Socialminster vil spotte ensomme ældre

Både familie, læger og plejepersonale skal blive bedre til at spotte og hjælpe de ensomme, mener eksperter. Minister er klar til at finde en løsning.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ensomme ældre rækker ikke selv ud efter hjælp. Derfor må andre række ud efter dem. Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt, som er blevet til i et samarbejde mellem EGV Fonden, Ensomme Gamles Værn og Samvirkende Menighedsplejer.

»Det er tydeligt, at ensomme og socialt isolerede ældre ikke har de mentale, fysiske og sociale resurser, der skal til for selv at kæmpe sig ud af ensomheden. De har brug for professionel hjælp,« siger Christine E. Swane, kultursociolog og direktør for Ensomme Gamles Værn.

Forskningen er den første i Danmark, der går i dybden med, hvordan de ensomme ældre oplever hverdagen, og hvad der skal til for at skubbe dem ud af ensomheden. Og projektet viser, at en lille men målrettet indsats kan hjælpe disse ældre.

»Alene det, at de får besøg en time hver 14. dag af en person, der tager deres ensomhed alvorligt, gør en kæmpe forskel. Det sætter gang i en positiv spiral, som giver dem mere mod på selv at opsøge fællesskabet,« siger Christine E. Swane.

Og den positive spiral er vigtig at sætte i gang. Adskillige undersøgelser har påvist, at ensomhed har en negativ indvirkning på ældres helbred og øger risikoen for depression og selvmord markant.

Formanden for Folketingets Socialudvalg, Dansk Folkepartis Martin Henriksen, efterlyste i gårsdagens avis initiativer fra socialminister Benedikte Kiær (K). Og hun vil bl.a. på den baggrund inivitere DF ind på ministerkontoret for at finde ud af, hvordan man kan hjælpe de ældre.

»Vi skal tale om, hvordan vi får spottet de ensomme og derfra får skabt koblingen til den frivillige verden. De kan få folk engageret i netværk,« siger Benedikte Kiær,

Hun søsatte sidste år »National Civilsamfundsstrategi«, der over fire år modtager 100 millioner kroner. Og det er kræfter herfra, der skal afhjælpe ensomheden. Ikke den offentlige sektor.

»Den offentlige sektor er god til mange ting, men ikke venskaber. Det kan de frivillige,« forklarer hun.

Svært at spotte ensomhed

I Danmark er mindst 65.000 ældre ifølge Ensomme Gamles Værn ensomme, mens yderligere 100.000 vurderer, at de er ensomme af og til. For mange af dem gælder, at de ikke har indviet nogen i deres kvaler. Derfor må både familiemedlemmer, læger og hjemmehjælpere blive bedre til at spotte problemet og give de ældre det første skub ud af ensomheden, lyder det fra en række eksperter på området.

»De ældre råber ikke selv højt om deres ensomhed, depression og selvmordstanker. Derfor skal vi andre være langt bedre til at gribe ind, end vi er i dag,« siger seniorforsker på Psykiatrisk Enhed på Bispebjerg Hospital Annette Erlangsen, der forsker i ensomhed og depression blandt ældre.

Hun ser flere løsninger på problemet: For det første kan hjemmehjælperes uddannelse opkva­li­fi­ce­res, så de bliver i stand til at reagere på symptomer på ensomhed og depression.

For det andet skal de praktiserende læger være mere opmærksomme på, at der kan ligge psykiske kvaler bag, når ældre henvender sig med ondt i maven og søvnbesvær. Endelig kan man indføre screening for depression som en del af de »forebyggende hjemmebesøg«, som danskere over 75 får tilbudt to gange årligt.

Seniorkonsulent ved Ældre Sagen Margrethe Kähler er enig.

»I ældreplejen er der i dag alt for meget fokus på de ældres fysiske helbred frem for det psykiske. Tryghedsbesøg i hjemmeplejen skæres væk, og robotter erstatter hjemmehjælpere. Det er en farlig udvikling,« siger hun.

Martin Henriksen, bakker op om, at hjemmehjælpere skal uddannes bedre i at spotte depression, ligesom han gerne vil indføre screening som en del af de forebyggende hjemmebesøg. Endelig er han enig med ministeren i, at den frivillige verden må på banen:

»Måske man kunne koble frivilligcentrene til ordningen, så de kontakter de ældre, der har et særligt behov, med tilbud. På den måde får de ældre en følelse af, at der er nogen, der gør noget for dem.«