Søfolk forsøges sejlet til Djibouti af korvet

Danica White i sneglefart forsinker endnu en gang fem søfolks hjemkomst efter knap tre måneder som gidsler hos somaliske pirater.

Danica White er på vej mod den østafrikanske stat Djibouti - her fotograferet fra den franske korvet, Blaison. Foto: Marine Nationale Republique Francaise / Scanpix 2007) Fold sammen
Læs mere

Danica White sejler i sneglefart mod Djibouti. Udsigten til, at søfolkene endnu en gang ville blive forsinkede og først nå frem i løbet af onsdag - en uge efter frigivelsen - har fået Udenrigsministeriet til at se på andre løsninger.

Øvelsen er ikke helt nem. Danica White skal have eskorte, og et andet fransk flådefartøj skal nå frem til Adenbugten og de to skibe. Først derefter kan den franske korvet Blaison sejle af sted alene med de fem danske søfolk og Udenrigsministeriets særlige udsending om bord.

Blaison har eskorteret Danica White siden skibet og de fem søfolk blev sluppet fri af de somaliske pirater.