at vi ikke bare er resultatet af to sæt forudbestemte gener. Miljøet i livmoderen påvirker i udpræget grad vores fremtid, vores psyke, fysiske fremtoning og evner.

Folkeundersøgelser har eksempelvis vist, at hollandske gravide, der under Anden Verdenskrig gik sultne i seng, fik sønner, der som voksne havde lavere intelligenskvotient og indkomst end gennemsnittet.

Alene dramatiske begivenheder kan påvirke fostret; et studie har eksempelvis påvist forsinket udvikling hos børn, hvis mødre oplevede en voldsom snestorm i Canada. Omvendt har anden forskning påvist, at let stressede, let angste gravide fik børn med bedre motorik og bedre mental udvikling; formentlig et tegn på at barnets nervesystem har været presset til hurtig udvikling i fostertilstanden.

I positiv forstand betyder den øgede vidensophobning om livsmodermiljøets indflydelse, at læger og myndigheder kan fintune deres anbefalinger om kost, medicinindtag, levevis og risikoadfærd til gravide.

At skaffe sig af med en tvillingebror er dog umiddelbart ikke vejen frem. Man må glæde sig over det med boldøjet.