Socialrådgiver om handleplaner: »Det kan være ret katastrofalt, og jo sværere borgeren har det, jo værre er det«

Det kan være svært for selv resursestærke borgere at finde rundt i en kommune og dens mange afdelinger, regler og krav. Derfor kan de såkaldte handleplaner, der nogle gange modarbejder hinanden, betyde, at man mister borgere. Det mener socialrådgiver.

Foto: Niels Ahlmann Olesen. »Kommunerne forsøger at kompensere og arbejde tværfagligt, som det er i dag. Men man kunne kræve, at de forskellige afdelinger i højere grad holder møder sammen, hvor vi koordinerer borgernes sager sammen«.
Læs mere
Fold sammen

Når Ditte Brøndum hver dag går på arbejde som socialrådgiver i Gladsaxe Kommune, er hendes mål at hjælpe de borgere, der lander i hendes afdeling.

Det samme mål har de socialrådgivere fra andre afdelinger, der har den samme borger i deres afdeling.

Og så opstår konflikten. For som reglerne er i dag, skal sagsbehandlere i kommunen udarbejde såkaldte handleplaner for borgerne.

Men hvor handleplanerne egentlig er til for at skabe overskuelighed og sætte den enkeltes sag i system, ender de ofte med at have den modsatte virkning, fordi hver enkelt borger kan have flere handleplaner fra forskellige afdelinger i kommunen, der nogle gange modarbejder hinanden.

»Handleplanerne laves i de forskellige afdelinger, men de taler ikke sammen. Vi kan så have forventninger til borgeren om, at han eller hun skal i praktik og alt bliver godt, mens der samtidig bliver stillet krav til borgeren fra en anden afdeling,« siger Ditte Brøndum, der til daglig arbejder med aktivitetsparate unge.

Hun oplever, at de har nogle forventninger til kommunen om en vis transparens mellem de forskellige afdelinger.

»De synes det er utrolig svært. Når de kommer ind ad døren, er de ofte forvirrede, fordi de måske har en sag kørende et andet sted i kommunen, som de så tror, vi kender til, hvilket vi måske ikke gør,« siger Ditte Brøndum.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Foto: Niels Ahlmann Olesen. Ditte Brøndum, socialrådgiver ved Gladsaxe Kommune. Fold sammen
Læs mere

Det er der en grund til. Forklaringen skal findes i strukturen og de regler, hun og hendes kolleger skal forholde sig til.

»Hvert område har deres opgaver og en særskilt lov at forholde sig til. Vores formål er ofte ret forskellige, og det bliver ofte sådan, at man er fokuseret på at overholde sine forpligtelser overfor lovgivningen og ens leder. Det kommer nogle gange før at få tænkt det hele sammen. Det kan så gå ud over borgeren, hvilket ikke er tilfredsstillende,« siger hun.

Hun påpeger, at de ofte modarbejdende handleplaner kan få være så svære at holde styr på for borgeren, at man risikerer at miste den enkelte i processen.

»De mister overblikket. Når man i forvejen er sårbar og har brug for støtte, er det ikke optimalt. Det kan være ret katastrofalt, og jo sværere borgeren har det, jo værre er det,« siger hun.

Derfor er hun positivt stemt over for innovationsminister Sophie Løhdes bebudelse om at ville fremsætte en række reformforslag i Folketinget, der skal skabe større sammenhæng og mindske bureaukratiet i den offentlige service.

»Kommunerne forsøger at kompensere og arbejde tværfagligt, som det er i dag. Men man kunne kræve, at de forskellige afdelinger i højere grad holder møder sammen, hvor vi koordinerer borgernes sager sammen«.

»Det er svært og et puslespil, der skal gå op, men i sidste ende vil det gøre det lettere for borgeren,« siger hun.