Socialdemokratiet åbner op for opgør med tidligere S-regeringers Grønland-politik

Mette Frederiksen opfordrer til selvransagelse i Socialdemokratiet: Man bør undersøge de fejl, tidligere S-ledede regeringer har begået på Grønland.

Foto: Linda Kastrup. Mette Frederiksen opfordrer til selvransagelse i Socialdemokratiet: Man bør undersøge de fejl, tidligere S-ledede regeringer har begået på Grønland. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2018)
Læs mere
Fold sammen

Socialdemokraterne har en »en særlig forpligtelse« over for det grønlandske folk, og hvis grønlænderne ønsker at undersøge fortidens fejlslagne politik, er partiet ikke afvisende over for idéen.

»Vi vil ikke løbe fra, at Socialdemokratiet har været samfundsbærende og også har været væsentlig aktør i, hvordan tingene på Grønland har udviklet sig,« siger Nick Hækkerup, Socialdemokratiets udenrigsordfører.

Udenrigsordførerens udtalelse kommer i kølvandet på en tilsvarende udmelding fra formand Mette Frederiksen.

I en artikel til Weekendavisen åbner hun fredag op for muligheden for et dansk-grønlandsk samarbejde, der skal undersøge de fejl, Danmark måttet have begået i perioden efter krigen, den såkaldte modernisering. »De dystre sider« spiller stadig en rolle i den grønlandske selvforståelse, siger Mette Frederiksen blandt andet.

I efterkrigsårene var Hans Hedtoft dansk statsminister, og socialdemokraten åbnede op for en modernisering af Grønland, der har præget landets udvikling og selvforståelse frem til i dag. Blandt andet blev bysamfundene koncentreret, bygder nedlagt, dansk en del af sprogundervisningen og grønlandske børn sendt til Danmark.

»Perioden omkring moderniseringen kaster stadig skygger i dag. Der skete mange voldsomme ændringer, og selv om en del grønlændere ønskede de her forandringer, endte de med at føle sig som tilskuere,« siger Astrid Nonbo Andersen, postdoc i erindringspolitik og mindekultur ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Tidligere afviste daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt ellers idéen om en dansk-grønlandsk kulegravning af fortiden, da den grønlandske landsformand Aleqa Hammond foreslog en sådan. Men nu er det anderledes, blandt andet fordi den grønlandske landsformand er mindre angrebslystne, end Hammond var.

»Da Hammond sad på den ene side af bordet, må ønsket om en kommission have forekommet ret eksplosivt. Det kunne nemt komme til at handle om undskyldninger og erstatninger. Nu ser der ud til at være en mere pragmatisk og åben tilgang, måske også til fortiden,« siger Ulrik Pram Gad.

Astrid Nonbo Andersen ser Socialdemokraternes udmelding som en anerkendelse af vigtigheden ved at have et velfungerende forhold til Grønland - også i tilfælde af, at Mette Frederiksen overtager statsministerposten efter næste folketingsvalg.

»Det er en gestus og på mange måder en håndsrækning fra Socialdemokratiet,« siger Astrid Nonbo Andersen.

Ifølge hende er det særligt de ældre grønlandske generationer, der har et ønske om at få belyst moderniseringen af Grønland og en stillingtagen til fejlslagen politik.

For selv om udgangspunktet for moderniseringen var, at den skulle ende ud med en ligestilling mellem grønlændere og danskere, mundede den ud i det modsatte.

»Der er en rest af, at vi ikke er lige. Danmark kan på nogen punkter godt komme med storebror-attitude overfor Grønland,« siger hun.

Muligheden for et samarbejde om at undersøge og placere ansvaret for fortidens fejl, er netop for at genoprette en lighed mellem de to nationer. En ligeværdighed, der er nødvendig for et fornuftigt samarbejde, mener man hos Socialdemokraterne.

»Skal man have et ligeværdigt forhold, så er det en vigtig del af det, at vi får snakket om de ting, der er problematiske,« siger Nick Hækkerup.

Men det er langt fra første gang, det argument er brugt i forbindelse med initiativer i det dansk-grønlandske forhold, påpeger Ulrik Pram Gad.

»Det er det samme, hver gang Danmark tager et skridt i den her proces. Hjemmestyre, selvstyre eller kulegravning af fortiden: Vi taler om, at vi skal være ligeværdige, nu er det slut med mor-barn eller store- og lillebror. Og så er det nøjagtig de samme ord, man bruger når man laver de nye ændringer fyrre år efter,« siger han.

Hvordan kan det være?

»Det er svært for Danmark at skabe en fornuftig fortælling om hvordan, vi er lige, når vi er så forskellige og så ulige, som det reelt er tilfældet med Grønland og Danmark,« siger han.