Søren Pape klar til at stække staten

Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, blæser til kamp for en markant svækkelse af statens beføjelser på en række områder. Myndighederne skal f.eks. have ringere adgang til folks private ejendom, og planloven skal kasseres for at blive bygget op på ny i liberaliseret form, mener han.

De Konservatives formand, Søren Pape. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Staten har fået alt for vidtgående magtbeføjelser på bekostning af borgerne, og det er der behov for et stort opgør med.

Sådan lyder meldingen fra den konservative leder, Søren Pape Poulsen, der på sit første landsråd i weekenden vil præsentere opgøret med overdreven statsmagt som dén politiske platform, han ønsker at stå på som ny frontfigur for det udfordrede parti, og som et »hovedkrav« til en eventuelt kommende borgerlig regering.

Under det nye slogan »Mennesker først« vil Pape gå til angreb på alt fra planloven og Naturstyrelsen til den massive mængde af såkaldte tvangsindgreb, hvor myndighederne hundredvis af gange hver eneste dag går ind på privat grund uden dommerkendelse for at kontrollere eksempelvis sort arbejde og fødevaresikkerhed. Alt sammen for at sætte »danskerne fri«, som Pape formulerer det.

»Vi ser på en række områder, at myndighederne i et helt uhørt og nidkært omfang trawler alt igennem. Og som danskere har vi bare vænnet os til, at det bare er på den måde. Men det skal det ikke være. Det er noget, vi skal have sat en prop i. For det her er jo ikke myndighedernes samfund. Det er danskernes samfund,« siger Søren Pape i et interview med Berlingske.

»Rystende og grotesk«

Konkret peger den konservative leder på en række områder, hvor der er behov for at indskrænke statens magtbeføjelser.

For eksempel vil han helt kassere planloven, der sætter en række grænser for, hvordan de danske arealer kan benyttes af eksempelvis virksomheder, for derefter at bygge en helt ny lov op fra bunden, som er meget mere enkel og mindre restriktiv. Den nuværende planlov »kvæler« nemlig væksten i særligt de mindre byer, mener han.

Han vil også indskrænke Naturstyrelsens beføjelser til eksempelvis at nægte borgere at opføre en terrasse, hvis de ejer en ejendom inden for den såkaldte strandbeskyttelseslinje. Naturstyrelsen møder nemlig i dag borgerne med krav, der ifølge Pape er »bindegale«.

»Vi rejser gerne kæmpe vindmøller i det her samfund, som potentielt kan genere rigtig mange mennesker, men vi bruger offentlige ressourcer på at rejse rundt og se, hvor folk har et højbed eller en terrasse, der ikke lige passer til Naturstyrelsens mål om, at man skal ligge mere end 300 meter fra beskyttelsesareal,« argumenterer Pape.

Til sidst vil han lave en markant reduktion i antallet af love, der bryder med udgangspunktet i Grundlovens § 72 om, at den enkelte danskers bolig er ukrænkelig, medmindre myndighederne har en dommerkendelse i hånden, når de møder op ved ens ejendom eller virksomhed. Den slags undtagelseslove er eksploderet over de seneste ti år, og det betyder, at danske myndigheder i dag går ind på privat grund uden dommerkendelse mindst 100.000 gange hvert eneste år svarende til mindst 275 gange hver dag.

Et tal, Søren Pape kalder både »rystende« og »grotesk«, og som han erkender, at VK-regeringen svigtede i forhold til at holde styr på. I stedet for at nedbringe antallet af love, steg det nemlig til gengæld ganske dramatisk under den borgerlige regering i 00erne.

»Vi er gået for langt under VK-regeringen. Det skal vi så bare lære af, og der sker jo ikke noget ved, at vi efterfølgende stopper og tænker over, hvad vi kan lære af det regeringssamarbejde, vi havde. Der er åbnet alt for meget op for, at myndighederne kan gå ind på den måde, og det er vi simpelthen nødt til at tage et opgør med,« siger Pape.

Villig til at betale prisen

Når myndighederne går ind på privat grund uden dommerkendelse, sker det altid med et formål for øje. Det kan være Arbejdstilsynet, der vil kontrollere, om arbejdssikkerheden er i top. Det kan være myndigheder, der vil tjekke, om landmændene behandler deres dyr ordentligt. Og det kan være myndigheder, der vil tjekke, om et sommerhus bruges hele året.

Og Søren Pape erkender da også, at en reduktion i antallet af love, der giver myndighederne beføjelse til at udføre disse såkaldte tvangsindgreb, betyder, at der vil være ting, der ikke bliver opdaget i fremtiden. Men det er en pris, han er villig til at betale.

»Smutter der så noget mellem fingrene på os, når vi ikke længere via Stasi-agtig kontrol kan se alting? Ja, det gør der jo nok. Men borgernes retssikkerhed må trods alt stå øverst i forhold til systemer, der nidkært skal kunne kigge alt igennem,« som han siger.

Konkret ønsker han blandt andet et opgør med den stærkt omdiskuterede lov, som den nuværende regering indførte i 2011, der gav Skat adgang til private haver for at kontrollere, om der udføres sort arbejde. I Venstre tager næstformand Kristian Jensen positivt imod Søren Papes bebudede opgør med planloven. Jensen har selv tidligere talt for en liberalisering for at sikre bedre udnyttelse af de danske arealer ved eksempelvis kysterne.

Er vendt 180 grader

Til gengæld tager han lidt mere skeptisk imod det konservative krav om at nedbringe antallet af love, der giver det offentlige adgang til privat ejendom uden dommerkendelse. Ligesom han ikke er enig i, at VK-regeringen svigtede på den front.

»Man må huske, at der ikke var én eneste af de love, som blev indført under VK-regeringen, som ikke var ledsaget af grundige drøftelser af, om det var nødvendigt i forhold til andre samfundsmæssige hensyn. Derfor vil jeg gerne se, hvad det er for et alternativ, han sætter op,« siger Kristian Jensen, der dog erklærer sig enig i, at mere end 100.000 tvangsindgreb hvert år er et »meget højt tal«.

I regeringen tager miljøminister Kirsten Brosbøl (S) til gengæld imod det konservative opgør med planloven og Naturstyrelsens virkefelt med stor skuffelse.

»Jeg synes faktisk, det er ret ærgerligt og også meget overraskende, at de Konservative vender 180 grader i det her spørgsmål. De har tidligere brystet sig af at være den grønne stemme i den blå blok, men nu må man bare konstatere, at den grønne farve er væk. Nu vil de Konservative så konkurrere med Venstre om at lægge vores mindre byer øde og fjerne vores kystbeskyttelse, og det kan jeg da godt ryste på hovedet over,« siger hun.

»Søren Pape siger, at han vil sætte mennesket først. Men jeg må bare minde om, at der altså er mennesker på begge sider af det her. Der er dem, der gerne vil sætte et hegn op eller opføre en terrasse, men der er altså også dem, som gerne vil kunne nyde vores åbne kyster, og som går højt op i at værne om den arv, vi har overtaget fra tidligere generationer,« siger Kirsten Brosbøl.