Sønder Kirkeby overgiver sig ikke

Eksperter og borgmestre efterlyser lokalt initiativ og ildsjæle, hvis landsbyen skal overleve. En ildsjæl har de i en lille by på Falster.

Graver Helle Bjørn i Sønder Kirkeby på Falster er en af de ildsjæle, kommunal­politikerne efterlyser. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Når man er 85 år og har boet i en lille landsby på Falster hele sit liv, er det ikke overraskende, at »byen er langt fra, hvad den var engang«. Men for Ib Larsen i Sønder Kirkeby er det virkelig store forandringer, der er sket i en landsby, hvor der engang var både brugs og købmand, slagter og slikbutik, og hvor der var præstegård, tømrer og et smedeværksted.

I dag er der kun en damefrisør og en række huse af blandet kvalitet. Nogle tomme og falde­færdige, enkelte nyrenoverede, mange til salg, og så er der dem, hvor man ikke rigtigt ved, om der bor nogen, sådan fast.

»Engang kendte alle hinanden, men sådan er det ikke mere. De fleste af dem, der bor her, arbejder langt væk, og de har så travlt,« siger siger Ib Larsen.

Mange rejser fra landsbyen med omkring 200 indbyggere, når de bliver gamle – ind til Nykøbing, hvor der måske er mere trygt. Lastbiler med roer kører igennem byen mange gange i timen denne efterårsdag. Et hus blev for nylig solgt for bare 24.000 kr., og ingen af de øvrige koster mere end 300.000.

Men man skal da ikke bare rive husene ned, mener Ib Larsen og peger i retning af et lille hvidt hus på vejen, der står tomt og har gjort det længe.

»Det er da synd at rive sådan et hus ned. De skulle hellere gøre noget godt for os, så flere flyttede herud,« siger han uden dog helt at kunne sige, hvad man skal gøre. »Måske er det bare den vej, det går.«

Kirkegården er velplejet

En af dem, der forsøger at gøre noget godt for Sønder Kirkeby, er Helle Bjørn, som ud over at være graver og passe kirken og kirke­gården, sælger økologiske grøntsager fra sin bil, underviser i musik og står for korsangen i tre kirker.

Lige nu er hun ved at rive blade sammen. Hvis meget forfalder, så står kirken og kirkegården i hvert fald velholdt og velplejet. Det er dog svært at trække folk derhen om søndagen, og nogle af gudstjenesterne må man aflyse, fortæller hun.

Helle Bjørn har boet i Sønder Kirkeby i ti år og er optimist. Hun en af de aktive lokale kræfter, som politikere og eksperter peger på, skal være der, for at en landsby kan overleve, og for at politikerne har tiltro til, at der er en drivkraft at bygge på.

»Vi bliver nødt til at gøre noget for at få alle til at føle sig velkommen, så landsbyen bliver attraktiv at bo i igen,« siger hun.

I sognehuset er hun med til at arrangere juleklip, foredrag og sangaften, og en grøn dag, hvor alle i landsbyen er med til at holde de grønne arealer ved lige.

»Jeg ved ikke, hvorfor alle mennesker skal bo i byen. Her er jo masser af muligheder for dem, der vil,« siger Helle Bjørn.

»Lidt af en udørk«

Lidt længere ned ad hovedvejen bor Vagn Petersen. Han er 56 år og har boet i Sønder Kirkeby siden 1983. Den ene halvdel af hans tofamliershus er for nylig revet ned, så der nu er sat gennemsigtig plastic for hele gavlen. Han ønsker ikke at blive gammel i Sønder Kirkeby. Han er usikker på, hvordan den offentlige hjælp er til den tid.

»Det her er jo lidt af en udørk, som ingen interesserer sig for. Som om vi er sat på en øde ø,« siger han og er fuld af lovord over for »graveren«.

»Hun har sat en masse gode ting i gang i byen og er god til at invitere folk til alle mulige arrangementer, og vi melder os da også til nogle af dem,« siger han.