Søhelt lægger navn til ny fregat

Kronprins Frederik gav tirsdag forsvarets hidtil største fregat navnet Ivar Huitfeldt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den store danske søhelt Ivar Huitfeldt kom tirsdag atter på søen, da forsvaret nye store fregat blev navngivet efter søhelten.

Kronprins Frederik stod for navngivningen på Odense Staalskibsværft - Lindøværftet, der skal levere i alt tre fregatter i samme størrelse. De tre fregatter er søværnets største anskafffelsesprojekt til dato.

- De nye fregatter er sammen med de fleksible skibe af Absalon-klassen de største skibe, søværnet har haft. Det er også de mest komplekse, fortæller generalløjtnant og chef for Forsvarets Materiel Tjeneste, Per Ludvigsen i sin tale og konstaterer, at selv om Ivar Huitfeldts kanonskib for 300 år siden var imponerende, så skal der i dag en noget anden kraft på de danske krigsskibe.

Adelsmanden og officeren Ivar Huitfeldt skrev sig ind i historiebøgerne 4. oktober 1710 ved at lægge sit skib mellem en angribende svensk flåde og den øvrige danske flåde, der var blevet overrasket i Køge Bugt.

Indsatsen kostede Huitfeldt og 600 mand livet.

- Dengang hed det Køge Bugt, nu er det den Bengalske bugt det drejer sig om, konstaterer Per Ludvigsen.

De nye fregatter er opbygget med syv dæk og har helikopterdæk og hangar, så de kan huse en helikopter af for eksempel typen EH-101. De er også bygget, så de kan bruge våben og sensorer monteret i containere på tværs af søværnets forskellige typer af skibe.

/ritzau/