Søren Pind efter opgøret med smagsdommere: Et barn røg ud med badevandet

Den nye uddannelses- og forskningsminister kan konstatere, at »al viden ikke er lige«. Det har vi prøvet, siger han og konkluderer, at det ikke holder.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) midt i en fotoseance med Berlingskes fotograf, da ministerens særlige rådgiver, Martin Ruby, stikker hovedet ind. ?Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

I 2001 udløste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en bølge af et opgør mod det, han og Venstre så som smagsdommere og meningstyranner, og opgøret var »vigtigt og nødvendigt«, mente Fogh. Men siden blev ikke alene Danmarks liberale parti, men hele Danmark, ramt af en modbølge, hvor filosoffen Descartes’ sætning »jeg tænker, derfor er jeg« er blevet afløst af »jeg mener noget, altså er jeg«.

Det er den nye uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), der bruger bølgerne og et stænk rationalisme til at beskrive, hvordan der i forbindelse med V-værdiopgøret i begyndelsen af 00erne var »et barn, der røg ud med badevandet«.

»Foghs opgør var nødvendigt. Videnskab var blandet sammen med moral, jura var blandet sammen med moral, flere steder var det svært at skelne faglighed fra moralisme. Der var en klæghed og et moraliserende tyranni over det. Enhver, der voksede op under det, kan huske det,« siger den nye minister i et interview med Berlingske, hvor han bl.a. lodder dybden af dannelse og uddannelse i dagens Danmark:

»Men et barn røg ud med badevandet. Det var respekten for klogskab, viden og intellekt. Afspejlet, vil jeg hævde, ved at åbne for hvilket som helst reality-TV-program, hvor det handler om at se dummest ud og vide mindst.«

Søren Pind afviser, at Anders Fogh Rasmussen må tage det bortskyllede barn på sin samvittighed.

»Det var ikke det, han ville. Det handlede hans opgør ikke om. Det her er ikke Foghs skyld. Det blev en utilsigtet virkning,« siger ministeren og taler om en »disrespekt for viden i hele Vesten«.

»Vi lever i en tid, hvor alt bliver anfægtet. Mener jeg noget, er jeg noget. Det er uanset, hvad man mener, bare man mener noget. Men tiden kræver nu, at vi husker ordene fra Det Nye Testamente om, at du ikke skal sætte dit lys under en skæppe, men sætte det op på en stage og lade det lyse for enhver,« lyder det fra Søren Pind:

»Apropos reality-TV. Engang var det sådan, at en quiz på TV var med vidende mennesker, der blev testet udi det groteske for detaljer, og seerne jublede.«

Som »Kvit eller dobbelt« på DR?

»Ja, den slags. Det handlede om at afdække viden, kompetence og dygtighed. Vi beundrede disse mennesker, der i det mærkeligste vidste noget i helt ekstrem grad,« siger ministeren.

Søren Pind fastslår, at »al viden ikke er lige«. Det »har vi prøvet«, og »det holder ikke«, forklarer han.

Men har politikerne ikke selv båret ved til det bål?

»Selvfølgelig har moderne politikere ladet sig friste af at pille folk ned fra piedestalen. Noget af det er berettiget. Men for meget er røget ud. Vi er nødt til at møde modbølgen med det, der skal redde Danmark. Det er viden, udvikling og så videre,« siger han.

Dermed er Søren Pind fremme ved det, han rent faktisk er minister for: videregående uddannelse.

»Vi trænger til et eftersyn af de videregående uddannelser, og meget af det, jeg vil, er allerede blevet varslet (af Esben Lunde Larsen og Ulla Tørnæs, red.),« siger han:

»En af mine vigtigste opgaver bliver at sikre kvaliteten. Og gennemsigtigheden. Vi har lige afsluttet den meget ulykkelige sag om dobbeltuddannelse, hvor der netop ikke har været tilstrækkeligt med gennemsigtighed til, at folk kunne træffe de rigtige valg. Mennesker er kommet i klemme, deres drømme er ødelagt. Spørgsmålet er, om de ikke skulle have haft det at vide noget før.«

Ministeren har en ambition om at måle kvaliteten af uddannelserne. Han erkender, at det ikke vil vække glæde overalt, men »det er en nødvendig konsekvens af det optag, der har været på de videregående uddannelser«.

Er optaget vokset for meget?

»Svært at sige, men de kvalitative krav er ikke nødvendigvis fulgt med de kvantitative krav. Jeg har selv undervist på universitetet i ti år og kunne undervejs konstatere, at den skriftlige fremstilling blev ringere og ringere. Det er nu en fire-fem år siden, men mit indtryk fra dem, jeg kender, der underviser på universitetet, er, at det ikke er blevet bedre,« siger han og taler om et åbenlyst dilemma mellem kvantitet og kvalitet på de videregående uddannelser.

Som han siger, så har han svært ved at se, at det høje optag tjener sit formål.

»Jeg læste forleden om, hvordan viden uden eftertanke ingenting er. Vi har i det her samfund haft så travlt med alt muligt, men hvornår har vi sidst sat os ned og sagt, hey, vi har virkelig gjort meget, der er kommet rigtig mange ind på de videregående uddannelser, men går det, som det skal? Får vi det ud af det, som vi skal, bliver mennesker vejledt rigtigt i forhold til, hvor de skal hen?« lyder det fra ministeren.

Har du en idé om, hvordan man måler kvalitet?

»Det er jo det, jeg skal arbejde med. Men selvfølgelig kan man måle kvalitet. Jeg tænker ikke på processen, men på outputtet,« understreger han.

Berlingske forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen.