Søofficer er ikke i tvivl: Russisk ubåd på togt i grønlandsk fjord

Forsvarets Efterretningstjeneste skrev i en rapport, at det var en allieret, tyskfremstillet ubåd, der krænkede dansk-grønlandsk farvand i 2006. Men lokalkendte søofficerer ved Grønlands Kommando er overbeviste om, at ubåden i Qagssit Fjorden kom fra Rusland.

Kontreadmiral Niels Erik Sørensen var chef for Grønlands Kommando, da vidner opdagede en fremmed ubåd i Qagssit Fjorden. Han er ikke i tvivl om, at ubåden var russisk: »Det passede tidsmæssigt med, at russerne var begyndt at blive aktive igen efter at have været meget stille siden 1990,« siger han. Foto: Claus Bech
Læs mere
Fold sammen

Det er et af de mest berygtede fartøjer i den russiske flåde.

En 110 meter lang, atom­drevet, sort ubåd, bygget til at dykke ned til en halv kilometers dybde og være på togt i 100 dage i træk. Skabt til i hemmelighed at samle efterretninger og i en krigssituation angribe NATO-ubåde, skibe og fly med både torpedoer og krydsermissiler. Sågar udstyret med missiler til at skyde angribende fly ned.

Det var sådan en russisk ubåd af Akula-klassen, som Semion Willumsen og Martannguaq Jakobsen så i en grønlandsk fjord langt inde på dansk territorialfarvand dengang i 2006, og som de fortalte om i Berlingske i søndags. Det var de lokalkendte søofficerer i Grønlands Kommando på det tidspunkt helt sikre på.

For den skitse, der blev tegnet af ubåden sammen med det lokale politi, delte mange kendetegn med en sådan russisk angrebs­ubåd. Den sejlede på overfladen i Qagssit Fjorden i Grønland, og dens silhuet var ikke til at tage fejl af, lød vurderingen.

»Vi var helt sikre. Det var hundrede procent sikkert en russisk ubåd,« siger kontreadmiral Niels Erik Sørensen, som var chef for Grønlands Kommando i de år.

Han var chef, da ubådsobservationen for første gang kom op på et briefing-møde på den danske flådebase i Grønnedal i Grønland. Som erfaren søofficer havde han i modsætning til yngre officerer flere gange før prøvet at jagte russiske ubåde inde i de grønlandske fjorde.

I 1984 var det sågar kommet så vidt, at et inspektionsskib, hvor Niels Erik Sørensen var helikoptergruppeleder, havde kastet små sprængladninger i vandet for at fortælle en fremmed ubåd, at den var blevet opdaget.

»Vi blev noget forundrede«

Det var på Niels Erik Sørensens foranledning, at grønlandsk politi fik udarbejdet en tegning af det, som fangerne havde set.

Skitsen er en del af den rapport, som Grønlandsk Kommando sendte til Forsvarskommandoen, og som Berlingske har fået aktindsigt i. Tegningen var kendetegnet ved, at ubådens tårn har nogle bløde og strømlinede former i modsætning til de fleste NATO-ubåde på det tidspunkt, som oftest havde mere et firkantet tårn, forklarer Niels Erik Sørensen.

»Det passede tidsmæssigt med, at russerne var begyndt at blive aktive igen efter at have været meget stille siden 1990. Det var netop Akula-klassen, der var nogle af de første ubåde, de begyndte at sejle med.«

Men i Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) rapport to uger efter lød vurderingen af den observerede ubåds nationalitet helt anderledes.

»Det er ikke sandsynligt, at der er tale om en russisk ubåd. Den eneste ubåd, som FE finder, ligner skitsen, er den tyske type 212A-ubåd, som Tyskland har fire af, Italien to og Grækenland en,« skrev Forsvarets Efterretningstjeneste til Forsvarskommandoen.

Den moderne tyske 212-ubåd er el- og dieseldrevet og halvt så lang som en Akula, men begge er kendetegnet ved et tårn med bløde former.

»Vi var ikke enige i FEs vurdering, og vi blev noget forundrede over rapporten om ubådens nationalitet. Tyskerne ligger ikke og sejler ved Grønland,« siger Niels Erik Sørensen, som har to gode grunde til, hvorfor de russiske ubåde interesserer sig for Grønland:

»Tilbage i 1980erne fandt efterretningstjenesten et mønster, at der var et større antal ubådsobservationer omkring de amerikanske radiokæder (paraboler til kommunikation mellem amerikanske radarstationer, red.). Så de har nok ligget der og lyttet med en antenne i overfladen. Det var mange af den slags observationer, vi fik. Ellers er de grønlandske fjorde gode at gemme sig i for missil­ubåde i en krisesituation,« siger kontre­admiralen.

Også tidligere ubådschef Henrik Kudsk, som afløste Niels Erik Sørensen som chef for Grønlands Kommando i 2007, mener, at der kan være tale om en russisk angrebsubåd:

»Det kan have været en Akula eller måske dens forgænger, der var inde for at træne eller finde et velegnet sted at gemme sig. Der har tyske ubåde i hvert fald intet taktisk motiv for at sejle ind.«

Selv om en Akula er en temmelig stor ubåd, har den ifølge Henrik Kudsk ingen problemer med at navigere risikofrit med sonar eller søkort i en fjord som den grønlandske, som er mellem 250 og 600 meter dyb.

Opdagelsen er ikke overraskende

Den nuværende chef for Arktisk Kommando, Stig Østergaard Nielsen, er dog kritisk over for tanken. Han mener nemlig ikke, at der er noget af interesse for den type ubåde i de grønlandske fjorde.

»De er også farlige at sejle i, for de fleste er ikke ordentligt opmålt. Man løber en stor risiko – og med hvilket formål?« spurgte han i Berlingske sidste søndag.

Lektor Peter Viggo Jakobsen, som forsker i sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet, tror dog ikke, at Tyskland har sendt ubåde til Grønland. Men han opfatter ikke opdagelsen af en ubåd i grønlandsk farvand som overraskende.

»Når man tænker på, hvor ufuldstændig vores overvågning deroppe altid har været, så har vi aldrig anet, hvad der sejlede rundt deroppe. Det ved vi stadig ikke. Jeg går ud fra, at vi må have formodet, at russerne selvfølgelig har sejlet deroppe, så jeg er ikke overrasket over det, hvis det er tilfældet. Og man må forvente, at russerne opretholder evnen til at sejle deroppe,« siger han.

Peter Viggo Jakobsen tilføjer, at der »nok også er mulighed for at nå frem til forskellige tolkninger« ud fra en tegning lavet af to grønlændere og en politimand.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den russiske ambassade. Heller ikke Forsvarets Efterretningstjeneste har ønsket at kommentere sagen.